Forfatter: Det folkelige civilsamfund er ved at blive skrevet helt ud af den demokratiske ligning

Civilsamfundet, som vi kendte det, er forvandlet til rigmændenes nye legeplads, hvorfra de med pengenes magt installerer sig selv i centrum af det politiske spil bagom ryggen på demokratiet, skriver forfatter Uffe Jonas.

Uffe Jonas

Ph.d., forfatter og fordragsholder

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Privatejede lobbyistgrupper har gradvist overtaget den centrale position i det politiske liv, som ellers tidligere tilfaldt borgeren og de folkelige organisationer.

I det nye såkaldte 'stakeholder-demokrati' indgår folkeligheden slet ikke i den politiske ligning længere. Hvor det før var borgerne, der gennem foreningerne udgjorde demokratiets bærende subjekt, så er det nu i stedet ‘interessenterne’.

Det vil sige forbrugeren, aktieejeren og de forskellige grupper af politisk-økonomiske interessenter – de såkaldte 'stakeholders' – som agerer på borgernes og industriens vegne i og omkring den politiske scene.

Men hvad er et 'stakeholder-demokrati'? Ja, hvad er egentlig et demokrati uden folk?

Folkelige ngo'er halter bagud

Det, som kendetegner den moderne kapitalismes politiske filosofi, er, at den sætter den teknokratiske relation mellem industrien og det politiske system i centrum for samfundsudviklingen under tilsidesættelse af de traditionelle menneskelige, borgerlige, folkelige og demokratiske værdier i et liberalt samfund.

Det er ikke længere kraften af det levende ord, men kursen på de politiske aktier, der afgør de politiske magtforhold
Uffe Jonas
Ph.d. og forfatter

Det grundlæggende træk i den nye politiske ideologi er, at samfundets og demokratiets centrale handlende subjekt ikke længere skal være mennesket, borgeren eller civilsamfundet, men derimod den økonomisk-teknokratiske agent.

Stakeholders er et lidt tåget, men meget vigtigt business-ord, som dækker over alle mulige slags interesse-grupper fra idealistiske ngo'er til industrielle lobbyister. Man kan sige, at 'stakeholders' er en slags politiske aktionærer med mere eller mindre magtfulde interessenter i det politisk-økonomiske spil. Det er dem, som har legitime interesser eller 'aktier' i den politiske udvikling.

De moderne internationalt orienterede politikere betragter disse privatdrevne og privatfinansierede interessegrupper, som deres naturlige med- og modspillere i udviklingen af den nye verdensorden.

Alle slags grupper med økonomiske, industrielle, miljømæssige, borgerrettighedsmæssige eller andre interesser i den politiske udvikling er i princippet velkomne som 'interessenter' eller 'aktionærer' på den nationale og internationale politiske scene.

Vi har jo allesammen en aktie i det, som politikerne foretager sig. Det er derfor, vi diskuterer politik og går til valgurnerne hvert tredje eller fjerde år.

Problemet er imidlertid, at demokratiets klassiske foreningsliv – det, vi i dag kalder for de folkelige ngo'er – halter langt bagefter de store privatejede og velfinansierede spillere, når det gælder indflydelsen på den nationale og internationale politik.

Rigmændenes legeplads

Ved afstemninger i forsamlingshusene talte man som bekendt "ikke høveder, men hoveder". Det vil sige, at alle borgere i princippet havde samme stemmeret og samme indflydelse, uanset hvor meget de hver især ejede.

Hvad er et demokrati af stakeholders? Det er det samme som et folkestyre uden folk. Og hvad er et demokrati uden folk? Det er ikke længere et demokrati
Uffe Jonas
Ph.d. og forfatter

Derfor stod 'ordet' og ikke 'pengene' som det centrale indflydelses- og styringsredskab i forsamlingerne. Denne principielle udligning og jævnbyrdiggørelse af magtforholdene udgjorde selve demokratiets basis.

Men alt det har ændret sig i bund og grund. Nu er det ikke længere alle borgere, som står lige, men alle stakeholders, som står lige. Det er ikke længere kraften af det levende ord, men kursen på de politiske aktier, der afgør de politiske magtforhold.

Rigmænd, som tidligere i princippet blev betragtet som enkeltstående borgere på linje med alle andre, kan nu potensere og mangfoldige deres personlige ønsker og ideologier ved at oprette og finansiere privatdrevne ngo'er, som tjener deres egne politiske og videnskabelige formål.

Den slags privatejede ngo'er – gerne med et erklæret almennyttigt sigte – er blevet rigmændenes nye legeplads. På den måde installerer de så at sige sig selv som de nye magtfulde subjekter i det internationale politiske spil bagom ryggen på demokratiet.

Det har de rige selvfølgelig altid gjort, men det, som førhen blev betragtet som noget principielt mistænkeligt eller en utilstedelig forvrængning af den ellers jævnbyrdige demokratiske kamp og proces, er nu blevet selve demokratiets politiske kerne og salt. Det er stakeholder-demokratiets modus operandi.

På vej mod demokratiets opløsning

Ved hjælp af den umærkelige sproglige glidning fra folkelighed over ngo til stakeholder har internationale privatejede lobbyistgrupper gradvist overtaget den centrale hædersposition i det politiske liv. Den tilfaldt ellers tidligere de folkelige nationale interesseorganisationer, som blev organiseret af borgerne selv, og som talte og agerede på borgernes vegne.

Læs også

Mogens Jensen: Bankernes bureaukrati kvæler engagementet i foreningslivet

Debat

Det paradoksale er, at den udvikling uundgåeligt må føre til demokratiets afvikling og opløsning. For hvad er et demokrati af stakeholders? Det er det samme som et folkestyre uden folk. Og hvad er et demokrati uden folk? Det er ikke længere et demokrati. Ja, det klassiske folkelige selvorganiserende civilsamfund er i praksis ved at blive skrevet helt ud af den demokratiske ligning.

På den måde kommer man let og smart omkring det praktiske problem, man tidligere med stor beklagelse kaldte for "det demokratiske underskud" i EU og FN. Hele den diskussion er for længst forstummet. Nu accepterer vi bare, at demokratiets politiske centrum er flyttet til Bruxelles, selv om det i princippet lige godt kunne være flyttet på månen.

I det nye stakeholder-demokrati findes der ikke længere noget demokratisk underskud. Ikke fordi folkeligheden har genfundet sine egne ben og blevet en aktiv og respekteret medspiller i det internationale spil, men tværtimod fordi folkeligheden, sådan som vi tidligere kendte den, slet ikke indgår i den politiske ligning længere.

Eller sagt med andre ord: Folkeligheden indgår nu kun, hvis den er i stand til at organisere sig i en magtfuld, pengestærk, international lobbygruppe, der kan agere som en blandt mange andre 'stakeholders' i det internationale politiske spil.

Det klassiske civilsamfund er dødt

I modsætning til borgerne i forsamlingshuset, så står alle stakeholders ikke lige. For her er det klart nok høveder frem for hoveder, ejerskab frem for borgerskab, pengenes frem for ordenes magt, der tæller mest i forsamlingen.

Civilsamfundet, som vi kendte det indtil for 20 år siden, er stort set forsvundet. Det er reduceret til et rent lokalt og politisk marginaliseret fænomen
Uffe Jonas
Ph.d. og forfatter

På den måde kommer erhvervslivets rettigheder, interesser og interessegrupper automatisk til at stå over det enkelte menneskes, for det er erhvervslivet, der skaber værdierne og holder menneskeheden beskæftiget.

Og det er erhvervslivet, ikke borgerne og det folkelige foreningsliv, politikerne opfatter som deres naturlige partnere, når der skal lægges strategier og udvikles langsigtede planløsninger for borgernes velfærd og planetens velbefindende i den store skala.

I internationale sammenhænge er det derfor kun de store velorganiserede og velfinansierede spillere, som for alvor kan lege med. Det er kun, hvis man er stor, magtfuld, velbemandet og velorganiseret nok, at man får noget som helst at skulle have sagt ved de internationale møder og rådsforhandlinger.

Det betyder, at det klassiske kropsnære og borgernære demokrati ikke længere findes. Civilsamfundet, som vi kendte det indtil for 20 år siden, hvor folket mødtes i forsamlingshusene og søgte indflydelse på deres egen hverdag gennem folkelig palaver og afstemninger ved generalforsamlingen, er stort set forsvundet. Det er reduceret til et rent lokalt og politisk marginaliseret fænomen.

Hvor er den folkelige genopblomstring?

Tilbage står vi nu med et nyt demokrati, som drives af lutter private aktører i form af industrilobbyister, ngo'er og andre veldrevne og velfinansierede interessegrupper. Ja, de såkaldte stakeholders. Og det er ikke noget kønt syn.

Hvis vi skal genskabe de sunde demokratiske grundprincipper, kan det kun ske gennem en radikal genopblomstring for den folkelige-demokratiske deltagelse
Uffe Jonas
Ph.d. og forfatter

Det er denne begrebslige forrykkelse fra det folkelige demokrati til interessent-demokratiet, fra det klassiske selvorganiserede liberale civilsamfund til det privatejede og privatfinancierede aktionær-, stakeholder- og ngo-samfund, som lige nu slår igennem i den politiske virkelighed.

Hvis vi skal genskabe de sunde demokratiske grundprincipper midt i den store internationalisering, som neoliberalismen har forceret, så kan det kun ske gennem en radikal genopblomstring for den folkelige-demokratiske deltagelse på de nationale og internationale politiske scener.

Det vil kræve en radikal omformulering af den nye 'stakeholder'-ideologi. Det vil kræve et opgør med det nye rigmandsvælde og genindsættelsen af folket og de folkelige bevægelser på deres rette centrale position i demokratiets selvforståelse og selvorganisering.

Sagt helt kort: En langt mere direkte folkelig, græsrodsnær og netværksbaseret demokratisk involvering.

Det vil kræve en folkelig rejsning og genoprejsning, som understøttes af det politiske system, der lige nu gør alt, hvad det kan for at kontrollere, undertrykke og marginalisere den folkelige stemme, den folkelige debat og ikke mindst den folkelige medbestemmelse.

Politik har aldrig været vigtigere