Danmark har på magisk vis skabt sig et rygte som grønt foregangsland. Det er vist ikke en beskyttet titel

Det vil være sende en særdeles slagkraftig besked til verden, hvis Danmark stoppede med kun at brande sig som grønt foregangsland og faktisk begyndte at prioritere natur, miljø og klima over industrielle ønsker, skriver Alexander Holm.

Kong Frederik, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, klima- og energiminister Lars Aagaard og fødevareminister Jacob Jensen var i vinter på grønt erhvervsfremstød i Polen. Arkivfoto.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Alexander Holm

Biolog med speciale i naturbeskyttelse, radiovært, debattør og foredragsholder

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Som grønne foregangslande er nationer som Bhutan og Costa Rica interessante, men ikke specielt relevante for resten af verden. De er nemlig svære – hvis ikke umulige – at efterligne.

Costa Rica nåede at lave en u-vending, før hele landets regnskov blev vekslet til oksekød tilbage i tiden mellem Anden Verdenskrig og 1996, og fik med blandt andet eco-schemes, der gjorde det til en ok forretning for landmændene at passe på naturen, en stor del af sin regnskov tilbage.

I Bhutan er der ikke særlig stor befolkningstæthed, 50 procent af landet er dækket af beskyttet natur, det er ulovligt at gå på jagt, og alt i alt prioriterer man naturen særdeles højt. Det er ikke realistisk for andre lande at gøre dem kunsten efter. Måske det bliver det en dag, men lige nu er det ikke.

Det er ladsiggørligt for Colombia at beskytte store intakte naturområder, fordi de stadigvæk har dem.

Det var ikke ligefrem svært for Brasiliens "nye" præsident, Luiz Inácio da Silva, at skubbe landet i en mere grøn retning end Jair Bolsonaro, der ellers havde sat kursen ind mod total naturødelæggelse - lidt som Javier Milei er ved at gøre det i Argentina nu.

Men hvad nu, hvis der var et land, som dårligt nok havde noget natur tilbage, og som nærmest kun havde natur af lav kvalitet? Et land, der bundtrawlede mere end halvdelen af sit marine territorium, som havde et Miljøministerium, der hjalp forurenere med at forurene, som var blandt de mest opdyrkede lande i verden?

Det interessante kunne være, hvis Danmark begyndte at blive til det grønne foregangsland, vi blærer os med at være. Det vil nemlig ikke være en lille opgave, status quo taget i betragtning.
Alexander Holm

Et land med et landbrug, der fik lov til at udlede så meget kvælstof, at næsten samtlige af landets 109 kystnære farvande var i dårlig økologisk tilstand? Et land, der var det mest svinetætte af alle?

Et land, der importerede i omegnen af 1.500.000 ton regnskovssoja om året for at kunne fodre de mange dyr, der stod på fabrikker? Et land, der åbner nye oliefelter, mens det turnerer rundt i verden og snakker om, at vi skal udfase olie.

Et land hvor 95 procent af skovene på nuværende tidspunkt er produktionsskove, og hvor de tilhørende arter er absolut truede som konsekvens. Et land, hvor man udrydder hjemmehørende nøglearter og opfører hegn på tværs af landegrænser for landbrugets skyld?

Det land findes. Det hedder Danmark, og det har på magisk vis formået at skabe sig et rygte som grønt foregangsland. Der er vist ikke tale om en beskyttet titel.

Det interessante kunne være, hvis Danmark begyndte at blive til det grønne foregangsland, vi blærer os med at være. Det vil nemlig ikke være en lille opgave, status quo taget i betragtning.

Læs også

På uforklarlig vis er temperaturen i havene steget dramatisk. Det er en langt større nyhed end iltsvind i danske farvande

Kommentar

Men vi kunne få mindre bundtrawl og lave store beskyttede havområder, hvor havet kunne få lov til at komme sig. Vi kunne få færre dyrefabrikker og begynde at producere fødevarer inden for de planetære grænser i stedet – mens vi måske begyndte at tage hensyn til landbrugsdyrenes velfærd.

Vi kunne få sat fart på etableringen af naturnationalparker i stedet for at nøle dem ind i næste årti. Staten kunne opkøbe produktionsskove og lade dem blive urørte i stedet, så biodiversiteten kunne udfolde sig.

Vi kunne lade være med at udrydde vildsvin, fjerne vildsvinehegnet og regulere landbruget, så de ikke længere måtte forurene vores hav i stykker. Vi kunne kræve at Cheminova med flere ikke udledte giftige stoffer over grænseværdierne. Og så videre.

Gjorde Danmark dette – fik vendt skuden og begyndt for alvor at vise, at natur, miljø og klima er noget, der skal prioriteres mindst lige så højt, eller endda højere, end industrielle ønsker – så ville det være en særdeles slagkraftig besked til verden.

Desværre bliver netop hensyn til landbrugets, fiskeriets og den resterende industris kortsigtede økonomiske interesser oftest prioriteret over miljø- og naturhensyn.
Alexander Holm

Hvis vi ville tage chancen, se, om vi kunne føre denne grønne forvandling igennem og faktisk lykkedes med det, så ville vi frarøve andre lande undskyldningen om, at det ikke kan lade sig gøre at transformere sig i en bæredygtig retning. For hvis vi kan, kan de fleste nok.

Et første skridt skulle nok være, at Christiansborg vendte sig mere mod videnskab end mod de lobbyister, der repræsenterer interesserne hos de erhverv, der lige nu profiterer på en ikke særlig grøn dagsorden.

Der er mange hensyn at tage i Danmark, og desværre bliver netop hensyn til landbrugets, fiskeriets og den resterende industris kortsigtede økonomiske interesser oftest prioriteret over miljø- og naturhensyn.

Det vil være en dyr transition på den korte bane at skubbe et helt land i en bæredygtig retning. Men sådan er det med investeringer.

Efter alt at dømme er der dog meget at vinde, og det ville have en ekstraordinært høj værdi, hvis verden kunne kigge mod os og se, at vi har vist vejen.

Vi er allerede gode til at brande os som et grønt foregangsland, så nu er tiden bare inde til rent faktisk at blive det.

Læs også