Professor emeritus: Tidlig SFO er godt for kommunernes økonomi, men skidt for sårbare børn

Det gode gamle fritidshjem med egne lokaler, legeplads, en rimelig normering (én til otte) og en egentlig fritidspædagogik blev skyllet ud med badevandet i 1984.

Det blev erstattet af skolefritidsordninger (SFO) – og derefter er det bare gået den gale vej.

Netop nu står de fleste kommuner over for store økonomiske nedskæringer. Fordi fantasien er begrænset, er der igen udsigt til besparelser på SFO-området. Flere kommuner har annonceret en reduktion af uddannede pædagoger til fordel for ikke-uddannede. Det er i sig selv slemt nok, men værre er det at rykke SFO-start yderligere frem.

To undersøgelser viser, at tidlig SFO-start – såkaldt førskole – vinder frem. En spørgeskemaundersøgelse gennemført af Dansk Evalueringsinstitut viser, at størstedelen af de adspurgte fritidstilbud tilbyder tidlig SFO. Således angiver 59 procent af fritidstilbuddene, at de har tidlig SFO, og 41 procent angiver, at de ikke har tidlig SFO. Tilsvarende viser en opgørelse af Index100, at 79 procent af landets kommuner har tidlig start i SFO. Såkaldt forårs-SFO, altså også betegnet førskole.

I SFO'en er barnet mere eller mindre overladt til sig selv og til på egen hånd at finde sig til rette i et meget større og komplekst fysisk miljø med ringe voksenstøtte.

Stig Broström
Professor emeritus, Aarhus Universitet, DPU

Starttidspunktet er også forskelligt. I 48 procent af kommunerne starter børnene 1. maj, i 40 procent af kommunerne starter de i april og i marts er tallet 6 procent.

En kommune uden tidlig SFO kan spare et millionbeløb ved at indføre tidlig start. 

Godt for økonomien, skidt for børnene

Tidlig SFO-start giver store besparelser, da personaleudgifterne reduceres. Hvor børnehavens maksimumsnormering er en til seks, er SFO-normeringen en til atten.

Det er godt for økonomien, men problematisk for mange børn. Især for de yngste og sårbare børn. Overgangen fra børnehaven til SFO'en opleves af mange børn som et chok. Der er tale om en bevægelse fra børnehavens trygge og bløde struktur med støtte til leg, aktiviteter og dannelse af relationer over til livet i SFO'en præget af manglende struktur, totalt frie selvvalgte aktiviteter og begrænset voksenstøtte.

Der er ikke ressourcer til en tryg modtagelse af børnene med aktiviteter med en såkaldt primærvoksen i mindre grupper. I SFO'en er barnet mere eller mindre overladt til sig selv og til på egen hånd at finde sig til rette i et meget større og komplekst fysisk miljø med ringe voksenstøtte. Det kræver styrke, robusthed og selvstændighed at kunne fylde disse frie rammer ud på egen hånd.

Mange børn har svært ved at håndtere SFO'ens åbne struktur og mangler både modet og kompetencer til selv at knytte nye relationer for at danne kammeratskaber og venskaber, hvilket er helt afgørende for at opnå trivsel. Tidlig SFO-start vil tabe en gruppe børn på gulvet.

Meget tyder på, at mange børn ikke er parate til at begynde i tidlig SFO, men derimod vil have gavn af at blive i deres børnehaver frem til skolestart

Stig Broström
Professor emeritus, Aarhus Universitet, DPU

Det er i 2022 påvist af Vive, at deltagelse i tidlig SFO har en negativ betydning for børns trivsel, nemlig to procent højere mistrivsel i skolen sammenlignet med børn, som ikke har gået i tidlig SFO.

En mistrivsel der især rammer de yngste børn. Vive-rapporten viser, at "børn, som er mere end seks år ved skolestart, påvirkes mindre negativt af førskole, end børn, som er yngre end seks år, når det gælder mistrivsel og selvtillid".

Børn risikerer at visne i deres udvikling

Mistrivsel hos de yngre børn må tages alvorligt. Forskning fra Egmontfonden viser nemlig, at mistrivsel og en problematisk skolestart bærer spor langt ind i skoleforløbet, hvilket viser sig både i karaktergennemsnittet og i skoletræthed.

Meget tyder på, at mange børn ikke er parate til at begynde i tidlig SFO, men derimod vil have gavn af at blive i deres børnehaver frem til skolestart i august. Det er problematisk at reducere børns børnehavetid med et halvt år eller mere, da mange børns selvstændighedsudvikling kommer til udfoldelse i løbet af det sidste halve år før deres seks-årsfødselsdag.

Gennem børnehaveårene lægges grunden til et spring i udviklingen i slutningen af fem års-alderen. Barnet etablerer løbende en række modningsprocesser, der med Vygotskys ord betegnes udviklingens "knopper" eller "blomster", der så at sige sætter sine "frugter" op til seks-årsalderen. Denne blomstringsproces vil have dårlige betingelser i et SFO-miljø, der har mere karakter af ventesal end udviklingsstøttende miljø.