Forvaltningschef: Vores fysiske fællesskaber er en overset ressource

Aarhus Kommune står på linje med en række andre kommuner overfor en række store udfordringer.

For eksempel udfordringen med børn og unges mistrivsel og med at styrke inddragelsen af borgerne i den demokratiske samtale.

Udfordringer som vi i Aarhus har identificeret blandt flere udfordringer med det til fælles, at de er komplekse, store i omfang og vanskelige at løse. Udfordringer vi kalder ”De syv vilde problemer.” 

Udover udfordringer med unges mentale sundhed og borgerinddragelse, er overskrifterne på de syv vilde problemer: Sundhed ind i alt, Rekruttering og kompetencer, Klima og bæredygtighed, Bæredygtig vækst og Blandede bydele.

Vilde problemer kræver nytænkning

Når udfordringer er komplekse og vanskelige at løse, er det nødvendigt at tænke nyt. Eksempelvis ved at fokusere på den oversete ressource det fysiske fællesskab er.

Når udfordringer er komplekse og vanskelige at løse, er det nødvendigt at tænke nyt. Eksempelvis ved at fokusere på den oversete ressource det fysiske fællesskab er

Carsten Holst Gulstad
Forvaltningschef, Borgerservice og Biblioteker i Aarhus

Et konkret eksempel er projektet Kulturkammerater, som holder til på DOKK1 i Aarhus. Et kulturprojekt hvor unge mennesker frivilligt giver studerende i Aarhus, som er tilflyttere fra udlandet og andre steder i Danmark en mulighed for at møde andre unge gennem kulturelle aktiviteter.

Et ung til ung-fællesskab, der mindsker ensomhed og hjælper unge med at skabe relationer – og bindes sammen af kulturelle mødesteder som museer, spillesteder og biblioteker.

Et andet eksempel er Rethinkers, et fællesskab med flere tusinde frivillige, som blev etableret i forbindelse med Aarhus 2017 - Europæisk Kulturhovedstad, men fortsatte og i dag benyttes af aktører og kulturinstitutioner, som ønsker at involvere frivillige.

Et fællesskab der gør en stor forskel for Aarhus og omegn på turismeområdet, men også for den enkelte Rethinker, for hvem fællesskabet giver identitet og tilhørsforhold.  

Mulighed for fælles handling

Fysiske fællesskaber skaber også muligheder for fælles handling og samarbejde på tværs af samfundslag, politisk overbevisning og andre interesser.

Et godt eksempel er Grønne Nabofælleskaber, hvor mennesker mødes lokalt og deler viden og erfaringer om bæredygtighed, grøn omstilling og nedsættelse af CO2 aftryk. En lokal platform om alt fra grønne madopskrifter, genbrugstøj, cirkulær økonomi, delebilsordninger, fælles cykling, fælles spisning etc.

Grønne nabofællesskaber er et eksempel på en platform for samarbejde og innovation, hvor mennesker i kraft af det fysiske lokale fællesskab finder på løsninger, støtter hinanden i at ændre livsstil og vaner og på den måde bidrager positivt til en af vor tids største udfordringer – i form af klimakrisen og den grønne omstilling. 

Fysiske fællesskaber skaber også muligheder for fælles handling og samarbejde på tværs af samfundslag, politisk overbevisning og andre interesser

Carsten Holst Gulstad
Forvaltningschef, Borgerservice og Biblioteker i Aarhus

For mig understreger de mange eksempler det store potentiale i at skabe rum og arenaer, hvor mennesker kan mødes fysisk. Men en realisering kræver, at vi som kommuner erkender, at fællesskaberne kan bidrage til en sund og bæredygtig fremtid og også prioriterer at investere i de rammer og faciliteter, som kan styrke samværet og samarbejdet mellem mennesker.  

Fællesskaber bidrager til børn og unge trivsel

At fysiske fællesskaber gør en positiv forskel for den enkelte, dokumenteres flere steder. Ser vi konkret på børn og unges mistrivsel viser en undersøgelse fra VIVE, at børn og unge, der deltager i fritidsaktiviteter, har bedre trivsel og mental sundhed end dem, der ikke deltager, og at fritidsaktiviteter fremmer fællesskabsfølelsen og bidrager til at styrke børn og unges sociale netværk.

Vigtigheden af fysiske fællesskaber fremhæves også i det nuværende regeringsgrundlag under indsatser for børn, unge og trivsel.

Regeringens fokus er på at styrke det gode børneliv og robustheden og selvtilliden hos vores unge, så ”de unge også kan se værdien i deres unikke bidrag og indgå i de mange fællesskaber, der udgør fundamentet i samfundet – og for mange også fundamentet i et godt liv.”

I første omgang skal en kommission for det gode børne- og ungdomsliv foreslå anbefalinger til, hvordan mistrivsel og sårbarhed kan forebygges og afhjælpes.

Kommunerne kan inspirere hinanden 

Mens vi venter på kommissionens anbefalinger, vil jeg foreslå, at vi i kommunerne undersøger, hvad vi kan tilbyde af fysiske fællesskaber, og forholder os til, hvordan de kan styrkes. På den måde kan vi hurtigere og mere effektivt hjælpe vores børn og unge.  

Suppleres kommunernes undersøgelser med en national kortlægning af de lokale styrker ved brug af fællesskaber – som for eksempel kan igangsættes af KL – vil vi i Danmark få en unik mulighed for at lære af hinanden og spille hinandens fællesskaber bedre.

Det gælder ikke kun i forhold til udfordringen med børn og unges mistrivsel, men for alle de syv vilde problemer, som langt de fleste kommuner har brug for at få løst.  

Skåret ind til benet handler det om, at vi beslutter os for at bruge vores fysiske fællesskaber mere og bruge dem klogere. Og at give os alle sammen mulighed for at lære noget om os selv ved at være noget for andre – hvilket i sig selv også er med til at styrke selvværd og trivsel hos den enkelte.