Analyse af 
Erik Holstein

Black Lives Matter kan ende som et problem for venstrefløjen

ANALYSE: Protesterne mod politivold i USA var en vindersag for antiracismen, men opsigtsvækkende udtalelser fra repræsentanten for den danske udgave af Black Lives Matter har givet den værdipolitiske højrefløj en ønskemodstander.

Der har været stor opbakning til Black Lives Matter-arrangementerne i Danmark, men afviklingen af demonstrationerne har skabt splittelse.
Der har været stor opbakning til Black Lives Matter-arrangementerne i Danmark, men afviklingen af demonstrationerne har skabt splittelse.Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix
Erik Holstein

Kører identitetspolitikken helt af sporet, bliver der foræret en motorvej til Thulesen, Vermund og Støjberg. 

Erik Holstein
Politisk kommentator, Altinget

Sagen var fuldstændig oplagt at gå på gaden for.
En uskyldig sort mand, der bliver dræbt af en hvid betjent i USA, sådan som det er sket mange gange før. Chancen for at få opbakning til kampen mod racisme var enestående. Og så … i løbet af få dage er det lykkedes at køre en oplagt vindersag i grøften og i stedet sætte den danske venstrefløj i et pinefuldt dilemma.

”En katastrofe”
Med raceopdelte antiracismedemonstrationer, hvor hvide ikke måtte være oppe foran, beskyldninger om ”white supremacy” mod Amnesty (hvor en af de udskældte ”hvide racister” havde indisk baggrund) og ”lock them up”-tilråb mod Inger Støjberg (V), Pernille Vermund (NB) og Mattias Tesfaye (S) har den danske udgave af Black Lives Matter-demonstrationerne fået et ekstremt islæt.

Det gør det meget vanskeligt for de venstrefløjspolitikere fra SF og Enhedslisten, der deltog i demonstrationerne, men som på ingen måde vil tages til indtægt for den drejning, den kontroversielle Black Lives Matter-frontfigur Bwalya Sørensen har givet det. I Altinget har den tidligere politiske ordfører fra Alternativet Carolina Magdalene Maier ligefrem beskrevet Bwalya Sørensen som ”en katastrofe for sin egen sag”.

Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00