8 gode råd til foreninger med vokseværk

VOKSEVÆRK: Flere foreninger udvider med lokalafdelinger, viser nye tal. Men det er ikke nødvendigvis en succes i sig selv at vokse. Her er otte gode råd til, hvordan foreninger kommer godt igennem en udvidelsesproces.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Har I fremgang i medlemstallene, travlt ved telefonerne, eller efterspørger brugere fra andre landsdele jeres aktiviteter? Så er I ikke alene.

Center for Frivilligt Socialt Arbejde (CFSA) har netop offentliggjort nye tal, der viser, at næsten halvdelen af de frivillige sociale foreninger har fået flere lokalafdelinger siden 2014, og 43 procent har fået stigende indtægter i samme periode.

CFSA oplever derfor stigende efterspørgsel på rådgivning til foreninger, der ønsker at udvide deres aktiviteter. Altinget har bedt Torsten Højmark Blunck Hansen, konsulent og rådgiver hos CFSA, om at komme med sine bedste råd til foreninger med vokseværk. For hvor begynder man, når vokseværket kribler i fingrene, og hvad skal man særligt huske på i en ny satsning.

1.  Prioriter ressourcerne, og genovervej foreningens organisering
Når foreningerne vokser, følger organisationen ikke altid med. Mange foreningsbestyrelser kører sig selv for hårdt, før de rækker ud efter hjælp. Vi oplever ofte, at der er en formand eller aktiv bestyrelse, som har drevet foreningen og nu er nået op på 80 arbejdstimer om ugen.

Nu vil formanden og resten af bestyrelsen gerne uddelegere og give noget ansvar videre. Det er klogt, og derfor skal bestyrelsen så hurtigt som muligt få indkaldt til bestyrelsesmøde, hvor de får drøftet organiseringen og balancen i foreningen.

Kunsten er at stoppe op i tide, for når der er er så meget gang i driften, så går det jo godt. Men vi oplever ofte, at man glemmer organiseringsdelen og arbejder i blinde.

2.  Husk på, at det ikke er en succes i sig selv at vokse
Når bestyrelsen har erkendt, at foreningen skal organisere sig anderledes, skal bestyrelsen drøfte, hvorfor den overhovedet ønsker at vokse. Ønsket om at vokse er naturligt for mange foreninger. De vil gerne udvikle sig og blive til noget større, men hjælper det overhovedet at vokse? Det er et af de første spørgsmål, man skal stille sig selv i bestyrelsen.

Her kan bestyrelsen bruge en SWOT-model for at se på styrker, svagheder, muligheder og trusler. For selvom der er efterspørgsel på ens ydelser, nytter det ikke noget at starte en ny afdeling, hvis man ikke kan rekruttere de nødvendige frivillige. Eller måske synes medlemmerne ikke, det er den rigtige beslutning.

At vokse er ikke en succes i sig selv. Det er først en succes, når udvidelsen er forankret.

3. Overvej, om I er klar til at afgive magt
Hvis bestyrelsen beslutter, at det er klogt at udvide, skal bestyrelsesmedlemmerne overveje, hvilke konsekvenser det har for de enkelte medlemmer af bestyrelsen. Hvis de vokser og udvider et nyt sted, så involverer de en masse nye mennesker i deres forening.

Her vil der komme nye krav fra de nye medlemmer om, hvad de vil med foreningen. Og det skal man være klar til at lytte til. Man skal derfor være klar til at slippe noget af den kontrol, man måske har haft.

4. Brug den ekstraordinære generalforsamling
Generalforsamlingen er den øverste myndighed. Og uden opbakning fra baglandet, er gode ideer dømt til at gå galt.

For selvom bestyrelsen er helt sikker på, at deres initiativ er genialt, så kan medlemmerne have en helt anden opfattelse. De har jo ofte ikke været med i udformningen, så det er virkelig vigtigt at få talt store omvæltninger og udvidelser igennem med medlemmerne.

Her er en ekstraordinær generalforsamling oplagt, for det viser medlemmerne, at man tager deres holdning seriøst og dermed inddrager dem.

5. Tag imod penge med omtanke
Har foreningen fået penge fra en donor eller samarbejdspartner, så skal de være meget opmærksom på, om giveren kræver ændringer i foreningens projekter.

Det sker ofte, at en fond eksempelvis ønsker et projekt ændret i en bestemt retning. Her skal man virkelig tænke sig grundigt om, hvis det indebærer en ændring i foreningens værdier eller normale praksis. Og det er derfor oplagt at drøfte donorens betingelser på samme ekstraordinære generalforsamling.

6. Begynd småt
Giver den ekstraordinære generalforsamling bestyrelsen mandat til at kaste sig ud i et nyt eventyr, skal det ske i et kontrolleret tempo. For mange foreninger forsøger sig med at opstarte flere lokalforeninger samtidig.

Her er det vores erfaring, at man skal prøve et enkelt mindre initiativ og lade det få succes. Derefter kan foreningen udbygge og gøre det bedre med mere erfaring. Helt lavpraktisk kan man leje et nyt lokale i en kortere periode i stedet for at sætte sig på et lokale med lang opsigelse. Hver en øvelse giver erfaring. Og små fejl koster lidt, mens store fejl kan være katastrofale for en lille forening.

7. Ansæt med omtanke
Hvis udvidelsen kræver, at foreningen supplerer de frivillige kræfter med en eller flere ansatte, vil det påvirke hele dynamikken i foreningen.

Det kan være klogt at hyre ordinære ansatte, hvis foreningen udvider, men inden foreningen kaster sig ud i ansættelser, er det vigtigt, at de er skarpe på arbejdsdelingen mellem den politiske del og den udførende del af foreningen. Hvis det eksempelvis er stifteren af foreningen, der bliver ansat, risikerer man, at vedkommende ender med at have flere modsatrettede kasketter på.

Et godt råd er derfor at  lave en uddelegeringsplan og nedskrive, hvem der har mandat til hvad. Derudover skal foreningen være opmærksom på de juridiske arbejdsretlige regler, man skal leve op til, når man hyrer ordinært ansatte, såsom feriepenge, sygdom og forsikring. Der er et hav af regler, og det kan være en stor omvæltning for en lille forening.

8. Stop og spørg om hjælp
Når det går godt i foreningen, er det vigtigt at stoppe op og sørge for ikke at blive kvalt i egen succes. Hvis det går for stærkt, har CFSA af og til set, at det skaber tilbagegang, hvis man ikke har fundamentet på plads.

Der er mange steder at gå hen, hvis man er i tvivl om mulighederne for at vokse som forening. Væksthusene har rigtig mange gode redskaber og kan hjælpe med eksempelvis de arbejdsretlige regler, hvis man overvejer at ansætte nogen.

CFSA leverer også selv gratis rådgivning, og så skader det aldrig at spørge om hjælp derude. Måske har ens naboforeninger gode erfaringer, man kan drage nytte af.

Forrige artikel Her er de fire grundpiller mod stress Her er de fire grundpiller mod stress Næste artikel 5 gode råd til frivilliges rådgivning af sårbare grupper 5 gode råd til frivilliges rådgivning af sårbare grupper
Ekspert om at afskedige en frivillig: Det skal gøres ordentligt og værdigt

Ekspert om at afskedige en frivillig: Det skal gøres ordentligt og værdigt

I den nye udgave af antologien ”Samtaler der kræver mod” bevæger Center for Frivilligt Socialt arbejde sig ind på et område, som har relevans langt ud over de foreninger, som driver socialt arbejde – nemlig hvordan man ”fyrer” en frivillig, som ikke fungerer, og ikke mindst, hvordan man gør det på en ordentlig måde.

Han udgiver digte til fordel for udsatte børn. Selv ville han ønske, han var blevet fjernet fra sit barndomshjem

Han udgiver digte til fordel for udsatte børn. Selv ville han ønske, han var blevet fjernet fra sit barndomshjem

Trods synlige tegn på vold og vanrøgt blev drengen Jimmy Gørtz og hans bror aldrig fjernet fra deres dybt alkoholiske far. På mirakuløs vis voksede Jimmy Gørtz op og blev topleder, terapeut, frivilligleder og forfatter. Senest er han sprunget ud som digter. Selvom meget er blevet bedre siden hans egen barndom, mener han, at systemet stadig kan lære af den smerte, han blev forvoldt som barn.

Frie Grønne skabte mobiliseringsmirakel i Vollsmose, mens Liberal Alliance blev de unges foretrukne parti. Begge succes’er kalder sig mere bevægelse end politisk kampagne

Frie Grønne skabte mobiliseringsmirakel i Vollsmose, mens Liberal Alliance blev de unges foretrukne parti. Begge succes’er kalder sig mere bevægelse end politisk kampagne

I Vollsmose fik Frie Grønne 27,8 procent af stemmerne – mod 0,9 procent i resten af landet. For mens valgfesten udeblev på landsplan, fik partiet vendt op og ned på det politiske landskab i flere af landets udsatte boligkvarterer ved folketingsvalget i november. Og hvis unge vælgere skulle bestemme, var Liberal Alliance landets blevet landets største parti. Læs her, hvordan de to partier gjorde det umulige.

Mangfoldigheden halter bagefter i civilsamfundet

Mangfoldigheden halter bagefter i civilsamfundet

En ny undersøgelse foretaget af Groupcare viser, at kun cirka hver fjerde forening eller organisation herhjemme arbejder målrettet med inklusion og diversitet. Det tyder også på, at det danske civilsamfund halter bagud, når vi sammenligner os med Sverige og Norge.

Marie blev aktivist, da hun stod i vuggestuen: ’Det lå ikke i blodet, men da mærkede jeg på min egen krop, at noget var helt galt’

Marie blev aktivist, da hun stod i vuggestuen: ’Det lå ikke i blodet, men da mærkede jeg på min egen krop, at noget var helt galt’

At være aktivist er under et valg er et ’altabsorberende monster’. Men at være det under to valg og tiden imellem er kaotisk, opslidende og en proces, der får folk til at brænde sammen. Så hvorfor står en mor til to endnu en gang og pakker banners og hoodies ud med den ene hånd og sms’er med journalister med den anden, imens nattesøvn er en by i Rusland og penge altid er en mangelvare?