Regeringen og KL sætter skub i alment byggeri

Regeringen og KL er enige om at få sat gang i det almene boligbyggeri.

Derfor skal det kommunale grundkapitalindskud til almene boliger sættes ned fra 14 til 10 procent per 1. juli 2012 og frem til udgangen af 2016.

Det vækker glæde hos Boligselskabernes Landsforening (BL), mens Venstre kalder det desperat og tvivler på behovet. Netop behovet stiller også boligøkonom Jens Lunde fra CBS spørgsmålstegn ved.

BL glade - ekspert skeptisk
Grundkapitalindskuddet er et håndtag, der løbende er blevet skruet flittigt på i løbet af de seneste år (se graf nedenfor).

Det har, som tallene viser, traditionelt set haft god effekt på tilsagn til det almene boligbyggeri, når procenten er blevet sænket. Derfor vækker KL og regeringens aftale også glæde hos administrerende direktør for BL Bent Madsen.

Han betoner særligt det positive i, at den nye aftale modsat tidligere lægger op til en længerevarende nedsættelse af grundkapitalindskuddet.

"Vi er glade for, at det fastlægges frem til 2016, så kommunerne har noget håndgribeligt at gå efter. Det er positivt," siger han til Altinget | Bolig.

Men selvom det historisk set lader til at have en positiv indvirkning på byggeriet, så har boligøkonom Jens Lunde fra CBS svært ved at få øje på de rationelle årsager bag initiativet.

"Man kan med rette stille sig selv spørgsmålet, hvorfor man skal booste de offentlige udgifter på dette område. Hvad er begrundelsen for, at man vil have kommunerne til at opføre mere alment boligbyggeri? Hvor er der eksempelvis et mere kraftigt efterspørgselsespres på boligmarkedet?" spørger Jens Lunde retorisk.

Venstre: Desperat
Hos Dansk Byggeri er man anderledes begejstret. Erhvervspolitisk chef Torben Liborius siger blandt andet til Licitationen, at det formentlig vil føre til bedre overensstemmelse mellem behovet for nye boliger og tilsagnene.

Hos Folketingets største parti, Venstre, stiller man sig tvivlende over for, om den antagelse holder stik.

"Aftalen overrasker mig meget, og jeg vil gerne se, hvor meget det batter," siger partiets boligordfører, Louise Schack Elholm, og uddyber:

"Det virker desperat. Kickstarten fokuserer i forvejen på den almene sektor, så jeg er rimelig forundret over, at Finansministeriet har godkendt det her. Det er godt, at vi får et løft til renoveringer, men jeg er overrasket over, at man vælger at nedsætte grundkapitalindskuddet."

Louise Schack Elholm tager ligeledes tråden op fra Jens Lunde og spørger:

"Der er mange kommuner, hvor der står tomme bygninger mange steder. Hvor vil man gøre det her henne?"

Slet ikke en gratis omgang
Bent Madsen anerkender Venstres bekymring og advarer mod hovedløs gerning.

"Louise Schack Elholm har ret i, at kommunerne skal tænke sig grundigt om, når der skal bygges. Det er dem, der giver tilsagnene, så det skal være nøje gennemtænkt i forhold til deres planlægning," siger han.

Og gratis bliver det absolut heller ikke for kommunerne, påpeger Jens Lunde.

"I det øjeblik en kommune accepterer at få et alment boligbyggeri, så accepterer de også at få et selskab, der er nul-skatteyder. Det er ikke bare et spørgsmål om grundkapitalindskuddet. Desuden udløser et sådant byggeri også andre kommunale og statslige tilskud. Jeg har svært ved at se et samfundsøkonomisk argument for at skubbe gang i byggeriet af almene boliger - bortset fra hensynet til byggesektoren."

"En kommune skal ikke forse sig på grundkapitalindskuddets størrelse. Der er andre væsentlige kommunaløkonomiske omkostninger derved," slutter han.

Tal fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter - leveret til Altinget | Bolig. 

Tilsagn til almene boliger 2000-2011 fordelt efter grundkapital pct.