Debat

Debat: Foreningsdanmark kan øge unges demokratiske deltagelse

DEBAT: Skal unges demokratiske potentiale virkelig forløses, kræver det, at vi genbesøger, hvad det vil sige at være politisk aktiv i samfundet, og ser på, hvilken rolle ungdomsforeningerne har, skriver Mia Jo Otkjær og Simon Raaby Poulsen.

Træning i deltagelse styrker demokratiet, fordi det gør de unge engagerede og modige, skriver&nbsp;Mia Jo Otkjær og Simon Raaby Poulsen.<br>
Træning i deltagelse styrker demokratiet, fordi det gør de unge engagerede og modige, skriver Mia Jo Otkjær og Simon Raaby Poulsen.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Benedicte Gjerding Dahlberg
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Mia Jo Otkjær og Simon Raaby Poulsen
Hhv. chefkonsulent hos den socialøkonomiske virksomhed DeltagerDanmark og organisationskonsulent i Dansk Ungdoms Fællesråd

Alt for mange unge tror ikke på deres egen evne til at gøre en politisk forskel. Foreningslivet kan være med til at løse denne store demokratiske udfordring. Men det kræver, at foreningerne tør mene noget og slippe holdninger fri.

Vi har gjort forsøget med en ny meningsdanneruddannelse for unge foreningsaktive. Her vil vi dele, hvad vi lærte.

Mange af os, der arbejder med unge, har med panden i folder talt om det længe: Unges tro på, at de kan gøre en forskel, er lav. Faktisk mener mere end hver fjerde mellem 16 og 25 år, at de ikke selv har politiske holdninger, der er værd at lytte på.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Heldigvis er billedet ikke sort-hvidt: For mens tallene viser en dyster fortælling om mistillid og manglende demokratisk selvtillid, har vi igen og igen oplevet, at unge mener en masse og kan mere, end de tror.

Men skal unges demokratiske potentiale virkelig forløses, kræver det, at vi genbesøger, hvad det vil sige at være politisk aktiv i samfundet, og ser på, hvilken rolle ungdomsforeningerne har.

Vi tror på og har set, at ungdomsforeninger kan være mere end blot en træningsbane til det store demokrati. Ungdomsforeningerne kan være den platform, der kan skabe demokratisk selvtillid og direkte deltagelse.

Mia Jo Otkjær og Simon Raaby Poulsen
Hhv. chefkonsulent hos den socialøkonomiske virksomhed DeltagerDanmark og organisationskonsulent i Dansk Ungdoms Fællesråd

I forskningen og den daglige tale i ungdomsforeningerne har vi længe haft en opfattelse af, at unge, der er aktive i en forening og deltager i dennes demokratiske struktur, samtidig automatisk bliver bedre til også at indgå i 'det store demokrati'.

Det er en glorværdig påstand og et godt mål i sig selv for foreningerne. Men desværre har det vist sig at være svært at bevise 1:1.

Faktisk bliver flere og flere unge medlem af ungdomsforeninger rundt i landet, men det har indtil videre ikke ændret på tilliden til demokratiet i det store hele.

Vi tror på og har set, at ungdomsforeninger kan være mere end blot en træningsbane til det store demokrati. Ungdomsforeningerne kan være den platform, der kan skabe demokratisk selvtillid og direkte deltagelse, for eksempel i den offentlige debat.

Gennem træning kan vi gå fra indignation til håb og handling
I foråret afholdt vi uddannelsen Meningsdanner for Foreningslivet. Her så vi et enormt potentiale for, hvad unges deltagelse i den offentlige debat kan betyde for deres tro på demokratiet, politikerne og ikke mindst dem selv.

Deltagerne på uddannelsen var fyldt af engagement og lyst til at deltage, men flere havde også brug for et lille skub til at turde mene noget offentligt. Skubbet omhandlede personlige grænser, men det indebar også en snak om, om man overhovedet må udtale sig som medlem af en forening.

Men i løbet af forløbet tog modet til blandt deltagerne. KFUM-spejderen Frederikke fik et indlæg i Politiken om, at der skal være bedre plads til hendes bror med handicap i foreningerne, Pernille fra Red Barnet Ungdom skrev en opfordring til politikere om at gøre Børnekonventionen til lov i forbindelse med dens 30-årsfødselsdag i år, og Andreas fra Europæisk Ungdom skrev sammen med spejderen Tobias en opfordring til andre unge om at stemme til EP-valget – og mange flere fik mod og indlæg bragt. Derudover begyndte flere af deltagerne at lave forløb og kampagner i deres foreninger.

I starten af uddannelsen arbejdede vi med historiefortælling. Her blev deltagerne trænet i at bruge deres egne oplevelser og erfaringer til at sætte fokus på en drøm eller problemstilling.

Bagefter bad vi dem om at lægge deres historier på Facebook. Den lærerstuderende Jeppe beskriver oplevelsen sådan her:

”Ideen om at skulle dele noget af værdi med mine venner og familie var mildt sagt frygtindgydende. Men sammen med de 25 andre unge mennesker havde vi fået skabt et rum, hvor jeg følte mig tryg. Så da jeg 20 minutter senere trykkede ‘enter’ på min computer og leverede mit første stykke gennemtænkte tekst til offentligheden, sad jeg med den fedeste følelse i kroppen. Jeg turde!”

Læs også

Tre anbefalinger til ungdomsforeningerne
Træning i deltagelse styrker demokratiet, fordi det gør de unge engagerede og modige. Samtidig gør det vores foreninger levende og mere magtfulde, når vi får flere input fra dem, der har erfaringer med de problemer og håb, vi taler om og arbejder med.

Men træning i deltagelse kræver en vigtig indsats af ungdomsforeningerne.

Vi ser allerede flere og flere steder, at ungdomsforeninger udtrykker deres synspunkt i forhold til et givent politisk område. Der er dog stadig meget viden og mange holdninger, der går tabt, fordi foreninger og unge ikke deler det i den politiske debat.

Skal vi i ungdomsforeningerne blive bedre til at skabe rammerne for, at unge kan deltage i demokratiet, er det nødvendigt, at vi tør mene noget og tør slippe holdninger fri. Det her er vores anbefalinger til, hvad foreninger skal gøre:

1. Udvid forståelsen af, hvad der er politik
“Vi er ikke politiske,” hører vi meget ofte fra medlemmer af ungdomsforeninger, der ikke har en titel som politiske. Men det første, vi kan gøre, er at erkende, at en idébaseret ungdomsforening, der vil noget med mennesker og samfundet, er politisk i kraft af dens handlinger og aktiviteter. Og når vi har erkendt det: vise det til vores medlemmer.

For spørgsmålet er ikke, om foreninger bidrager til demokratisk selvtillid og politisk deltagelse blandt unge, men hvordan foreningerne bedst styrker de unges demokratiske selvtillid og deltagelse.

2. Træn flere i at udtrykke deres mening
Det er derfor vigtigt, at vi i ungdomsforeningerne starter samtaler med medlemmerne om, hvad vores forenings rolle og formål er i samfundet. Derudover er det nødvendigt, at vi starter en udvikling, hvor man rykker foreningen fra at have én formand som talsperson for foreningen over til at arbejde aktivt med at have medlemmer, der er meningsdannere – så både medlemmerne selv og foreningen udtrykker, hvad de i fællesskab mener er bedst for samfundet.

Vi skal give de unge redskaber til og tro på, at de kan forandre, og vi skal minde dem om, eller måske endda overbevise dem om, at deres holdninger faktisk er vigtige – også uden for foreningerne.

Vi skal med andre ord tage ansvar for at sætte folk i stand til selv at handle og blande sig i debatten – og ikke bare gøre det på vegne af dem.

3. Giv medlemmerne erfaringer med at handle i fællesskab
Når vi skal motivere unge til at deltage – for eksempel i den offentlige debat, ved at lave kampagner eller skabe fede arrangementer – er det afgørende, at de får både redskaber til det, men også mod til at handle og tro på, at det nytter.

En helt grundlæggende vej til det er at øve sig i at handle. Og her er fællesskab og tryghed afgørende.

Kast de unge ud i at prøve kræfter med at debattere, arrangere aktiviteter eller lave kampagner sammen – eller i hvert fald på samme tid.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00