Baba: Mistilliden skal nedbrydes og kompetencerne løftes

Af Asim Latif
Teamleder, Baba

Vi har nu læst forskellige debatindlæg af ret kompetente folk, som er kommet med gode bud på løsninger i forhold til boligsociale områder, såsom at se potentialet hos disse folk og områder samt at civilsamfundet spiller en nøglerolle i at løfte områderne.

Derfor vil jeg bruge denne mulighed til at belyse problemkomplekset i disse områder med udgangspunkt i målgruppen fædre og erfaringer fra Fonden for Socialt Ansvars indsats Baba – fordi far er vigtig. Og hvorfor dog det.

70-75 procent af nye løsninger i dag løser ikke udfordringerne, de er sat i verden til at løse, fordi de løser det forkerte problem! I Fonden for Socialt Ansvar gør vi os umage for at finde bæredygtige løsninger på sociale udfordringer.

Derfor investerer vi tid og ressourcer i at finde det rigtige problem. Baba er et godt eksempel på, at investering i at fordybe sig i problemkomplekset kan betale sig.

Baba har fundet løsningen på at styrke fædrenes deltagelse i deres børns liv – både i og udenfor hjemmet. Nu skal løsningen udbredes og forankres, så alle børn kan opleve en deltagende far både i og udenfor hjemmet.

Den gensidige mistillid – vores erfaringer er, at det er den vigtigste parameter i opbygning af et parallelsamfund

Asim Latif
Teamleder, Baba

Lokaliser udfordringen
Det er et område og målgruppe, som i lighed med boligsociale områder i dag bliver betegnet, som ”det umulige område og usynlige målgruppe” især indenfor det integrations- og boligsociale felt.

Vi vil ikke have fundet en god løsning, hvis ikke Baba havde brugt god tid i opstartsfasen på at få en dybtgående indsigt i problemkomplekset.

Jeg førte samtaler med over 1.200 fædre samt offentlige institutioner for at finde frem til problemkomplekset, inden vi bestemte os for en løsning. Siden hen har Baba været i kontakt med cirka 5.000 fædre og repræsentanter fra det offentlige, og vi er kun blevet bekræftet yderligere i problemkomplekset.

Jeg vil her give indsigt i hovedpunkterne i Babas problemkompleks, og disse er overførbare til andre fagområder og målgrupper.

Mistillid til systemets aktører og identitetsløshed.

Fædrene har en stærk mistillid til systemets aktører, for eksempel børneinstitutioner, fritidslivet, skolen og familieindsatser. Hvis mange af læserne er ligesom mig, så vil I ikke henvende jer til nogen, som I har en grundlæggende mistillid til, når I har brug for hjælp eller sparring.

Og ligeledes er I heller ikke modtagelige overfor velmenende oplæg og løsninger fra dem, I har mistillid til. Det skaber typisk et forværret forhold. Dette er ligeledes gældende for vores målgruppe. Manglende indsigt i børns behov og egen rolle eller manglende tillid til egen viden om børns behov.

Hvis du ikke har viden om behovene, så ved du jo heller ikke, hvad det er for en konkret opgave, der skal løses. Og har du samtidig ikke indsigt i eller tillid til egen rolle og evner, så trækker du dig fuldstændig, eller gør, som du plejer.

Her kommer koncepter som genopdragelsesrejser, social kontrol og vold med mere ind i billedet. Manglende rum, kultur, tradition, kompetence blandt fædre om at tale om udfordringer i egen farrolle med andre fædre.

Det manglende rum besværliggør at tage emner op og finde løsninger i et trygt rum og hæmmer dermed egen udvikling.

Gengældt mistillid
Fra systemets perspektiv: Systemets aktører nærer også stærk mistillid til fædrenes intentioner og kunnen. ”Vi har jo inviteret dem til forældremødet via skoleintra, og de gider jo ikke at komme," ergo de vil ikke deres børn det bedste.

Manglende anerkendelse og kompetence til at anvende fædrenes ressourcer. Hvis fagpersoner ikke har en grundlæggende tiltro til, at fædre har nogle kompetencer at byde ind med, så vil man heller ikke gøre et forsøg på at få dem i spil.

Og når man vil have dem i spil, er det rigtig svært for mange fagpersoner, hvordan man gør. De bliver i tvivl om deres egen faglighed og leder efter løsninger i de kulturelle aspekter og dermed dømmer sig selv og egen faglighed ude.

Den manglende samspil imellem begge parter går i høj grad udover børnene. Begge parter vil dog børnene det bedste. Og det er et stærkt udgangspunkt til at skabe forandringer.

Invester i relationel opbygning og løft kompetencer og identiteter
Efter vi fik indblik i problemkomplekset, blev vi klar over, at vores indsats skulle rumme både fædre og systemet. Hvis vi udelukkende havde fokus på fædrene, og de blev styrket i deres fædrekompetencer, så vil de efter mødet med systemets manglende anerkendelse og mistillid med mere vælge ikke at have noget med disse aktører at gøre.

Og de vil nu være kompetente til selv at tage vare på børnene – bare parallelt med et system, som ikke vil dem. Og omvendt skal fædrene udfordres på deres syn på systemet.

Derfor er vores bud på udfordringer, som skal adresseres, når man er aktiv i disse områder:  

Den gensidige mistillid – vores erfaringer er, at det er den vigtigste parameter i opbygning af et parallelsamfund. Derfor fokus på den relationelle indsats med målgruppen. En Baba-frivillig fra Høje Taastrup endte med at sende sin datter i vuggestuen efter et Baba-dialogmøde med den lokale vuggestueleder.

Desværre er rammen om den relationelle indsats/funktion ikke-eksisterende hos systemet.

Manglende afklaring om egen identitet og kompetencer – hvis fædrene og fagpersoner ikke selv har evnerne eller tillid til disse, vil de ikke kunne løfte opgaven. Derfor fokus på kompetence opbygning/identitetsdannelse hos begge parter. Her arbejder vi udfra devisen om, de vil, de kan, og de skal.

Civilsamfundet har kompetencen til at adressere de fleste af disse udfordringer, og nogle gør det i dag. Og det er hårdt arbejde i sig selv. Civilsamfundets mandat er ikke og skal ikke være at gennemføre forandringer hos systemet, dog kan vi godt inspirere til forandring.

”Systemet” skal også på banen med forandring i egen praksis og tilgang for ikke at udelukke visse målgrupper og dermed ”tvinge” dem til at etablere et parallelsystem uden mulighed for selvudvikling. Det taber vi alle på.