8 gode råd til foreninger med vokseværk

VOKSEVÆRK: Flere foreninger udvider med lokalafdelinger, viser nye tal. Men det er ikke nødvendigvis en succes i sig selv at vokse. Her er otte gode råd til, hvordan foreninger kommer godt igennem en udvidelsesproces.

Har I fremgang i medlemstallene, travlt ved telefonerne, eller efterspørger brugere fra andre landsdele jeres aktiviteter? Så er I ikke alene.

Center for Frivilligt Socialt Arbejde (CFSA) har netop offentliggjort nye tal, der viser, at næsten halvdelen af de frivillige sociale foreninger har fået flere lokalafdelinger siden 2014, og 43 procent har fået stigende indtægter i samme periode.

CFSA oplever derfor stigende efterspørgsel på rådgivning til foreninger, der ønsker at udvide deres aktiviteter. Altinget har bedt Torsten Højmark Blunck Hansen, konsulent og rådgiver hos CFSA, om at komme med sine bedste råd til foreninger med vokseværk. For hvor begynder man, når vokseværket kribler i fingrene, og hvad skal man særligt huske på i en ny satsning.

1.  Prioriter ressourcerne, og genovervej foreningens organisering
Når foreningerne vokser, følger organisationen ikke altid med. Mange foreningsbestyrelser kører sig selv for hårdt, før de rækker ud efter hjælp. Vi oplever ofte, at der er en formand eller aktiv bestyrelse, som har drevet foreningen og nu er nået op på 80 arbejdstimer om ugen.

Nu vil formanden og resten af bestyrelsen gerne uddelegere og give noget ansvar videre. Det er klogt, og derfor skal bestyrelsen så hurtigt som muligt få indkaldt til bestyrelsesmøde, hvor de får drøftet organiseringen og balancen i foreningen.

Kunsten er at stoppe op i tide, for når der er er så meget gang i driften, så går det jo godt. Men vi oplever ofte, at man glemmer organiseringsdelen og arbejder i blinde.

2.  Husk på, at det ikke er en succes i sig selv at vokse
Når bestyrelsen har erkendt, at foreningen skal organisere sig anderledes, skal bestyrelsen drøfte, hvorfor den overhovedet ønsker at vokse. Ønsket om at vokse er naturligt for mange foreninger. De vil gerne udvikle sig og blive til noget større, men hjælper det overhovedet at vokse? Det er et af de første spørgsmål, man skal stille sig selv i bestyrelsen.

Her kan bestyrelsen bruge en SWOT-model for at se på styrker, svagheder, muligheder og trusler. For selvom der er efterspørgsel på ens ydelser, nytter det ikke noget at starte en ny afdeling, hvis man ikke kan rekruttere de nødvendige frivillige. Eller måske synes medlemmerne ikke, det er den rigtige beslutning.

At vokse er ikke en succes i sig selv. Det er først en succes, når udvidelsen er forankret.

3. Overvej, om I er klar til at afgive magt
Hvis bestyrelsen beslutter, at det er klogt at udvide, skal bestyrelsesmedlemmerne overveje, hvilke konsekvenser det har for de enkelte medlemmer af bestyrelsen. Hvis de vokser og udvider et nyt sted, så involverer de en masse nye mennesker i deres forening.

Her vil der komme nye krav fra de nye medlemmer om, hvad de vil med foreningen. Og det skal man være klar til at lytte til. Man skal derfor være klar til at slippe noget af den kontrol, man måske har haft.

4. Brug den ekstraordinære generalforsamling
Generalforsamlingen er den øverste myndighed. Og uden opbakning fra baglandet, er gode ideer dømt til at gå galt.

For selvom bestyrelsen er helt sikker på, at deres initiativ er genialt, så kan medlemmerne have en helt anden opfattelse. De har jo ofte ikke været med i udformningen, så det er virkelig vigtigt at få talt store omvæltninger og udvidelser igennem med medlemmerne.

Her er en ekstraordinær generalforsamling oplagt, for det viser medlemmerne, at man tager deres holdning seriøst og dermed inddrager dem.

5. Tag imod penge med omtanke
Har foreningen fået penge fra en donor eller samarbejdspartner, så skal de være meget opmærksom på, om giveren kræver ændringer i foreningens projekter.

Det sker ofte, at en fond eksempelvis ønsker et projekt ændret i en bestemt retning. Her skal man virkelig tænke sig grundigt om, hvis det indebærer en ændring i foreningens værdier eller normale praksis. Og det er derfor oplagt at drøfte donorens betingelser på samme ekstraordinære generalforsamling.

6. Begynd småt
Giver den ekstraordinære generalforsamling bestyrelsen mandat til at kaste sig ud i et nyt eventyr, skal det ske i et kontrolleret tempo. For mange foreninger forsøger sig med at opstarte flere lokalforeninger samtidig.

Her er det vores erfaring, at man skal prøve et enkelt mindre initiativ og lade det få succes. Derefter kan foreningen udbygge og gøre det bedre med mere erfaring. Helt lavpraktisk kan man leje et nyt lokale i en kortere periode i stedet for at sætte sig på et lokale med lang opsigelse. Hver en øvelse giver erfaring. Og små fejl koster lidt, mens store fejl kan være katastrofale for en lille forening.

7. Ansæt med omtanke
Hvis udvidelsen kræver, at foreningen supplerer de frivillige kræfter med en eller flere ansatte, vil det påvirke hele dynamikken i foreningen.

Det kan være klogt at hyre ordinære ansatte, hvis foreningen udvider, men inden foreningen kaster sig ud i ansættelser, er det vigtigt, at de er skarpe på arbejdsdelingen mellem den politiske del og den udførende del af foreningen. Hvis det eksempelvis er stifteren af foreningen, der bliver ansat, risikerer man, at vedkommende ender med at have flere modsatrettede kasketter på.

Et godt råd er derfor at  lave en uddelegeringsplan og nedskrive, hvem der har mandat til hvad. Derudover skal foreningen være opmærksom på de juridiske arbejdsretlige regler, man skal leve op til, når man hyrer ordinært ansatte, såsom feriepenge, sygdom og forsikring. Der er et hav af regler, og det kan være en stor omvæltning for en lille forening.

8. Stop og spørg om hjælp
Når det går godt i foreningen, er det vigtigt at stoppe op og sørge for ikke at blive kvalt i egen succes. Hvis det går for stærkt, har CFSA af og til set, at det skaber tilbagegang, hvis man ikke har fundamentet på plads.

Der er mange steder at gå hen, hvis man er i tvivl om mulighederne for at vokse som forening. Væksthusene har rigtig mange gode redskaber og kan hjælpe med eksempelvis de arbejdsretlige regler, hvis man overvejer at ansætte nogen.

CFSA leverer også selv gratis rådgivning, og så skader det aldrig at spørge om hjælp derude. Måske har ens naboforeninger gode erfaringer, man kan drage nytte af.

Forrige artikel Her er de fire grundpiller mod stress Her er de fire grundpiller mod stress Næste artikel 5 gode råd til frivilliges rådgivning af sårbare grupper 5 gode råd til frivilliges rådgivning af sårbare grupper
Aktivisme: Sæt kreativiteten fri hvis du vil have opmærksomhed

Aktivisme: Sæt kreativiteten fri hvis du vil have opmærksomhed

AKTIVISME: Med pruttende køer og politisk rap har et internationalt forskerteam forsøgt at måle effekten af kreativ aktivisme. Demokratiforsker og studieleder Silas Harrebye fortæller her, hvorfor det kan give mening for civilsamfundet at søge inspiration hos kunstnere og andre kreative sjæle, når man vil skabe social forandring.

Videoreportage fra Civilsamfundets Fællesdag 2019

Videoreportage fra Civilsamfundets Fællesdag 2019

VIDEO: For andet år i træk mødtes civilsamfundets parter til deres egen festdag, Civilsamfundets Fællesdag. Se med her, hvor du kan møde nogle deltagerne og høre, hvad de fik ud af dagen.

CBS-professor: Konkurrencestaten har utilsigtet givet civilsamfundet nyt liv

CBS-professor: Konkurrencestaten har utilsigtet givet civilsamfundet nyt liv

FORSKNINGSFORMIDLING: De seneste 30 år er et hav af reformer skyllet ind over Danmark og har sat velfærd på formler, som kan reguleres, effektiviseres og rammestyres. Presset på især kommuner har banet vejen for nye samarbejder mellem civilsamfund, det private og den offentlige sektor. Det betyder, at der eksperimenteres som aldrig før ude i det civile Danmark, siger CBS-professor Lars Bo Kaspersen.

Den nyeste civilsamfundsforskning – få overblik her

Den nyeste civilsamfundsforskning – få overblik her

SERVICE: Endnu en gang har Civilsamfundets Videnscenter med hjælp fra danske forskningsinstitutioner indsamlet de nyeste publikationer inden for civilsamfundsforskningen – denne gang med et svensk islæt. Gå på opdagelse i dem her.

Q&A: Sådan sikrer du det gode samarbejde med Velux Fonden

Q&A: Sådan sikrer du det gode samarbejde med Velux Fonden

Q&A: Ring, skriv, og vær klar på dialog. Det er en stor del af Velux Fondens opskrift på det gode samarbejde mellem ansøger og fond. Og er du nervøs for uopnåelige milepæle, uenigheder med din ansøgningspartner eller måske bare usikker på, hvordan du sikrer den nødvendige effekt i projektet, så læs Velux Fondens svar på det hele her.

Q&A: Sådan sikrer du det gode samarbejde med Augustinus Fonden

Q&A: Sådan sikrer du det gode samarbejde med Augustinus Fonden

Q&A: Augustinus Fonden ser sig selv som dialogpartner fremfor samarbejdspartner eller sparringspartner, fortæller fondsdirektør Frank Rechendorff Møller. Her er fondsdirektørens bud på det gode samarbejde mellem ansøger og Augustinus Fonden.

Benspænd skal gøre den demokratiske samtale levende på Folkemødet

Benspænd skal gøre den demokratiske samtale levende på Folkemødet

FM20: Der er for lidt demokratisk samtale og for meget envejskommunikation på Folkemødet. Foreningen Folkemødet lancerer til januar en række benspænd, der skal udfordre vanetænkningen. Den Nationale Samskabelsesbevægelse er en af bidragsyderne. Her får I deres seks fif til, hvordan I kan genstarte den demokratiske debat med jeres Folkemøde-event.

Vil du have mere dialog og mindre monolog på Folkemødet? Følg disse ti råd

Vil du have mere dialog og mindre monolog på Folkemødet? Følg disse ti råd

FM20: Skal det hele bare være gak og løjer, før folk lytter? Bør du skele til køn og alder, når du sammensætter et panel? Og hvorfor er det en god idé at samarbejde med andre arrangører på Folkemødet? Kræftens Bekæmpelse og Mellemfolkeligt Samvirke (MS) giver her deres bedste råd til, hvordan du sammensætter et varieret og inkluderende program på Folkemødet.

Fundraising: 4 fif til at finde driftsmidler

Fundraising: 4 fif til at finde driftsmidler

STØTTEKRONER: Der er ikke nogen nemme smutveje, når offentlige midler tørrer ud, eller fonden klapper pengekassen i. Derfor må foreninger og ngo’er lære at sno sig for at skaffe midler til drift. Lea Gry von Cotta-Schønberg er ejer af Konsulenthuset Kontingens og underviser i fundraising. Her guider hun til alternative skattekister. 

Bikubenfonden: Driftsmidler er ikke længere et fyord

Bikubenfonden: Driftsmidler er ikke længere et fyord

For fire år siden satte Bikubenfonden en ny kurs. I bestræbelsen på at skabe varige forandringer for udsatte unge fordeler fonden i dag sine fondsmidler på færre projekter med længere levetid. Den nye strategi betyder, at samarbejdspartnernes udgifter til drift er noget, man taler åbent og ærligt om, siger chef for socialområdet, Sine Egede. 

Ekspert: Åbenhed er fondes pris for driftsmidler til civilsamfundet

Ekspert: Åbenhed er fondes pris for driftsmidler til civilsamfundet

FUNDRAISING: Hvis civilsamfundet ønsker fondes hjælp til at løfte driftsudgifter, må organisationerne indstille sig på mere involvering og åbenhed om, hvordan de forvalter deres midler. Sådan lyder rådet fra Birgitte Boesen, der har skrevet bogen 'Fonde i bevægelse', og som er indehaver af rådgivningsbureauet büroCPH.