Regeringen vil flytte opgaver fra regionerne til Undervisningsministeriet

UDSPIL: Som en del af sit sundhedsudspil vil regeringen flytte regionernes uddannelsesopgaver til Undervisningsministeriet. God idé, siger gymnasierne. En katastrofe, mener Danske Regioner.

Regeringens nye sundhedsudspil har også indflydelse på, hvordan man i fremtiden skal fordele gymnasielever. 
Regeringens nye sundhedsudspil har også indflydelse på, hvordan man i fremtiden skal fordele gymnasielever. Foto: Philip Davali / Ritzau Scanpix
Tyson W. LyallMalte Bruhn

Der blev også plads til uddannelse i regeringens sundhedsudspil.

Står det til regeringen, skal regionernes ansvar på området nemlig rykkes ind til Undervisningsministeriet.

I dag rådgiver regionerne blandt andet undervisningsministeren om geografisk placering af uddannelsestilbud og kapacitet på ungdomsuddannelserne.

De opgaver kan de nu miste, ligesom regeringen vil fratage dem elevfordelingen på de almene gymnasier og HF.

Fakta
* Sådan skriver regeringen i udspillet: 

"Stillingtagen til håndtering af opgaven om fordeling af elever på de almengymnasiale uddannelser afventer en ekspertgruppe, der forventes at offentliggøre deres rapport inden udgangen af 1. halvår 2019".

Det er rigtig godt set af regeringen, mener Danske Gymnasiers formand Birgitte Vedersø.

”Vi er rigtig glade for, at det store ansvar for at få elevfordeling til fungere, kommer til at ligge i Undervisningsministeriet*. Det har vi efterspurgt igennem lang tid.”

”Det er et nationalt anliggende, og der skal være én øverste myndighed på det. Det passer os rigtig godt, at det bliver Undervisningsministeriet,” siger hun.

Fordeling er en varm kartoffel
Fordelingen af gymnasieelever er særligt relevant i disse år, da sektoren oplever stigende etnisk opdeling på institutionerne.

Det har fået både Venstre, Konservative, Socialdemokratiet, Radikale og SF til at foreslå en model, hvor regionsrådene fordeler eleverne, hvis gymnasierne ikke selv kan blive enige.

Dokumentation

Fakta om regionerne og uddannelsesområdet

Regionsrådene koordinerer den samlede ungdomsuddannelsesindsats i regionen for at sikre sammenhæng og et tilstrækkeligt og varieret uddannelsesudbud til de unge. Koordineringen sker i samarbejde med institutionerne.

Regionerne arbejder for at sikre, at ungdomsuddannelserne er tilgængelige for unge i hele Danmark. Det betyder blandt andet, at regionsrådene tager stilling til ansøgninger fra institutioner, der ønsker at oprette eller lukke ungdomsuddannelser, herunder stedlig placering af nye udbud.

Regionrådene har til opgave at tage stilling til kapacitet og sikre en effektiv elevfordeling på de almene gymnasier og HF, så flest mulige elever får deres ønske opfyldt. Det sker gennem de regionale fordelingsudvalg, som regionen nedsætter, deltager i og sekretariatsbetjener. Herudover behandler regionsrådene klager.

Regionsrådene investerer i kvalitetsudvikling af ungdomsuddannelserne. Det kan eksempelvis være med fokus på praktikpladser til erhvervsuddannelserne, efteruddannelse af lærere, udvikling af fag og valgfag eller anlægstilskud.

Regionerne har et koordinerende ansvar på voksenområdet, herunder forberedende voksenundervisning, almen voksenundervisning og ordblindeundervisning. Opgaven varetages sammen med regionens voksenuddannelsescentre. Regionerne kan herudover også investere i kvalitetsudvikling af voksenuddannelser og FGU.

Kilde: Danske Regioner


Altinget logoUddannelse
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget uddannelse kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Uddannelse

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024