Forsker afliver myte om tænketankes mediemagt

I den offentlige samtale bliver den borgerligt liberale tænketank CEPOS ofte tillagt æren for skabelsen af den liberalistisk ladede term ”skattetryk”.

Og det er bemærkelsesværdigt, at sådanne ideologiske tankeorganer aktivt udvikler begreber, som flytter den politiske dagsorden og skaber helt nye rammer for, hvordan vi taler om samfund og økonomi. Der er bare et problem ved fremstillingen: Den er faktuel forkert.

De danske dagblade benyttede sig i perioden 1993-2003 af udtrykket “skattetryk” næsten 6000 gange. Men CEPOS er først grundlagt i 2004.

Det er et eksempel på, at tænketankenes evne til at sætte egne dagsordner er stærkt overdrevet. Det forklarer Mark Ørsten, som er professor ved Institut for Journalistik på Roskilde Universitet.

Han er sammen med Nete Nørgaard Christensen fra Københavns Universitet på vej med en forskningsartikel om tænketankenes synlighed i medierne 2006 til 2013.

"Vores studie viser, at der sker en voldsom stigning i tænketankenes eksponering. Men vores indholdsanalyser viser samtidig, at det ikke er sådan, at de er i stand til at sætte helt nye, selvstændige dagsordener. Det er snarere sådan, at de får vinklet deres synspunkter ind i en eksisterende debat ved hjælp af en analyse," forklarer Mark Ørsten.

Han nævner uddannelsesdebatten som et eksempel på, hvordan tænketankene opnår synlighed i medierne.

"CEPOS opfinder ikke at beskæftige sig med den danske folkeskole. Det er noget, vi har beskæftiget os med virkelig, virkelig meget. Men de har en lidt anden vinkel på den danske folkeskole, end regeringerne typisk har. Dermed får de adgang til dagsordenen ved at lave nogle analyser, som går ind i et kendt emne, men med en ny vinkel," siger han.

AE enig med Ørsten
Hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kan man godt genkende Mark Ørstens udlægning.

"Tag diskussionen om, hvorvidt det kan betale sig at arbejde. Den har kørt i årtier, men blussede pludselig op for et års tid siden. Der lavede vi nogle beregninger og analyser, som, vi mener kvalificerede debatten og skød nogle myter ned. Og det er jo et eksempel på, at vi korrigerer en dagsorden, men ikke sætter en helt ny dagsorden eller sætter en helt ny ramme for debatten om, hvor vores samfund skal hen. Men det har vi heller ikke helt samme interesse i som andre aktører, fordi vi jo grundlæggende synes, at det er fornuftigt at have en velfærdsstat," siger kommunikationschef Mikkel Harboe.

Harboe henviser til, at der grundlæggende er politisk enighed om velfærdsstaten, et højt skatteniveau og en stor offentlig sektor. Derfor er Arbejderbevægelsens Erhvervsråd lidt forenklet sagt interesseret i at bevare status quo i den offentlige dagsorden – ikke flytte den.

Cepos er med deres borgerlige, liberale grundlag i en helt anden situation. Direktør Martin Ågerup er da også lidt mere lunken ved Ørstens konklusioner om, at tænketanke ikke evner at rykke rammen for, hvad vi taler om politisk.

"Kvantitativt har han ret. De fleste citater i aviserne er nogle, hvor vi kommenterer på en debat, der kører. Men kvalitativt er det ikke korrekt. Vi har sat helt konkrete, nye dagsordner. Det kan bare være svært at måle på, fordi vi ikke altid er afsender," siger Martin Ågerup.

CEPOS i parløb med Dansk Flygtningehjælp
For at kvalificere sit udsagn forklarer Martin Ågerup, hvordan det i foråret lykkedes den liberale tænketank at få offentligheden til at tale om indslusningsløn for flygtninge. Her gik man ikke direkte til medierne, men kontaktede i stedet Dansk Flygtningehjælps generalsekretær, Andreas Kamm, som indvilgede i et møde med repræsentanter fra CEPOS.

Kort efter blev CEPOS ringet op af en journalist fra Børsen, der ville have tænketanken til at udtale sig om beskæftigelse for flygtninge. Tænketanken sprang over, men opfordrede Børsen til at give Andreas Kamm et ring. Generalsekretæren tog telefonen og foreslog indslusningsløn på forsiden af Børsen.

Herefter fik CEPOS sit eget udspil ud at flyve i pressen.

"Efter han har været i medierne, der har vi et policyforslag klar, som vi havde udviklet og regnet på i månedsvis, inden debatten overhovedet gik i gang," siger Martin Ågerup.

Havde I koordineret med Andreas Kamm, at han skulle tage kommunikationen af forslaget om indslusningsløn?

"Nej, det var tilfældigt. Der var en journalist, som ringede om problemstillingen, og så henviste vi til Andreas Kamm uden at vide, om han ville være parat til at udtale sig om sagen," siger Martin Ågerup.

Men det er vel ikke tilfældigt, at I lader en repræsentant for en humanitær organisation stå for at kommunikere med pressen?

"Det er mig ret magtpåliggende, at du ikke får det til at fremstå som om, at Andreas Kamm skulle være én eller anden CEPOS-marionet. For det er altså ikke tilfældet. Idéen om at man kan styre sådan nogle ting, den holder ikke. Det, vi kan gøre, er, at vi kan sætte tingene på dagsordenen på en anden måde end via medierne. Og når vi i forbindelse med vores arbejde med indslusningsløn erfarer, at Andreas Kamm er optaget af at få flygtninge i beskæftigelse, så er det jo ganske naturligt for os at tage fat i ham og høre, hvad han siger til vores forslag, og om han har indspark til at kvalificere det," siger Martin Ågerup.

Altinget har været i kontakt med Andreas Kamm, som bekræfter Ågerups udlægning. Men generalsekretæren pointerer samtidig, at han offentligt havde luftet tanker om midlertidige lavtlønsstillinger til flygtninge, før han mødtes med CEPOS.

Større fokus på lobby-arbejde
Dialogen mellem CEPOS og Dansk Flygtningehjælp illustrerer, at CEPOS i stigende grad er begyndt at foretage deres interessevaretagelse uden for mediernes bevågenhed. Og opbakningen til Cepos' tanker er større, end det tager sig ud i offentligheden, mener Martin Ågerup.

"Det er rigtig tit, at folk bag linjerne nikker til vores forslag og siger: ‘Det ser fornuftigt ud’. Det er meget sjældent, de har lyst til at stå frem. Så det er en undtagelse, der bekræfter en regel, at Andreas Kamm på den måde gik ud og kommunikerede tanken om at indføre indslusningsløn i Danmark," siger Martin Ågerup.

Danskernes trang til at være enige holder en lang række interessenter fra at støtte CEPOS' policyforslag offentligt, mener han.

"Vi lever i et konsensussamfund, hvor virksomheder og organisationer er vævet sammen med centraladministrationen på korporatistisk vis, og de er bange for, at nogle typer af kontakter eller netværk kan blive beskadiget af at gå ud med synspunkter, som kan blive betragtet som kontroversielle," siger Martin Ågerup.

Hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er man også bekymrede for at blive holdt uden for det gode selskab, forklarer kommunikationschef, Mikkel Harboe. Derfor sikrer tænketanken sig ofte metodisk rygdækning i embedsværkets økonomiske maskinrum, inden man foretager analyser og beregninger.

"Vi er ikke interesseret i at skabe fjender, så vi tager mange diskussioner på de indre linjer med diverse interessenter. Vores økonomer har løbende en dialog med økonomerne i Danmarks Statistik, Beskæftigelsesministeriet, Finansministeriet og Skatteministeriet om, hvordan man mest retvisende udregner effekten af diverse reformer," forklarer han.

Samtidig håber rådet, at de kan påvirke regnedrenge og politiske beslutningstagere i en mere velfærdsvenlig retning.

"Man kan sige, at vi arbejder strategisk med mange forskellige dagsordner, hvor mediedagsordenen er én af dem. Men vi arbejder også med en parlamentarisk dagsorden, hvor vi forsøger at etablere dialog med Christiansborg. Helt klart. Men det er klart, at det er lidt sværere at måle på effekten modsat medieindsatsen, hvor det er dejligt nemt bare at følge medieovervågningen og tælle presseklip." siger Mikkel Harboe.

På Roskilde Universitetscenter sidder Mark Ørsten også og spørger sig selv om, hvor effektivt tænketankenes lobbyarbejde er.

"Virkeligheden er, at vi ikke aner det. Og forskningsmæssigt er det et utrolig svært område, fordi vi modsat Sverige har en lovgivning, hvor lobbyisterne ikke bliver registreret. Politikerne og embedsværkets holdning til lobbyisme er groft sagt, at det skam ikke er noget problem, men det er heller ikke noget, de ønsker at tale om," siger han.