Om  
Anne Linnet

Anne Linnet kåret som musikkens pioner

Det rytmiske musikliv blev hædret, da prisuddelingen Steppeulven løb af stablen lørdag aften. Anmelderne uddelte i alt 10 priser, hvoraf Anne Linnet blev årets pioner.

Ninna Gøbel Rønberg

"Og årets pionerpris går til komponist og sanger Anne Linnet."

Sådan lød det på Bremen Teater lørdag aften 27. januar, da Anne Linnet fik overrakt sin Steppeulven pionerpris. Og prisen blev fulgt op af flotte ord, skriver Berlingske:

"Så længe der tales og synges dansk, vil de bedste af hendes sange leve og synge," hed det under festen i i Bremen Teater ifølge Berlingske.

"Hun holder standarden og fanen højt, er stadig pladeaktiv og fylder koncertsale og kirkerum med sine uopslidelige sange. Hun er en inspiration, en ledestjerne og så absolut den værdigst tænkelige modtager af dette års Pionerpris."

Det er de danske musikkritikere, som udpeger vinderne af Steppeulven, og blandt flokken af anmeldere er medarbejdere med forbindelse til enten Berlingske, BT, Dagbladet Information, Ekstra Bladet, Fyens Stiftstidende, Metroexpress, Politiken, Weekendavisen eller magasinet Soundvenue.

Her er resten af vinderne af Steppeulven 2018:

Årets Livenavn: The Minds of 99

Årets Håb: ML Buch

Årets Vokalist: Annisette

Årets Musiker: Sonja LaBianca

Årets Komponist: Kira Skov & Maria Faust

Årets Producer: Hennedub

Årets Tekstforfatter: Marvelous Mosell

Årets Sang: Gilli: ’Habibi Aiwa’

Årets Album: Søren Huss: Midtlivsvisen

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anne Linnet

Sangerinde, komponist, forfatter, stifter af musikforlaget Linnet Songs 1986
Det Jyske Musik-konservatorium 1976 og diplom-eksamen herfra i komposition 1985

0:000:00