Friluftsrådet: Korte høringsfrister svækker demokratiet

Af Lars Mortensen
Formand, Friluftsrådet
Regeringens vækstudspil "Vækst og udvikling i hele Danmark" indeholder forslag om at effektivisere den offentlige høring af sager, der vedrører kommune- og lokalplanlægning. Friluftsrådet er voldsomt bekymrede over dette forslag.
Regeringen foreslår, at høringsfristerne halveres fra otte til fire uger, og i enkelte tilfælde skæres fra otte helt ned til to uger. Miljø- og planlægningsområdet er langt fra det eneste område, hvor høringsfristerne strammes til det uanstændige, og de korte høringsfrister udgør et væsentligt demokratisk problem for foreningslivet.
Dybt bekymrende
Mange af Friluftsrådets 86 medlemsorganisationer har brug for indflydelse på planlægning af deres lokalområder. Naturområder, faciliteter som broer og havne eller adgangsveje har ofte afgørende betydning for deres muligheder for at dyrke deres aktiviteter.
Send dit indlæg til rl@altinget.dk.
Med de korte høringsfrister bliver det svært for de frivillige foreningsfolk at nå at opsøge tilstrækkelig viden, koordinere og formulere høringssvar med respekt for de demokratiske strukturer og med kvalitet, så de reelt kan bruges af myndighederne som indspil i processen.
Det er dybt bekymrende, at den demokratiske dialog og for den sags skyld kontrol, som ligger i, at borgerne og interesseorganisationerne kan forholde sig til nye lokalplaner eller lokalplantillæg, skæres væk, eller at fristen er så kort, at der ikke er fair rammer for dette vigtige demokratiske element.
De korte høringsfrister udgør et væsentligt demokratisk problem for foreningslivet.
Lars Mortensen
Formand for Friluftsrådet
Indskrænkning af foreningslivets handlemuligheder
Den demokratiske dannelse, som borgerne opnår gennem foreningsarbejdet, plejer ellers at blive fremhævet som noget, vi er stolte af i Danmark. Derudover er det fastlagt i Århuskonventionen, at offentlighedsprocedurerne skal have rimelige tidsrammer for de forskellige faser, der tillader rimelig tid til at informere offentligheden og til, at offentligheden kan forberede sig på og opnå reel deltagelse under hele miljøbeslutningsprocessen.
Det undrer mig, at regeringen på den ene side siger, at de vil give frivillige foreninger bedre vilkår, og på den anden side begrænser deres muligheder for at blive hørt og have indflydelse på de forhold, der vedrører dem og deres interesser.
Jeg mener, at det er noget, alle foreninger bør være opmærksomme på, når forslagene behandles i den kommende tid. Vi må sammen advare imod denne indskrænkning af foreningslivets handlemuligheder og demokratiske indflydelse!
Omtalte personer
Indsigt
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan er sikkerhedssituationen for ansatte i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Mike Villa Fonseca spørger Torsten Schack PedersenHvordan er det civile beredskab repræsenteret i NOST?
- B 65 At bevare momsfritagelse for undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel (Skatteministeriet)1. behandling
- B 79 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod industriel svineproduktion i strid med dyrevelfærdsloven (borgerforslag). (borgerforslag)1. behandling
- L 116 Hvidvaskloven med videre (Erhvervsministeriet)1. behandling
- Center fik millioner til voldsofre. Men ansøgningerne bag tegner et falsk billede
- Afsløring får styrelse til at undersøge millionstøtte til center for voldsofre
- LA reagerer på Altinget-afsløring: Vi skylder udsatte borgere mere end flotte powerpoints og gode ansøgninger
- Københavns Kommune vil mindes byens dræbte kvinder. Men de har glemt tre
- DF lokker med billig benzin for at få støtte til borgerforslag. Ekspert kalder det ”mild form for bestikkelse”

































