Debat

Børns Vilkår: Man må ikke slå sine børn, men mange forældre overholder ikke loven

Vi skal som samfund investere langt mere i forebyggelse, opsporing og tidlig hjælp for at stoppe vold mod børn. Alt andet er et svigt af børn, som allerede er blevet svigtet én gang af de voksne, der burde passe på dem, skriver Rasmus Kjeldahl.

En ny rapport fra Børns Vilkår viser, at på bare to år har 1.550 børn under 18 år været ofre i sager om vold, hvor forældre eller stedforældre er sigtet i sagen, skriver Rasmus Kjeldahl.<br>
En ny rapport fra Børns Vilkår viser, at på bare to år har 1.550 børn under 18 år været ofre i sager om vold, hvor forældre eller stedforældre er sigtet i sagen, skriver Rasmus Kjeldahl.
Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Rasmus Kjeldahl
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det er forbudt at slå sine børn, og det har det været siden 1997. Men volden sker stadig – og dét endda i stort omfang. I en undersøgelse, vi lavede sidste år, sagde hver femte elev i 8. klasse, at de havde været udsat for vold i hjemmet det seneste år.

En ny rapport, vi offentliggør i dag, viser, at på bare to år har 1.550 børn under 18 år været ofre i sager om vold, hvor forældre eller stedforældre er sigtet i sagen – det er gennemsnitligt to børn hver eneste dag.

På BørneTelefonen hører vi børn og unge fortælle, hvordan de bliver slået, sparket, brændt med cigaretter og får kastet tallerkener efter sig. Mange fortæller også om psykisk vold – at deres forældre truer dem og taler nedladende og vold­somt til dem.

Vores nye rapport viser, at mange af de voldsramte børn slet ikke får den hjælp, de burde

Rasmus Kjeldahl
Direktør, Børns Vilkår

Utilstrækkelig hjælp

Der er altså ikke tvivl om, at volden stadig foregår, hvilket i sig selv er dybt foruroligende. Lige så foruroligende er det dog, at vores nye rapport samtidig viser, at mange af de voldsramte børn slet ikke får den hjælp, de burde.

Blandt de 1.550 børn, der indgår i vores rapport, har knap fire ud af ti (38 procent) oplevet, at ingen voksne omkring dem har reageret på en bekymring ved at underrette kommunen i året op til voldsepisoden. Der er heller ingen igangværende kommunal indsats for barnet eller dets familie. Børnene er helt uden for kommunens søgelys.

Det er et kæmpestort svigt fra både det offentlige og alle voksne omkring, når så mange børn går under radaren. Er man bekym­ret for et barn, skal kommunen underrettes. Alle borgere har underretningspligt, og fagpersoner, der arbejder med børn og unge, har skærpet underretningspligt.

Læs også


En del af løsningen er, at vi skal afmystificere, hvad en underretning er og kan.

Alle borgere skal vide, hvornår de bør underrette, hvordan de underretter, og hvad der sker, når de gør det. Derudover skal alle fagpersoner, som er i direkte kontakt med børn, have kompetencer til at opspore vold og mistrivsel og til at handle kvalificeret ved mistanke om vold mod børn. Undervisning i opsporing og underretning bør være obligatorisk på alle uddannelser, hvor fagper­soner som færdiguddannede har kontakt med børn og unge.

Underretninger kan ikke stå alene

Vores rapport viser dog også, at underretninger ikke kan stå alene. Når mere end hvert tredje (36 procent) barn står helt uden indsats fra kommunen, til trods for at der er lavet en underretning, tyder det på, at kommunerne ikke sætter tilstrækkeligt ind.

Alle borgere skal vide, hvornår de bør underrette, hvordan de underretter, og hvad der sker, når de gør det

Rasmus Kjeldahl
Direktør, Børns Vilkår

Familierne kan frit takke nej til indsatser, medmindre de er tvungne. Men det er usandsynligt, at alle 36 procent har takket nej, og selv hvis de har, så peger pilen tilbage på kommunerne, som bør gå meget længere for at trumfe hjælp til børnene igennem.

Samtidig er der familier, som bevidst hemmeligholder volden af frygt for, at myndighederne ikke iværksætter støtte, men blot fjerner børnene. Vi har derfor brug for mere trygge adgange til hjælp.

Behov for en national handlingsplan

Vi skal som samfund i det hele taget investere langt mere i forebyggelse, opsporing og tidlig hjælp for at stoppe vold mod børn. Sidste år satte regeringen penge af til en handleplan mod partnervold og -drab, men børnene var kun nævnt i bisætninger. I Sverige har man udarbejdet en langsigtet handleplan på 700 sider for at stoppe vold mod børn. Det skal vi også kunne i Danmark.

Da Børns Vilkår blev etableret i 1977, var det primære formål at afskaffe forældres ret til at ’revse’ deres børn. Det skulle tage 20 år at nå det mål, men det lykkedes – med én stemmes flertal i Folketinget.

Desværre må vi jo bare konstatere her 26 år efter, at det ikke har stoppet vold mod børn. Derfor er vi som samfund nødt til at gøre mere og gøre det bedre. Alt andet er et svigt af børn, som allerede er blevet svigtet én gang af de voksne, der burde passe på dem.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Rasmus Kjeldahl

Direktør, Børns Vilkår
cand.agro. (Københavns Uni. 1990), ph.d. i økonomi (London 1995)

0:000:00