Klumme: Civilsamfundet bør være et valgtema til KV17

I den lokale fodboldklub spiller William på hold med Tarek, og deres mødre får en snak over en kop kaffe på den frysende våde tribune. Om få år, når William og Tarek kaster sig ud i nattelivet, så kender de allerede hinanden fra banen.

Michaels forældre er ufaglærte og Bos er akademikere, men hver lørdag er de begge klædt ud som orker, når de dyrker rollespil i skoven. Og en nat om måneden trækker Jens og Bettina i deres gule jakke med natteravnslogo for at holde byen tryg for deres og andres teenagebørn. Ellers havde de aldrig truffet hinanden.

Vi lever i en polariseret tid. Afstanden mellem os borgere bliver større dag for dag. Vi stoler mindre på naboen, end vi gjorde tidligere. Vi læser om hinanden i aviserne, men vi møder ikke hinanden på gaden. Og det skaber mistillid.

I 2015 konkluderede en rapport fra Trygfonden, at antallet at utrygge danskere var steget fra 2,5 procent i 2004 til hele 17,7 procent ti år senere. Utrygheden er blevet et livsvilkår.

Civilsamfundet kan noget, som ingen lovpakke eller politiske initiativer kan.

Camilla Schwalbe
Partner, Sivil

Men det skal vi som samfund ikke bare affinde os med. Civilsamfundet er en social smeltedigel. Og vi har en unik mulighed for at skabe sammenhængskraft, og det bør være højt på den politiske dagsorden. Det er ude i de lokale foreninger og projekter, at vi møder hinanden på tværs af politiske og sociale skel, og når vi lærer hinanden at kende, så kan tilliden vokse igen.

Civilsamfundet kan noget, som ingen lovpakke eller politiske initiativer kan. Civilsamfundet kan skabe relationer mellem mennesker. Civilsamfundet er en motor for sammenhængskraften.

Civilsamfundet bør betragte kommunalvalget som en kærkommen lejlighed til afkræve politikerne svar på, hvad de vil gøre både for spejderne, for ÆldreSagen og alt ind imellem.

I en tid, hvor alle politiske spørgsmål drejer sig om service og kvalitetsstandarder, kan vi pludselig glemme, at ikke alt er styret fra rådhussalen – og at alt ikke skal være det. Men det betyder ikke, at politikerne kan lade civilsamfundet klare sig selv.

I stedet skal de lægge sig i selen for at skabe de rigtige rammer for det civile liv. Det er essentielt, at politikerne beviser, at de har ambitioner på dette område. De gode vilkår for civilsamfundet skabes nemlig også i byrådet.

Når vi går til valg d. 21. november, har vi en oplagt mulighed for at vælge de politikere, der vil gøre noget aktivt for at fremme og forbedre det civile liv. Valgkampen gør det muligt for borgerne at møde deres folkevalgte og for byrødderne at møde deres vælgere. Derfor skal vi vælgere gå til politikerne og afkræve dem svar på, hvad de vil gøre for kulturen, sporten, de sociale foreninger, m.v.

Lad os sammen sikre, at de civile liv bliver et tema i valgkampen til KV17.

-----

Camilla Schwalbe er rådgiver og partner i Danmarks første socialøkonomiske kommunikationsbureau, Sivil. Klummen er fast tilbagevendende og alene udtryk for skribentens egen holdning.