Etisk Handel: Virksomheder får brug for civilsamfundet for at nå bæredygtighedskrav

At vores fælles klode er i ubalance, står i disse år tydeligere frem end nogensinde før.

Klimaforandringerne er rykket tættere på, og naturkriser, krige og inflation skaber ulighed, fattigdom og usikkerhed, der påvirker os alle. Verden kalder i den grad på mere bæredygtig udvikling. Ansvarlig virksomhedsadfærd og handel har stor bevågenhed, men der er endnu lang vej at gå, før vi globalt opnår den rette balance mellem de sociale, klima- og miljømæssige samt økonomiske hensyn.

Selvom det endnu er usikkert, hvornår EU's due diligence-direktiv (CSDDD) vedtages formelt, skal de største europæiske virksomheder allerede fra i år begynde at indsamle information i henhold til det nye rapporteringsdirektiv, Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD).

Direktiverne skal sikre, at virksomheder omsætter ord til handling, så engagementet i ansvarlig virksomhedspraksis ikke blot bliver en dokumentationsøvelse. Målet er, at virksomheder implementerer nødvendige indsatser for at mindske risikoen for at påvirke mennesker, miljø og klima negativt som følge af deres aktiviteter i værdikæden.

Civilsamfundet og fagbevægelse kan med deres viden, erfaringer og netværk bistå virksomheder med både at kvalificere analyser og afdække risici i værdikæden.

Nanna Callisen Bang
Direktør, Etisk Handel Danmark

Kan afdække risici i værdikæden

Indsamlingen af valid data og information er afgørende for, at virksomheder i overensstemmelse med den nye lovgivning kan komme godt i gang med håndtere de mest presserende negative risici i deres værdikæder.

Men for små og mellemstore virksomheder kan det være svært at gennemskue, hvad der foregår i egen værdikæde, og hvad man som dansk virksomhed på et globalt marked egentlig kan gøre ved det.

Derfor er de nye direktiver og krav om due diligence en oplagt mulighed for, at virksomhederne styrker samarbejdet med civilsamfundsorganisationerne, fagforeningerne og andre vidensaktører, der netop har viden om, hvad der foregår i produktionslandene.

Civilsamfundsorganisationer og fagbevægelse kan med deres viden, erfaringer og netværk bistå virksomheder med både at kvalificere analyserne og afdække risici i værdikæden.

Med deres ofte mangeårige tilstedeværelse i producentlandene i Afrika, Asien og Mellemamerika, har de et indgående kendskab til det lokale arbejdsmarked og komplekse sociale, institutionelle eller kulturelle dynamikker i landet – og kan derved være særdeles værdifulde partnere.

Konkret kan civilsamfundsorganisationerne og fagbevægelsen bidrage til virksomhedernes arbejde med hele due diligence-processen, for eksempel risikovurderinger og prioritering af risici. Se Etisk Handel Danmarks guide til due diligence og stakeholder engagement, De6skridt.

Øget samarbejde med civilsamfundet er derfor oplagt for de mange virksomheder, der lige nu skal i gang med indsamle data på potentiel eller reel påvirkning af de omkringliggende samfund, arbejdere og økosystemer eller risiko for brug af skjult tvangsarbejde i overensstemmelse med de nye 12 bæredygtighedsstandarder (ESRS). Men også for leverandører til de større virksomheder.

I Etisk Handel Danmark kan vi allerede nu se, at kravene sendes videre i værdikæden, og derfor bliver det fremtidens konkurrenceparameter at have styr på egen impact i værdikæden.

Nye løsninger og potentialer kan spire

Et øget samarbejde mellem erhvervsliv, civilsamfundsorganisationer og fagbevægelse har ikke kun potentiale til at styrke implementeringen af den nye lovgivning og dermed øge mulighederne for reel forandring.

Erhvervslivet står overfor komplekse problemer, som civilsamfundet har arbejdet med i mange år, og som ofte hænger sammen med blandt andet fattigdom og diskrimination.

Nanna Callisen Bang
Direktør, Etisk Handel Danmark

Med gensidig mod, tillid og nysgerrighed giver øget samarbejde også vigtige muligheder for innovative partnerskaber, der kan være med til at sikre en mere bæredygtig og ansvarlig udvikling af værdikæden med afsæt i virksomhedens konkrete risikovurdering.

Det kan for eksempel handle om at finde løsninger sammen, som svar på udfordringer med sårbare, fattige løsarbejdere, en kaffeproduktion, der i stigende grad leder til afskovning, børnearbejde i kakaoindustrien, brug af pesticider i bananproduktionen eller tvangsarbejde i tekstil – eller solcelleproduktionen.

Komplekse problemer, som civilsamfundet har arbejdet med i mange år, og som ofte hænger sammen med fattigdom, diskrimination, manglende viden og begrænset lokal håndhævelse af lovgivning. 

Den øgede europæiske regulering sætter en ny ramme for bæredygtighed og ansvarlighed, og hvis den implementeres meningsfuldt, kan det bidrage til et øget fokus på menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, klima og miljø i globale værdikæder.

Men kravene er komplekse, og der er risiko for, at et fokus på fejlfri rapportering overskygger investeringerne i at skabe reel forandring i værdikæden.

Her kan øget samarbejde mellem erhvervsliv og civilsamfundet være en vigtig del af løsningen, der i sidste ende kan skabe den positive impact i tråd med verdensmålene, som verden har brug for.