Ny beregning flytter mandat: Sådan ville det have ændret udfaldet af folketingsvalget i 2019

MANDATFORDELING: Selvom det kun er et enkelt mandat, der er flyttet, kunne Social- og Indenrigsministeriets nye fordeling af mandater have ændret valgresultatet sidste år for to partier og fire kandidater.

Placeholder image
Social- og Indenrigsministeriets nye fordeling af mandater ville have flyttet rundt på, hvem der blev valgt for Socialdemokratiet, hvis den havde været gældende i 2019. Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

En enkelt flytning af et mandat kan påvirke udfaldet af valget i flere dele af landet.

Der er fastlagt en ny fordeling af kreds- og tillægsmandater, der skal gælde for alle folketingsvalg i de næste fem år.

Social- og Indenrigsministeriet har på baggrund af den nye opgørelse af befolkningstal fra januar i år lavet en ny beregning, som flytter et kredsmandat fra Sydjyllands Storkreds til Københavns Storkreds.

Men hvilken betydning har den nye fordeling, og hvem ville have haft gavn af det, hvis den allerede var blevet indført for et år siden? Med udgangspunkt i valgresultatet fra folketingsvalget i 2019 har professor og valgforsker Kasper Møller Hansen undersøgt, hvordan mandaterne ville have fordelt sig ud fra den nye beregning.

Ekstra S-mandat i København
Det ekstra mandat i København ville være gået til Socialdemokratiet, og det havde givet genvalg til Mette Reissmann (S), der var 501 stemmer fra at få partiets tredje og sidste mandat i storkredsen.

Da Socialdemokratiet stadig havde opnået det samme antal mandater på landsplan, ville en plads til Reissmann betyde, at en anden socialdemokrat ikke var kommet i Folketinget. Ifølge Kasper Møller Hansens beregning ville det være Ane Halsboe-Jørgensen (S), der trak det korteste strå, da partiet ville have fået et mandat mindre i Nordjyllands Storkreds.

Halsboe-Jørgensen, der efter valget blev uddannelses- og forskningsminister, fik det syvende og sidste mandat i storkredsen.

Det er dog ikke kun Socialdemokratiet, der kunne være blevet påvirket, hvis den nye fordeling gjaldt i 2019. Hos Dansk Folkeparti ville det også have skubbet et mandat fra Fyns Storkreds til Vestjyllands Storkreds. Det havde sikret Christian Langballe (DF) et genvalg i Vestjylland, mens det ville have kostet Alex Ahrendtsen (DF) en plads i Folketinget

Læs også

Dokumentation

Den nye fordeling af mandater

Der er i alt 175 mandater, hvoraf 135 er kredsmandater, som er fast fordelt ud på de enkelte storkredse. Derudover er der 40 tillægsmandater, som fordeles ud på de tre landsdele: Hovedstaden, Sjælland-Syddanmark og Midtjylland-Nordjylland.

Hovedstaden tillægges 51 mandater, heraf 40 kredsmandater og 11 tillægsmandater.
Kredsmandaterne fordeles således på landsdelens enkelte storkredse:

  • Københavns Storkreds: 17 kredsmandater
  • Københavns Omegns Storkreds: 11 kredsmandater
  • Nordsjællands Storkreds: 10 kredsmandater
  • Bornholms Storkreds: 2 kredsmandater.

Sjælland-Syddanmark tillægges 64 mandater, heraf 49 kredsmandater og 15 tillægsmandater.
Kredsmandaterne fordeles således på landsdelens enkelte storkredse:

  • Sjællands Storkreds: 20 kredsmandater
  • Fyns Storkreds: 12 kredsmandater
  • Sydjyllands Storkreds: 17 kredsmandater.

Midtjylland-Nordjylland tillægges 60 mandater, heraf 46 kredsmandater og 14 tillægsmandater.
Kredsmandaterne fordeles således på landsdelens enkelte storkredse:

  • Østjyllands Storkreds: 18 kredsmandater
  • Vestjyllands Storkreds: 13 kredsmandater
  • Nordjyllands Storkreds: 15 kredsmandater.

Den nye fordeling gælder indtil foråret 2025, hvor der laves en ny fordeling for de næste fem år.

Kilde: Social- og Indenrigsministeriet.


Omtalte personer

Christian Langballe

Fhv. MF (DF)
cand.theol. (Aarhus Uni. 1998)

Kasper Møller Hansen

Professor, valgforsker, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet
cand.oecon. (SDU 2000), ph.d, i statskundskab (SDU 2004)

Mette Reissmann

Seniorrådgiver, Geelmuyden Kiese, medlem af borgerrepræsentationen (S), Københavns Kommune, medlem, Det Etiske Råd
cand.merc.jur. (CBS 1989)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser