Vil gøre DF til et opdateret Socialdemokrati

 

"Dansk Folkeparti skal være et moderne, opdateret Socialdemokrati. S har i 25 år solgt sig selv på at være beskytter for de små i samfundet. Partiet har sagt "kræv din ret" men glemt at tilføje "og gør din pligt". Socialdemokraterne er blevet en flok akademiske teknokrater.

 

Søren Søndergaard er klar til at servicere og håndtere de mange medier repræsenteret på Christiansborg, hér i pressens postrum.

 

Jeg skal være med til at gøre DF regeringsdueligt på ti års sigt. Det kan da godt være sammen med S - problemet er sikkert større for dem end for DF. Partiets første ti år var svære. Man rejste sig fra en ruin, det var en fantastisk kraftpræstation. De næste ti år bliver endnu sværere. Jeg vil gerne være med gennem alle ti år. Det bliver svært, for der er flere og flere af partiets platforme, der er overtaget af andre. S har jo taget meget af vores udlændingepolitik, så det bliver opgaven at forklare, at vi er den originale vare - vi skal forklare, at der er forskel på, hvad S siger og hvad partiet gør."

 

Politisk dyr
Søren Søndergaard har talt sig varm. Fra et gå lidt genert rundt på Christiansborgs gange for at blive fotograferet, er det politiske dyr i ham nu blevet tændt. Han taler engageret, ind imellem lattermildt og slagfærdigt.

 

"Dansk Folkeparti skal ud og bevise, at man ikke er et enkeltsagsparti, men at politikken - også på det økonomiske område - hænger sammen. DF har jo en sammenhængende politik, hvor finansieringen er på plads. F.eks. på uddannelsesområdet. Hvad ligner det, at kommuneskolerne er ringere end privatskolerne, når det f.eks. gælder timetallet? Det må jeg se at få talt med Louise Frevert om (partiets uddannelsesordfører, red.). Jeg har indtryk af, at partiet råder over et dygtigt politisk-økonomisk sekretariat - det skal bruges mere i samspil med min presseafdeling på 4-5 personer.

 

Så er der folketingsgruppen på 24 medlemmer. Mange af dem er ikke kendte nok. Jo måske nok lokalt, men de skal gøres landskendte, så partiet tegnes af flere ansigter i den brede offentlighed. DF har brug for flere synlige goodwill-ambassadører. For DF skal sælges bredere end i dag."

 

- Værsgo', stolen er din, siger Søren Espersen til sin afløser Søren Søndergaard. De to deler interesse for Israel og historie (foto: Rasmus Flindt/Altinget.dk).

 

Ud af Søren Espersens skygge
Hvor tør du efterfølge Søren Espersen, du kan næsten kun blive en fiasko ...

 

"Jamen, det spørger alle mig om, jeg gør det også selv. Søren Espersen har set skarpt. Han så, at vælgerne ikke vil nøjes med Politikens første sektion eller radioens program 1. Jeg vil klart fortsætte Sørens strategi med vægt på lokale medier, hvor jeg jo også selv har rod. Mere kan jeg ikke sige endnu. Men partiets ledelse efterspurgte nu heller ikke en ny Søren Espersen, for sådan en har man jo. "

 

Den tidligere og kommende DF-pressechef deler en særlig interesse for Israel og for historie generelt.

 

"Min families interesse for Israel og det jødiske folks skæbne stammer tilbage fra min mors familie i tiden før, under og efter Anden Verdenskrig. Min mor var meget optaget af staten Israels oprettelse i maj 1948 og videre eksistens. Både jeg og mine tre søskende har været i Israel flere gange, og jeg skrev mit speciale på Journalisthøjskolen i 1987 om Israel efter et ophold i landet. Min familie er ikke jødisk men ikke desto mindre zionister," forklarer Søren Søndergaard.

 

"En anden af min store, private interesser er amerikansk historie og de amerikanske præsidenter, som jeg har samlet bøger om i flere år. Især Kennedy, Reagan og Clinton - alle fantastiske kommunikatører - har min store interesse."

 

Skæld-ud-maskine
Hvorfor meldte du dig ind i Fremskridtspartiet i 1980 og ud igen ud i 1989?

 

"Min far var privatpraktiserende læge og min mor sygeplejerske i Århus. Jeg tror, de skiftedes til at stemme på V og K, de var ikke fremskridtsfolk. Mine forældre tog mig med til Rebild-fest, men i skolen var hadet mod USA fantastisk. Så for mit vedkommende var det en reaktion på folkeskolen, der var præget af en marxistisk, doktrinær tankegang, som var mig inderligt imod. Voksenpartierne V og K var lidt for meget habit og slips, og i VU var de jo nærmest lidt småflippede dengang. Det tiltalte mig ved FPU (Fremskridtspartiets Ungdom, red.), at de var så slagfærdige. De satte tingene på spidsen med deres skattepolitik. De kastede grus i maskineriet ved at udstille et vanvittigt offentligt pengeforbrug. Glistrup var god til at stille spørgsmål ved det bestående.

 

Men der skete noget med Fremskridtspartiet i 80erne, der gjorde mig enormt frustreret. Jeg redigerede partibladet på Borgen i 88-89 og kom tæt på de forfærdelige personstridigheder. Nogle kaldte mig strammer, andre for slapper. Jeg følte efter et år, at jeg havde aftjent min værnepligt i den omgang skæld-ud-maskine. Og da jeg så fik et udadvendt job som redaktionschef på Søndagsavisen, traf jeg valget.

 

Du er ikke medlem af DF?

 

 

"Som skoleelev ville jeg gerne undervise eller på anden måde formidle, når jeg blev stor. Jeg læste meget historie, og begyndte at interessere mig for politik som 12-13 årig. Det var ikke for at blive Watergate-journalist, men jeg havde en fascination af dét, der stod i avisen. Jeg kom i praktik på Jyllands-Posten, som ansatte mig som redaktionssekretær straks fra Journalisthøjskolen."

 

Hvilke erfaringer møder du med fra din hidtidige pressekarriere, som du kan bruge på Christiansborg?

 

"Jeg har været med til at tjene mange penge hjem til Søndagsavisen, hvor jeg var i 15 år. Jeg kom til for at forny avisen, fik frie hænder og det var i mange år rigtig skægt - folk er jo vilde med lokalnyheder. Avisen var en pengemaskine, et ord der klinger positivt i mine øren. Søndagsavisens succes som købmandsbutik hænger sammen med, at den har fat i et fantastisk stort læsertal, som den er noget for i weekenden. Hver anden læser ikke andre aviser. I 1996 gik vi på fondsbørsen, og jeg var både direktør og chefredaktør for en organisation på 250 mand. Frem til den almindelige pressekrise i 2001 gik det forrygende, men så blev ejeren og jeg uenige om fremtidens strategi. Jeg er ikke så meget til kontrol. Og så er det jo direktøren og ikke ejeren, der må gå. Det passede nu også godt med et jobskifte i tilværelsen, for jeg var lige blevet skilt."

 

Tag selv fat
Hvad forventer du af dine medarbejdere?

 

"Ord som loyalitet og ordentlighed forsøger jeg selv at leve op til og forventer af andre. Jeg lægger vægt på kolleger, der vil, kan og gør! Jeg hader fodboldtilskuere, der fra langsiden råber: - Spil, mand. Jeg tænker: Gå ned på banen og vis, hvad du selv duer til.

 

Jeg går ind for en lederstil, der bygger på konstruktiv, offensiv tænkning. Jeg er vant til at se på, hvad min afdeling nu har præsteret."

 

Hvad forstår du ved at være spindoktor, er det sådan en som dig?

 

"En spindoktor er den rådgiver, der omsætter tanker og planer til virkelighed. Han skal fange en tankerække og afprøve den på fokusgrupper, medier, virkeligheden. Ja, sådan en vil jeg gerne være."

 

Bliver den nye pressechef en succes for sit parti på Christiansborg? Fra starten er det nye navn på den politiske arena undervurderet - det kan blive hans fordel. Søren Søndergaard kastes lige ud i udfordringer med partiets stort anlagte 10 års jubilæum, Folketingets åbning, finanslovsforlig og velfærdsreformer.

 

Hans baggrund på Søndagsavisen falder godt i tråd med partiets satsning på "alternative medier", dem som vælgerne støder på, hvor de bor. En solid erfaring med medier og den forretningsmæssige evne til at få mest muligt ud af ressourcerne kombineret med en glødende interesse for politik kan vise sig at være den cocktail, der skal til for at fylde embedet.

 

Hvis Søren Søndergaard kommer over de første måneder og kan affinde sig med kun at være chef for en lille butik, er det tænkeligt, at han vil leve op til sit ønske om at være med til at modne Dansk Folkeparti de næste ti år.