Velkommen til Altinget: civilsamfund

OM OS: Altinget lancerer tirsdag en ny portal om civilsamfundet. Vores ambition er at blive den primære nyhedskilde for fonde, foreninger og alle de andre organisationer i det levende demokrati uden for Christiansborg.

Carsten Terp Beck-Nilsson

Der er et politisk liv uden for Christiansborg. Og det får nu sin egen netavis.

Altinget: civilsamfund er en portal, der fuldt og helt er helliget de mange danskere, som i kraft af deres indsats i civilsamfundets organisationer fylder det demokratiske og politiske rum mellem stat og marked.

Altinget: civilsamfund kommer til at levere en kontinuerlig nyhedsdækning af civilsamfundet – herunder foreninger, fonde og socialøkonomiske virksomheder.

Fokus bliver de vilkår, der er fælles for aktørerne – for eksempel de økonomiske og lovgivningsmæssige rammer, der regulerer fondes og foreningers aktiviteter. Disse rammevilkår vil blive beskrevet i nyheder, baggrundsartikler og analyser.

Herudover vil portalen gennem engagerede – og engagerende – portrætter, reportager og interview afspejle den mangfoldighed, innovation og kreativitet, der gennemsyrer det civile Danmark.

De ansvarlige for journalistikken på Altinget: civilsamfund er redaktør Carsten Terp og journalist Rasmus Løppenthin.

Portalen er startet med økonomisk støtte fra Realdania og TrygFonden, og der er gratis adgang til alle artikler i tre år.

Har du gode ideer til redaktionen?
Så kan du kontakte redaktør Carsten Terp Beck-Nilsson på carsten@altinget.dk eller journalist Rasmus Løppenthin på rl@altinget.dk.

Her kan du læse mere om Altinget.dk 

Vi er også på Facebook og Twitter 

Følg med på #dkcivil

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion