Ugens civile enmandshær: En nobelpris og et livslangt uvenskab

Efter flere årtiers frivilligt arbejde gik en drøm i opfyldelse. Man havde omsider haft held med at få godt 100 af Johannes V. Jensens genstande til indlån på museet. Et bevis på, at frivilligt kulturarbejde er besværligt og tager utroligt lang tid. Peter Hørup, museumsleder på museet, fortæller om frivillighed, familieintriger og en nobelpris.

Hvorfor blev jeres forening stiftet? 

”Støtteforeningen blev dannet i 1999. Baggrunden var, at man i 1991 opdagede, at Johannes V. Jensens fødehjem i Farsø skulle rives ned. Det var der en modvilje overfor, så fødehjemmet blev købt for en krone af Lions Club, Farsø, restaureret og sat i stand. Fra 1991 var det en mindestue for forfatteren. Man havde bare ikke noget som helst, der havde tilhørt Johan V. Jensen, men man vidste, at der var del på Nationalmuseet, hvor genstande fra hans arbejdsværelse havde været udstillet i 1970’erne. Dem ville man gerne have til et Farsø for at kunne udstille dem. Derfor valgte man at stifte støtteforeningen for at drive mindestuen og for at få en organisation, der kunne arbejde for at få genstandene til Farsø. Med støtte fra Johannes V. Jensens børnebørn og Vesthimmerlands Museum lykkedes det til sidst at få udlånet fra Nationalmuseet på plads. Derpå skaffede støtteforeningen midler til, at museet kunne blive udvidet. Vi har stadig udlånet af cirka 100 genstande, som er det største, Nationalmuseet har nogen steder til.”