Frivilligrådet: Er det kommunens borgere eller borgernes kommune?

Lad de frivillige stille de store spørgsmål. De ved til tider bedre, hvor skoen trykker, lyder opfordringen fra Frivilligrådets formand, Vibe Klarup Voetmann.

I sidste uge skrev Altinget, at ny forskning fra Syddansk Universitet viser, at foreningere er lunkne over for kommunale samarbejder. Undersøgelsen viser blandt andet, at foreningerne vægter samarbejdet med kommunerne relativt lavt, og at mange af dem er kritiske over for tanken om at skulle bidrage til at løse kommunale opgaver.

Og dét overrasker ikke Frivilligrådets formand, Vibe Klarup Voetmann. Tværtimod kan hun snildt sætte sig ind i foreningernes skepsis:

”Jeg kan sagtens forstå, at foreningerne er forbeholdne overfor samarbejdet med kommunerne. Frivillige motiveres ikke af at hjælpe kommunen med bedre velfærdsydelser, men af at gøre en forskel for deres sag og brugere. Samarbejdet bør være drevet af en politisk vision om at skabe et bedre samfund – ikke af at skabe bedre kommunale ydelser og service,” siger hun.

Lad de frivillige spørge
Dermed mener Frivilligrådet ikke, at kommuner og foreninger ikke skal samarbejde. Rådet så faktisk gerne et endnu større samarbejde end i dag, siger Vibe Klarup Voetmann. 

”Hvis vi skal løse de sociale udfordringer bedre, er der brug for et større fokus på fællesskaber. Kommunen kan bidrage med fagprofessionel indsats, men det at indgå i ligeværdige relationer med andre og opleve, at man på den måde bidrager, hverken kan eller skal kommunerne. Det er en af civilsamfundets store forcer.”

Og for netop at bringe civilsamfundets fordele i spil kræver det, at samarbejdet bliver set på med politiske briller. Ikke de styringsmæssige, understreger Vibe Klarup Voetmann.

”Det handler ikke om, at frivillige skal løse konkrete serviceydelser som at tømme skraldespande eller vedligeholde veje. Det handler om at turde at stille de store spørgsmål, som kan motivere og give mening for foreninger og borgere – for eksempel hvordan vi skaber bedre livskvalitet for ensomme ældre, eller hvordan vi forebygger social eksklusion."

"Nogle gange er det ikke kommunen, der skal stille spørgsmålet, men derimod en forening eller en gruppe borgere, fordi de i højere grad har føling med, hvor skoen trykker.”

Hvorfor kører det?
Der er med andre ord ifølge Frivilligrådet behov for at løfte samarbejdet op på et andet niveau end i dag. Borgernes muligheder for at være medskabere af deres lokalsamfund skal styrkes. Fokus bør ikke være på, hvilke opgaver frivillige kan overtage, men derimod på, hvordan rammen for det gode liv bliver skabt, mener Vibe Klarup Voetmann.

Og det gode samarbejde kan sagtens lade sig gøre. Undersøgelsen fra Syddansk Universitet kommer også frem til, at tilfredsheden i de kommuner og foreninger, der allerede samarbejder, er høj, og at samarbejderne fungerer stort set gnidningsfrit.

”Det ville være godt at se nærmere på, hvorfor disse samarbejder fungerer godt og formidle det videre til de kommuner og foreninger, der har brug for nye indspark til at få givtige samarbejder op at køre,” siger Vibe Klarup Voetmann.

Forrige artikel Verdensnaturfonden klar med afløser for Gitte Seeberg Verdensnaturfonden klar med afløser for Gitte Seeberg Næste artikel Nordea-fondens lynvurderinger gavner alle parter Nordea-fondens lynvurderinger gavner alle parter