
Dansk Folkeparti er nu så presset, at partiet falder tilbage til basen.
Erik Holstein
Politisk kommentator, Altinget
Uanset om det er knirkende ægteskab, en virksomhed i krise eller parti med faldende opbakning er resultatet det samme: Coronakrisen ikke alene fastfryser nedturen, den forstærker den, fordi den forhindrer offensive tiltag for at vende udviklingen.
Det er præcis den skæbne, der er overgået Dansk Folkeparti, der for første gang i 22 år fik en måling på under syv procent af stemmerne.
6,8 procent blev det til i en Voxmeter-måling for Ritzau, og selv om andre målinger har partiet lidt højere, er der ingen tvivl om tendensen. DF sidder fast i den nedadgående skrue, der blev udløst af det overraskende katastrofevalg i juni.
Fra midlertidig til permanent krise
Den fornyede tilbagegang til Dansk Folkeparti er i sig selv meget naturlig, for Mette Frederiksens socialdemokrater rydder hele bordet i øjeblikket. S napper også stemmer fra Venstre, Radikale og SF. Men det er ikke partier i krise, og hos DF er formandens engang så ukrænkelige autoritet ved at være tyndslidt.
- Fra dag ét var målet, at hun skulle tilbage. Men pludselig nagede et spørgsmål Mai Mercado
- Løkke har siden valgnatten kun haft én reel mulighed. Derfor kunne rød blok kalde hans bluff
- Her er de kendte og ukendte personer, der forhandler om Danmarks næste regering
- Ny måling: Et nyvalg vil være en gave til Messerschmidt
- De unge arbejdere vælger S fra: "Det kan blive fatalt for partiet"






































