40 procent af DF's vælgere vil fjerne efterløn

MENINGSMÅLING: DF's vælgere er langtfra enige om, at efterlønnen skal bevares. "Vi må tænke os rigtig godt om," lyder meldingen fra Peter Skaarup, der gerne var fri for, at efterlønnen fylder så meget i debatten.
Dansk Folkepartis vælgere har delte meninger om, hvad der skal ske med efterlønnen. "Det er jo altid en god idé at tænke sig om, men vi skal tænke os særligt godt om i den her sag," siger Peter Skaarup.
Dansk Folkepartis vælgere har delte meninger om, hvad der skal ske med efterlønnen. "Det er jo altid en god idé at tænke sig om, men vi skal tænke os særligt godt om i den her sag," siger Peter Skaarup.Foto: Thit Andersen/Altinget.dk

Fire ud af ti DF-vælgere er tilhængere af at afskaffe efterlønnen, mens knap fem ud af ti vil beholde ordningen, viser en meningsmåling, som A&B Analyse har foretaget for Altinget.dk.

Dansk Folkepartis næstformand Peter Skaarup erkender, at de delte meninger blandt partiets vælgere betyder, at partitoppen må gå balancegang, når efterlønnen er på dagsordenen i forhandlingerne om regeringens 2020-plan.

"I politik er der altid en risiko for, at man gør nogen sure. Det er jo altid en god idé at tænke sig om, men vi skal tænke os særligt godt om i den her sag," siger Peter Skaarup.

Stor enighed hos andre partiers vælgere
Dansk Folkeparti er det parti, hvis vælgere er mest uenighed om, hvad der skal ske med efterlønnen, viser målingen. Samtlige andre partier i Folketinget har klar opbakning fra deres vælgere til den politik, de fører i forhold til efterlønnen.

For eksempel har Radikale klar opbakning fra deres vælgere til at gå efter at afskaffe efterlønnen: 85 procent af partiets vælgere er tilhængere af at afskaffe ordningen.

Målingen viser, at der generelt blandt danskerne ikke er et klart flertal for enten at beholde eller afskaffe efterlønnen. 47 procent af danskerne er enige i, at efterlønnen bør afvikles, 44 procent er imod en afvikling, og 9 procent svarer "ved ikke".

Fakta
Meningsmålingen er foretaget på internettet af A&B Analyse for Altinget.dk på basis af 1.353 repræsentativt udvalgte svarpersoner. Undersøgelsen er foretaget i perioden den 14. april til den 19. april.

Kilde: Altinget.dk
Kilde: A&B Analyse
Kilde: A&B Analyse Foto:

DF vil imødekomme begge ønsker
Selvom Peter Skaarup mener, at DF skal finde en fin balance i forhandlingerne om efterlønnen, er han ikke nervøs for at komme til at skubbe en stor gruppe vælgere væk fra partiet.

"Der er brug for, at nogle mennesker bliver på arbejdsmarkedet i lidt længere tid. Derfor har vi foreslået, at man skal have været på arbejdsmarkedet i 40 år, før man kan gå på efterløn," siger Peter Skaarup.

Det er da ikke specielt hjælpsomt af statsministeren at gøre det til et centralt punkt i 2020-planen.

Peter Skaarup
Næstformand, Dansk Folkeparti

Han tror, at de vælgere, som går ind for at afskaffe efterlønnen, vil være tilfredse med den løsning.

De DF-vælgere, som vil bevare efterlønnen, vil heller ikke bilve skuffede over DF, for det er slet ikke en mulighed for partiet at afskaffe efterlønnen fuldstændigt, siger Peter Skaarup.

Efterløn er ikke det afgørende punkt
Spørgsmålet om efterlønnen er ikke et enten/eller-spørgsmål for Dansk Folkepartis vælgere, mener Peter Skaarup. Han tror, at andre områder er vigtigere for vælgerne, som derfor vil kunne acceptere mindre ændringer af efterlønnen, hvis det til gengæld betyder, at partiet kan få ændringer igennem på andre områder.

"Jeg stoler på, at selvom nogle er tilhængere og modstandere af efterløn, så er det ikke det afgørende punkt for dem. Hvis vi kan få noget igennem på udlændingeområdet, for eksempel i forhold til optjening til velfærd, vil det tælle meget for vores vælgere," siger Peter Skaarup.

DF: Ikke hjælpsomt af Lars Løkke
Han lægger alligevel ikke skjul på, at det ikke er det mest belejlige for DF, at efterlønnen er et vigtigt punkt i regeringens 2020-plan. Efterlønnen er et ømt punkt for DF i den forstand, at man ikke bare kan lave en "snuptagsmanøvre", men i stedet skal overveje de forskellige muligheder nøje, fortæller Peter Skaarup.

"Det er da ikke specielt hjælpsomt af statsministeren at gøre det til et centralt punkt i 2020-planen. Vi ville gerne have været fri for, at så meget af debatten skal handle om efterlønnen, for vi mener, at det er vigtigt ikke kun at se på ét område, men på flere områder, når vi skal finde de nødvendige penge," siger Peter Skaarup.

Ekspert: Det giver DF spillerum
Johannes Andersen er lektor ved Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet, og han deler Peter Skaarups opfattelse af, at vælgerne vil stå Dansk Folkeparti bi, uanset om de formår at redde efterlønnen eller må gå med til ændringer af ordningen.

"De skal nok have i baghovedet, at vælgerne ikke umiddelbart bakker klart op om ét mål. På den anden side betyder de delte meninger blandt vælgerne, at DF kan tillade sig at gå lidt til begge sider i forhandlingerne uden at risikere at miste en masse vælgere," siger Johannes Andersen.

Borgerlig regering vigtigere end efterløn
En ting er, at vælgerne er delte i spørgsmålet om, om de er for eller imod at afskaffe efterlønnen. En anden ting er, om det er et afgørende punkt, og det er det ikke for DF's vælgere, vurderer Johannes Andersen.

I modsætning til Socialdemokraterne, som har gjort det til et vigtigt omdrejningspunkt, har DF en mere pragmatisk tilgang til spørgsmålet om efterløn, fortæller Johannes Andersen. Til gengæld har indvandrerspørgsmålet afgørende betydning for DF's vælgere.

"Det vægter højere at bevare en borgerlig regering, end om der bliver ændret lidt på efterlønnen. Derfor er Socialdemokraterne ikke et alternativ for DF's vælgere, hvis DF går med til ændringer af efterlønnen," siger Johannes Andersen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Peter Skaarup

MF, gruppeformand (DD)
Student (Aarhus Katedralskole 1982)

Johannes Andersen

Lektor emeritus
cand.mag. i samfundsfag og nordisk sprog og litteratur (Aarhus Uni. 1978)

0:000:00