Kortere skoledage lægger pres på fritidstilbud

Flere og flere kommuner forkorter skoledagen. Det betyder længere åbningstider i SFO og klub, men der følger ingen penge med. "Staten må betale den regning, de har efterladt i kommunerne," siger KL's skoleformand.

Det er kommunernes
ansvar at sikre kvaliteten, når SFO'en skal holde længere åbent, siger Mattias Tesfaye (S). Men det er urimeligt, mener KL-formand.
Det er kommunernes ansvar at sikre kvaliteten, når SFO'en skal holde længere åbent, siger Mattias Tesfaye (S). Men det er urimeligt, mener KL-formand.Foto: Christian Liliendahl/Ritzau Scanpix
Signe Løntoft

Endnu flere skoler skal have mulighed for at give eleverne tidligere fri. Det vedtog et bredt flertal bestående af regeringen og resten af folkeskoleforligskredsen i februar. 

Når klokken ringer ud klokken 13 i stedet for klokken 14, lægger det imidlertid øget pres på skolefritidsordninger og klubtilbud. Det vækker bekymring hos centrale aktører:

"Det er et kæmpe problem, at man ovenpå flere års store besparelser igen vil efterlade fritidsdelen på perronen," siger BUPL-formand Elisa Rimpler.

Aftalen om at give mulighed for kortere skoledage er skruet sådan sammen, at skoledagen kan afkortes ved, at understøttende undervisning konverteres til for eksempel tolærerordninger. Dermed kan besparelser ved en afkortning af skoledagen ikke bruges i SFO'er eller klubtilbud.

Elisa Rimpler peger på, at fritidsområdet i kølvandet på folkeskolereformen i 2013 blev beskåret med henvisning til, at børnene skulle tilbringe en større del af dagen i skolen.

"Når man så afkorter skoledagen igen, siger man, at pengene skal blive i undervisningen. Det er helt på Månen."

Fakta

Elever får kortere skoledage

Andelen af folkeskoler med sene skoledage er faldet fra 2021 til 2022, ifølge en kortlægning fra Børne- og Undervisningsministeriet. Det største fald ses på 4. klassetrin, hvor andelen af skoler med sene skoledage er faldet med 13 procentpoint.

Muligheden for kortere skoledage blev indført i juni 2021 af et bredt flertal i Folketinget og gjaldt i første omgang for skoleåret 2021/22, men er siden blevet forlænget af folkeskoleforligskredsen, senest i februar 2022. Det betyder, at endnu flere skoler og kommuner næste år får mulighed for at afkorte skoledagene ved at konvertere undervisning til blandt andet tolærer- og tovoksenordninger.

Sene skoledage forstås som skoledage, der slutter efter kl. 14 i indskolingen, efter kl. 14.30 på mellemtrinnet og efter kl. 15 i udskolingen.

Forældrenes Landsforening (FOLA) bakker op om kritikken:

"Nu er vi nærmest tilbage til normal åbningstid, uden at institutionerne har fået en krone til det. Det giver ingen mening. Der skal være en form for kvalitet i de efterhånden ret mange timer, børnene tilbringer i fritidsordninger," siger formand Signe Nielsen.

Dårligt politisk håndværk

Børne- og undervisningsordfører Lotte Rod (R) mener, at regeringen bør kompensere for behovet for længere åbningstid:

"Det giver ikke mening, at vi laver kortere skoledage uden at tage politisk ansvar for, at der skal følge penge med til, at SFO'en og klubben skal åbne en time tidligere. Så bliver det endnu en besparelse i SFO og klub, for pædagogerne skal jo dække en længere åbningstid."

Radikale er selv med i aftalen om at give skoler og kommuner lov at konvertere den understøttende undervisning til blandt andet tolærerordninger.

Lotte Rod rejste dog allerede ved præsentationen af aftalen problematikken om fritidspædagogikken og har kaldt børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) i samråd om emnet:

"Det er dårligt politisk håndværk, at vi ikke tager ansvar for at sikre kvaliteten i SFO og fritidshjem og klub, når vi forkorter skoledagen," siger hun.

Frihed til ekstraomkostninger

I aftalen om "forlængelse af de udvidede frihedsgrader om afkortning af skoleugens længde" står der ikke et ord om fritidsområdet. 

Ifølge børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) er det op til kommunerne, hvordan de vil udnytte den nye mulighed for kortere skoledage. 

Det siger han til Altinget, som har spurgt ministeren, om regeringen vil tage initiativ til at sikre, at der afsættes penge til skolefritidsordningerne i kølvandet på afkortningen af skoledagen.

"Regeringen har givet kommunerne mulighed for at afkorte skoledagen og indføre to-voksenordninger i stedet. Den frihed vil vi gerne give til kommunerne. Men hvis kommunerne gør brug af den frihed, så er det også kommunernes ansvar at sikre, at fritidstilbuddene har den kvalitet, børn og forældre forventer," lyder det i et skriftligt svar. 

Vi mener simpelthen ikke, at det er rimeligt, at vi i kommunerne efterlades med en regning, når vi efterlever politiske ønsker fra regeringen.

Thomas Gyldal Petersen (S)
Formand, KL's Børne- og Undervisningsudvalg

Men det er ikke rimeligt, at kommunerne skal finde pengene, når det er Christiansborg, der vil forkorte skoledagen, siger formand for KL's Børne- og Undervisningsudvalg, Thomas Gyldal Petersen (S).

"Det giver ekstraomkostninger på op til 200-250 millioner kroner, og vi mener simpelthen ikke, at det er rimeligt, at vi i kommunerne efterlades med en regning, når vi efterlever politiske ønsker fra regeringen. Staten må betale den regning, de har efterladt i kommunerne," siger han.

KL-formanden understreger, at det er positivt, at politikerne vil give kommunerne mere frihed til at tilrettelægge skoledagen lokalt.

"Vi håber samtidig, at det vil lede til en mere grundlæggende drøftelse af, hvad vi vil med folkeskolen fremadrettet," siger Thomas Gyldal.

Opbevaring

Elisa Rimpler forudser, at det får konsekvenser for kvaliteten, når skolefritidsordninger og klubber skal dække flere eftermiddagstimer:

"Pædagogerne kommer til at stå alene med endnu flere børn i hverdagen. Det betyder, at mange af de aktiviteter, vi har tradition for på fritidsområdet, ikke kan lade sig gøre. Det bliver mere opbevaring."

Der er jo ikke nogen børn på seks år, der selv kan gå hjem fra skole, så vi er tvunget til at betale for noget, hvor kvaliteten udhules år for år.

Signe Nielsen
Formand, Forældrenes Landsorganisation

Samme bekymring lyder fra Forældrenes Landsforening (FOLA):

"Det bliver sværere at tage på ture, at gå i svømmehallen med en gruppe børn, eller at gå på værksted," siger formand Signe Nielsen og tilføjer, at den slags aktiviteter allerede er fortid mange steder.

"Udfordringen for os som forældre er, at det ikke er noget, vi kan vælge fra. Der er jo ikke nogen børn på seks år, der selv kan gå hjem fra skole, så vi er tvunget til at betale for noget, hvor kvaliteten udhules år for år," siger hun. 

Det er kommunerne, der kan vælge at afkorte skoledagen. Er det så ikke kommunernes ansvar at løse udfordringen med ressourcer til fritidsområdet?

"Nej. Det der med at skyde ansvaret hen på kommunerne går ikke. Skal de så tage pengene fra dagtilbuddene? Det er regeringen, der skal sikre, at det her område igen bliver prioriteret."

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Thomas Gyldal Petersen

Borgmester (S), Herlev Kommune, formand, KL's Børne- og Undervisningsudvalg
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2003)

Elisa Rimpler

Formand, BUPL
pædagog (Esbjerg Seminarium 1999)

Lotte Rod

MF (R)
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2012)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024