Pædagog: Mattias Tesfaye er for langt fra børnenes perspektiv

Dette var og er børns trivsel og udvikling i underbemandede vuggestuer og børnehaver og pædagoger og forældres opråb og kamp for at sikre børns ret og adgang til omsorgsfulde voksne hver dag.

Nu skal vi – forældre og pædagoger – igen til at forklare, hvad der er op og ned og rette op på fejlslutninger, som alt sammen tager tid. Tid der er så dyrebar for netop de små børn, der lige nu har en hverdag med for lidt voksenkontakt, omsorg og tryghed.

Dokumentation giver indsigt

Min faglighed som vuggestuepædagog og omsorgsaktivist er svært udfordret af måden, man går til dette område. Nu fyldes debatten af ledende aktørers bekymringer om ekstra dokumentation og bureaukrati i forbindelse med praksisberegneren.

Nu skal vi – forældre og pædagoger – igen til at forklare, hvad der er op og ned og rette op på fejlslutninger, som alt sammen tager tid

Nanna Høyrup Andersen
Vuggestuepædagog

Men den skulle jo gerne være et gode og et reelt værktøj, som kommunerne kan anvende til at skabe gennemsigtighed på de reelle normeringer, altså barnets oplevede normering.

Den indsigt er til gavn for alle. Den samler os i en fælles forståelse af, hvordan hverdagen tager sig ud i vores daginstitutioner, og dataen kan fungere som et stærkt fundament for de politiske beslutninger og prioriteringer på området.

Det tjener børnene, at de voksne kan enes, om hvad der skal til, for at børnene får deres behov dækket. Hvis kommunerne, Thomas Gyldal og Mattias Tesfaye er bekymrede for at overbebyrde området med nye krav, så har de i min optik ikke sat sig ind i det konkrete værktøj.

Gør det og fokusér i stedet på at give den pædagogiske praksis langt mere fri til at vurdere, hvilke test og undersøgelser der skal laves på og om børnene. Det sker i to frikommuneforsøg, hvor en af kommunerne er Rebild, hvor der ses større arbejdsglæde, netop ved at give pædagogerne retten til den faglige dømmekraft retur.

Tesfaye blander ting sammen

Loven om minimumsnormeringer handler om at give alle børn ret til et minimum af voksenkontakt gennem kvalificerede pædagogiske medarbejdere. Og når Mattias Tesfaye er tilbageholdende med hensyn til, at loven kommer til at gælde på institutionsniveau, fordi det kan gøre det svært for kommunerne at sende ressourcer til de udsatte børn, så blander han to forskellige normeringer sammen.

Det vigtigste er, at vi ikke skal diskutere os voksne imellem, om hvad der er op og ned, fordi man har andre dagsordener end at sikre børns trivsel og udvikling

Nanna Høyrup Andersen
Vuggestuepædagog

For udover loven om minimumsnormeringer, som vi kan kalde basisnormeringer, har kommunerne mulighed for at øge normeringerne gennem de såkaldte sociale normeringer. Det er selvfølgelig kommunerne, der ved, hvor de ekstra behov er, og den frihed har de stadig. Også med en lov om minimumsnormeringer som kommer til at gælde på institutionsniveau. 

Det vigtigste er, at vi ikke skal diskutere os voksne imellem, om hvad der er op og ned, fordi man har andre dagsordener end at sikre børns trivsel og udvikling. Vi har som pædagoger, forældre, organisationer og politikere først og fremmest ansvar for at skabe de bedste dagtilbud for børn. Og det indebærer, at vi har en fælles referenceramme og ikke maler misvisende billeder af aftalen og loven om minimumsnormeringer, samt virkeligheden ude i vores vuggestuer og børnehaver. Det er børnene ikke tjent med.