Valgløfter neddroslet i regeringsgrundlag

Altinget har gennemgået regeringsgrundlaget og sammenlignet med, hvad S-SF og R har ment inden valget.

Behandlingsgaranti:
Behandlingsgarantien skal nu differentieres. Det vil betyde, at patienter med mindre alvorlige lidelser fremover kan vente længere, før de må tage på privathospital på det offentliges regning.
Tiltaget skal frigøre midler til blandt andet kræftpatienter og andre alvorligt syge.
S og SF havde lagt op til, at behandlingsgarantien skulle variere fra 1 til 2 måneder, mens Radikale havde lagt mellem 1 og 3 måneder. I regeringsgrundlaget står der ikke en præcis tidsangivelse for længden af garantien. Den beslutning skal først tages senere, står der i grundlaget:
"Regeringen vil på baggrund af et fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen tage stilling til den
konkrete udmøntning af den differentierede behandlingsgaranti".

Udredningsgaranti:
S og SF's valgløfte om at sikre patienter en diagnose inden for en måned har også fundet vej til regeringsprogrammet. Løftet er dog blevet kraftigt udvandet, da det nu kun gælder patienter, som har symptomer på alvorlig sygdom.
Det kritiserede flere patientforeninger under valgskampen. Her sagde SF's sundhedsordfører Jonas Dahl dog til den kritik:
"Diagnosegarantien skal gælde alle sygdomme. Det vil dermed også gælde sclerose- og gigtpatienter. Her er det jo også vigtigt, at man hurtigt kommer i gang med behandlingen, så de kan leve længere og bedre med deres sygdom," sagde Jonas Dahl (se artiklen her).

Sundhedsforsikringer:
Som ventet fjernes skattebegunstigelsen af arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer. Begge dele har været på S-SF og Radikales agenda i lang tid. Her er ingen ændringer i forhold til udmeldingerne inden valget.

Glemmegebyrer og brugerbetaling:
S og SF lovede inden valget, at patienter, der udeblev fra undersøgelser og behandlinger i sundhedsvæsnet, skal betale et gebyr. Det tiltag er med i regeringsgrundlaget. Radikale har samtidig i årevis kæmpet for at få lavet en reform af brugerbetalingen i sundhedsvæsnet. Det skulle blandt andet mindske brugerbetalingen for tandlægepatienter mod at indføre eller hæve egenbetalingen andre steder. En sådan reform er dog ikke nævnt.

Afgifter/økonomi: 
Løfterne på sundhedsområdet skulle ifølge S og SF for en stor dels vedkommende finansieres via afgiftsforhøjelser på i alt 4,4 milliarder kroner. Heraf skulle 3,9 mia. hentes ved at øge afgifterne på cigaretter, sukker, fedt og anden usund mad. Radikale meldte dog allerede inden valget ud, at de støttede afgiftsforhøjelserne, men at en del af provenuet skulle bruges på at sænke skatten på arbejde. Radikale har dog fået deres forslag om også at øge afgiften på øl og vin med i regeringsgrundlaget. Dette kan være med til at sikre, at S og SF både kan holde flere af deres valgløfter og sikre en sænkning af skatten på arbejde, som Radikale vil.
I regeringsgrundlaget står der derfor nu: "Regeringen vil forhøje cigaretafgifterne og afgifterne på øl, vin, sukker, fedt og anden usund mad."

Forebyggelse:
Ud over at sundhedsministeren igen kommer til at hedde minister for sundhed- og forebyggelse understreges det i regeringsgrundlaget, at forebyggelsen skal løftes massivt.
Inden valget lovede S og SF et massivt løft til forebyggelsesområdet på to milliarder årligt, som skulle finansieres via de førnævnte afgiftsforhøjelser. Beløbet er ikke nævnt igen, men hertil skal også siges, at regeringsgrundlag ofte er mindre konkrete end valgsudspil. Det kan dog også skyldes, at Radikale, som de også nævnte inden valget, mener, at der muligvis ikke var råderum til en så stor opprioritering.

Nyt på området er også, at regeringen vil sætte nationale mål for udviklingen i danskernes sundhedstilstand 10 år frem i tiden.

S og SF's valgløfte om sundhedstjek til alle danskere, når de fylder 40, 50 og 60 er ikke nævnt. Det samme gælder det gratis tandlægetjek til lavindkomstgrupper, som de to partier også lancerede under valgskampen.

Svage medicinske patienter: 
Her lovede S og SF inden valget, at det skulle være slut med, at der ligger medicinske patienter på gangene. De to partier lovede også, at belægningsprocenten på de medicinske afdelinger skal sænkes med én procent om året. I regeringsgrundlaget står der nu blot, at behovet for flere sengepladser skal kortlægges.
S og SF's løfte om at sikre svækkede medicinske patienter en forløbskoordinator er kommet med i regeringsgrundlaget. I mere generelle vendinger står der også, at der skal fokus på rettidig udredning, behandling, rehabilitering og pleje. Der står ikke konkret, hvordan dette skal sikres.

30 minutters ventetid på skadestuer: 
S og SF'splan om maksimalt 30 minutters ventetid på skadestuer har ikke fundet vej til regeringsgrundlaget.

Lægeambulancer - udkantsområderne: 
Regeringen vil afdække behovet for flere lægeambulancer og akut/lægebiler til
udkantsområderne, står der i regeringsprogrammet. I S og SF's valgudspil blev der lovet mindst 10 lægeambulancer.

De nye supersygehuse: 
S og SF lovede inden valget, at regionerne skulle have mulighed for at låne penge til de nye supersygehuse, så de kan bruge mere end de planlagte 40 milliarder. Betingelsen er, at lånene skal gå til investeringer i de nye byggerier, som kan tjene sig hjem på ti år. Det forslag er med i regeringsgrundlaget.

Telemedicin: 
Telemedicin, som både den nye og den gamle regering er store fortalere for, er også nævnt i regeringsgrundlaget. Her står dog det kun i generelle vendinger, at den nye regering vil få regionerne til at satse mere på telemedicin. Det er ingen konkrete målsætninger på dette område.

Psykiatri:
Inden valget lovede S og SF garantier for både udredning- og behandlingsgaranti. Det er også kommet med i regeringsgrundlaget. De nævner dog ikke, efter hvor mange dage garantien skal udløses. Under valget skrev S og SF i deres valgudspil derimod at: "Alle patienter skal udredes og have en diagnose inden for en måned efter, at patienten er viderehenvist fra den praktiserende læge. For patienter med alvorlige psykiske lidelser skal behandlingen begyndes højst 14 dage efter, diagnosen foreligger."
S og SF lovede i valgkampen også at sikre 300 millioner til at udvide adgangen til psykolog-behandlingen af ikke-psykotiske lidelser som angst og depression. I regeringsgrundlaget står dette løfte nu noget mere uklart: "Samtidig vil regeringen udbygge indsatsen i den nære psykiatri og styrke tilbuddene til mennesker med psykiske sygdomme som angst og depression." 

Regeringsgrundlaget lægger dog som noget nyt op til, at regeringen vil forhandle med regionerne om, at psykiatrien kan få mere gavn af det løft på 40 milliarder til nye sygehuse, som i de kommende år vil ske.
"Desuden vil regeringen hurtigst muligt drøfte med regionerne, hvordan og på hvilke vilkår
psykiatrien kan blive en del af den bygningsmæssige opgradering, som regionerne
forbereder netop nu for den somatiske del af sundhedsvæsenet."
Regeringen vil så ligesom en række tidligere regeringer nedsætte et udvalg, der skal se på, hvordan behandlingen af de psykiatriske patienter kan blive forbedret.

Økonomistyring: 
Som S og SF har nævnt inden valget, skal et udvalg se på den måde, som regionerne og kommunerne bliver afregnet økonomisk på. Som lovet skal udvalget se på DRG-taksterne til de offentlige og private sygehuse. Her vil taksterne til privathospitalerne formentligt ende med at blive sat ned. I forhold til de offentlige hospitaler vil man givetvis forsøge at skrue DRG-taksterne sammen på en måde, så kommuner og regioner får størst muligt incitament til at forebygge, ligesom man vil forsøge at modvirke, at sundhedsaktører i regioner og kommuner - bevidst eller ubevidst - laver kassetænkning for at sikre flest mulige midler.

Kommunerne:
Regeringen vil evaluere kommunalreformen, og her kommer sundhed i særligt fokus:
"Regeringen vil foretage en evaluering af kommunalreformen og den nuværende
arbejdsdeling mellem kommuner, regioner og stat. Det skal blandt andet ske med særlig
fokus på sundhedsområdet, det specialiserede socialområde, miljøområdet og den
regionale udvikling," står der i regeringsprogrammet. Der har været en massiv kritik af kommunernes resultater inden for genoptræning, rehabilitering, og til en hvis grad også forebyggelse. Derfor kan en udgang her meget vel være, at kommunerne må afgive opgaver til regionerne.

Apotekerne:
S og SF's forslag om at tillade sygehusene at sælge medicin til udskrevne patienter har også fundet vej til regeringsgrundlaget. Det sker ud fra den tanke om, at sygehusene på grund af deres størrelse kan købe medicinen billigere end apotekerne. Det skal sikre en besparelse for den enkelte patient og for de offentlige kasser. Regeringen forventer nemlig, at udgiften til medicintilskud vil falde. VK-regeringen igangsatte et udvalg, der skulle undersøge mulighederne for at liberalisere apoteksområdet. Det udvalg skal ifølge regeringsgrundlaget nu også se på forslaget om sygehusmedicin, ligesom de skal se på, hvordan apoteksloven kan moderniseres for at sikre lettere eller kortere adgang til apotekerne.

Medicinudgifter:
S og SF havde inden valget også foreslået at indføre et norsk system, hvor man går ind og styrer medicinmarkedet ved kun at ville acceptere priser på medicin, som er på niveau med lande, hvor medicinen er billigst - det såkaldte referenceprissystem. Forslaget er ikke med i regeringsgrundlaget - helt sikkert til stor glæde for medicinalindustrien.