SF: Ja til læreruddannelse på universitetet

Dokumentation
SF: Ja til læreruddannelse på universitetet Aarhus Universitets ønske om at etablere en læreruddannelse på universitetet får støtte fra uventet kant. SF ser positivt på et forsøg med at uddanne lærere fra universitetet. "Søgning til læreruddannelsen er bekymrende lav, og vi er nødt til at gå nye veje for at tiltrække flere unge, der vil være lærere. Samtidig giver universiteterne nogle nye muligheder for at arbejde med kvaliteten af uddannelsen og koblingen til den pædagogiske forskning. Det gælder ikke mindst nu, hvor Danmarks Pædagogiske Universitet er blevet en del af Aarhus Universitet. Det skal selvfølgelig ske med en solid kobling til folkeskolerne og den praktiske pædagogik. Men det er jeg helt sikker på nok skal kunne lade sig gøre", udtaler SF s universitetsordfører Morten Homann." "At lave et forsøg med en læreruddannelse på universitetet handler jo hverken om at nedlægge lærerseminarierne eller om, at vi for tid og evighed skal uddanne lærere på universitetet. Men vi er simpelthen nødt til at prøve nye ideer af for at se, om det kan gavne uddannelsen af lærere og altså i sidste ende kvaliteten af vores folkeskole. Lad os da lave forsøget og se, om det giver gode resultater", udtaler SF s uddannelsesordfører Pernille Vigsø Bagge. _________________________________________________________________ http://www.sf.dk/index.php?article=14719 --------------------------------------------------------------------- To unsubscribe, e-mail: [email protected] For additional commands, e-mail: [email protected]

Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00