8 gode råd til foreninger med vokseværk

VOKSEVÆRK: Flere foreninger udvider med lokalafdelinger, viser nye tal. Men det er ikke nødvendigvis en succes i sig selv at vokse. Her er otte gode råd til, hvordan foreninger kommer godt igennem en udvidelsesproces.

Har I fremgang i medlemstallene, travlt ved telefonerne, eller efterspørger brugere fra andre landsdele jeres aktiviteter? Så er I ikke alene.

Center for Frivilligt Socialt Arbejde (CFSA) har netop offentliggjort nye tal, der viser, at næsten halvdelen af de frivillige sociale foreninger har fået flere lokalafdelinger siden 2014, og 43 procent har fået stigende indtægter i samme periode.

CFSA oplever derfor stigende efterspørgsel på rådgivning til foreninger, der ønsker at udvide deres aktiviteter. Altinget har bedt Torsten Højmark Blunck Hansen, konsulent og rådgiver hos CFSA, om at komme med sine bedste råd til foreninger med vokseværk. For hvor begynder man, når vokseværket kribler i fingrene, og hvad skal man særligt huske på i en ny satsning.

1.  Prioriter ressourcerne, og genovervej foreningens organisering
Når foreningerne vokser, følger organisationen ikke altid med. Mange foreningsbestyrelser kører sig selv for hårdt, før de rækker ud efter hjælp. Vi oplever ofte, at der er en formand eller aktiv bestyrelse, som har drevet foreningen og nu er nået op på 80 arbejdstimer om ugen.

Nu vil formanden og resten af bestyrelsen gerne uddelegere og give noget ansvar videre. Det er klogt, og derfor skal bestyrelsen så hurtigt som muligt få indkaldt til bestyrelsesmøde, hvor de får drøftet organiseringen og balancen i foreningen.

Kunsten er at stoppe op i tide, for når der er er så meget gang i driften, så går det jo godt. Men vi oplever ofte, at man glemmer organiseringsdelen og arbejder i blinde.

2.  Husk på, at det ikke er en succes i sig selv at vokse
Når bestyrelsen har erkendt, at foreningen skal organisere sig anderledes, skal bestyrelsen drøfte, hvorfor den overhovedet ønsker at vokse. Ønsket om at vokse er naturligt for mange foreninger. De vil gerne udvikle sig og blive til noget større, men hjælper det overhovedet at vokse? Det er et af de første spørgsmål, man skal stille sig selv i bestyrelsen.

Her kan bestyrelsen bruge en SWOT-model for at se på styrker, svagheder, muligheder og trusler. For selvom der er efterspørgsel på ens ydelser, nytter det ikke noget at starte en ny afdeling, hvis man ikke kan rekruttere de nødvendige frivillige. Eller måske synes medlemmerne ikke, det er den rigtige beslutning.

At vokse er ikke en succes i sig selv. Det er først en succes, når udvidelsen er forankret.

3. Overvej, om I er klar til at afgive magt
Hvis bestyrelsen beslutter, at det er klogt at udvide, skal bestyrelsesmedlemmerne overveje, hvilke konsekvenser det har for de enkelte medlemmer af bestyrelsen. Hvis de vokser og udvider et nyt sted, så involverer de en masse nye mennesker i deres forening.

Her vil der komme nye krav fra de nye medlemmer om, hvad de vil med foreningen. Og det skal man være klar til at lytte til. Man skal derfor være klar til at slippe noget af den kontrol, man måske har haft.

4. Brug den ekstraordinære generalforsamling
Generalforsamlingen er den øverste myndighed. Og uden opbakning fra baglandet, er gode ideer dømt til at gå galt.

For selvom bestyrelsen er helt sikker på, at deres initiativ er genialt, så kan medlemmerne have en helt anden opfattelse. De har jo ofte ikke været med i udformningen, så det er virkelig vigtigt at få talt store omvæltninger og udvidelser igennem med medlemmerne.

Her er en ekstraordinær generalforsamling oplagt, for det viser medlemmerne, at man tager deres holdning seriøst og dermed inddrager dem.

5. Tag imod penge med omtanke
Har foreningen fået penge fra en donor eller samarbejdspartner, så skal de være meget opmærksom på, om giveren kræver ændringer i foreningens projekter.

Det sker ofte, at en fond eksempelvis ønsker et projekt ændret i en bestemt retning. Her skal man virkelig tænke sig grundigt om, hvis det indebærer en ændring i foreningens værdier eller normale praksis. Og det er derfor oplagt at drøfte donorens betingelser på samme ekstraordinære generalforsamling.

6. Begynd småt
Giver den ekstraordinære generalforsamling bestyrelsen mandat til at kaste sig ud i et nyt eventyr, skal det ske i et kontrolleret tempo. For mange foreninger forsøger sig med at opstarte flere lokalforeninger samtidig.

Her er det vores erfaring, at man skal prøve et enkelt mindre initiativ og lade det få succes. Derefter kan foreningen udbygge og gøre det bedre med mere erfaring. Helt lavpraktisk kan man leje et nyt lokale i en kortere periode i stedet for at sætte sig på et lokale med lang opsigelse. Hver en øvelse giver erfaring. Og små fejl koster lidt, mens store fejl kan være katastrofale for en lille forening.

7. Ansæt med omtanke
Hvis udvidelsen kræver, at foreningen supplerer de frivillige kræfter med en eller flere ansatte, vil det påvirke hele dynamikken i foreningen.

Det kan være klogt at hyre ordinære ansatte, hvis foreningen udvider, men inden foreningen kaster sig ud i ansættelser, er det vigtigt, at de er skarpe på arbejdsdelingen mellem den politiske del og den udførende del af foreningen. Hvis det eksempelvis er stifteren af foreningen, der bliver ansat, risikerer man, at vedkommende ender med at have flere modsatrettede kasketter på.

Et godt råd er derfor at  lave en uddelegeringsplan og nedskrive, hvem der har mandat til hvad. Derudover skal foreningen være opmærksom på de juridiske arbejdsretlige regler, man skal leve op til, når man hyrer ordinært ansatte, såsom feriepenge, sygdom og forsikring. Der er et hav af regler, og det kan være en stor omvæltning for en lille forening.

8. Stop og spørg om hjælp
Når det går godt i foreningen, er det vigtigt at stoppe op og sørge for ikke at blive kvalt i egen succes. Hvis det går for stærkt, har CFSA af og til set, at det skaber tilbagegang, hvis man ikke har fundamentet på plads.

Der er mange steder at gå hen, hvis man er i tvivl om mulighederne for at vokse som forening. Væksthusene har rigtig mange gode redskaber og kan hjælpe med eksempelvis de arbejdsretlige regler, hvis man overvejer at ansætte nogen.

CFSA leverer også selv gratis rådgivning, og så skader det aldrig at spørge om hjælp derude. Måske har ens naboforeninger gode erfaringer, man kan drage nytte af.

Forrige artikel Her er de fire grundpiller mod stress Her er de fire grundpiller mod stress Næste artikel 5 gode råd til frivilliges rådgivning af sårbare grupper 5 gode råd til frivilliges rådgivning af sårbare grupper
Trygfonden kaster redningskrans til sociale virksomheder i knibe

Trygfonden kaster redningskrans til sociale virksomheder i knibe

LÅNEGARANTI: Med en lånegaranti på 20 millioner kroner spænder Trygfonden et sikkerhedsnet ud under kriseramte sociale virksomheder. Det vil forhindre konkurser, men branchen har stadig brug for hjælp fra staten, mener Selveje Danmark. 

Gode råd: Kriser kræver klar kommunikation

Gode råd: Kriser kræver klar kommunikation

GUIDE: En krise stiller krav til god ledelse og klar kommunikation. Undgå at bevæge dig ud i spekulationer, og husk vigtige mellemregninger, lyder rådene blandt andet fra Kragelund Kommunikation, der har mere end 20 års erfaring i krisekommunikation.

Tidligere generalsekretær: Fem corona-råd til civilsamfundets ledere

Tidligere generalsekretær: Fem corona-råd til civilsamfundets ledere

DEBAT: Medier og politikere har alt for lidt fokus på, hvordan virus og karantæne kan ramme ngo'er, foreninger, højskoler og efterskoler. Tidligere generalsekretær i Unicef, Steen M. Andersen, kommer her med fem punkter, der kan hjælpe ledelsen gennem coronakrisen.

Markus Bjørn Kraft: Fonde har ny rolle i coronakrisen

Markus Bjørn Kraft: Fonde har ny rolle i coronakrisen

DEBAT: De fleste fonde har i dag større formue, bedre ledelse og andre samarbejdsrelationer i dag set i forhold til finanskrisen 2008-2009. Men hvordan den nuværende krise kommer til at påvirke fondene, kommer an på recessionens dybde og længde, skriver Markus Bjørn Kraft.

Sådan håndterer din forening eller civilsamfundsorganisation coronakrisen

Sådan håndterer din forening eller civilsamfundsorganisation coronakrisen

GUIDE: Store dele af Danmark er lukket ned for at forhindre covid-19 i at sprede sig. Den nye situation rejser en række spørgsmål for civilsamfundet: Hvordan mødes vi digitalt? Hvordan kommunikerer vi klart? Og hvad gør vi med generalforsamlinger og andre frister, vi under normale omstændigheder skal overholde? Få en del af svarene her. 

Lær af DGI: Coronavirus kalder på tydeligt lederskab og kommunikation

Lær af DGI: Coronavirus kalder på tydeligt lederskab og kommunikation

ERFARINGER: Covid-19 har for alvor sat sit præg på vores samfund, og store dele af befolkningen mødes ikke længere på job, i skoler eller i fritiden. Her fortæller Danske Gymnastik- og Idrætsforeningers formand, Charlotte Bach Thomassen, hvordan man som stor civilsamfundsorganisation navigerer i en krisesituation. Vi begynder fortællingen om de otte tumultariske døgn fredag 6. marts, hvor statsministeren gradvist lukker vores samfund ned. 

Astrid Krag lancerer nye coronatiltag for socialt udsatte

Astrid Krag lancerer nye coronatiltag for socialt udsatte

TILTAG: En nyoprettet hotline skal vejlede personale og faggrupper, der arbejder med socialt udsatte, om håndtering af myndighedernes anbefalinger til at undgå coronasmitte. Senere i dag meldes der nye retningslinjer ud til kommunerne.