Børns Voksenvenner: Forberedelse og åbenhed fører til motiverede frivillige

Det er ikke, fordi vi har en nøjagtig facitliste på, hvordan de frivillige og børnene skal være sammen, men vi vil gerne klæde de frivillige på, så de kan mærke efter i sig selv, hvilken relation de gerne vil have.

Helle Bruhn
Områdeleder, Børns Voksenvenner

Det ved de alt om i Børns Voksenvenner. Her sammensætter professionelle matchere venskaber mellem voksne frivillige og børn, der af forskellige årsager mangler en voksen i deres hverdag.

Langt de fleste relationer blomstrer og bliver til gensidigt givende og sunde venskaber, men enkelte relationer går skævt, og det er de ikke bange for at tale højt om i organisationen. 

Hvis dialogen med de frivillige er åben og ærlig fra begyndelsen, så er de også bedre rustede til at skabe en god relation med barnet, fortæller områdeleder for Børns Voksenvenner i Syddanmark, Helle Bruhn.

Helt grundlæggende handler det for Børns Voksenvenner om at give den frivillige et realistisk indblik i det arbejde og den relation, hun går ind i.

“De frivillige skal vide, at det er helt ok, hvis det er svært. Det er helt ok, hvis de en dag oplever, at venskabet ikke er det rigtige. Vi gør det meget klart for dem, at vi alle bare er mennesker, som gør vores bedste, men vi kan ikke med 100 procent nøjagtighed skabe en relation, der altid virker for begge parter,” fortæller hun og fortsætter:

“I langt de fleste tilfælde fungerer relationen med børnene bare fra dag et, men det er vigtigt for os, at de frivillige ved, at det er ok at sige nej. Vi oplever, at den viden giver dem en større ro, når de går ind i relationen med børnene.”

Åbenhed og dialog giver ro
Det er ikke let at sige nej til et barn, og derfor kan det være svært at tale om vanskelige relationer. Men hos Børns Voksenvenner er den slags ikke et tabu. Organisationens åbne tilgang og omhyggelige forberedelse giver nemlig de frivillige ro i maven, fortæller Helle Bruhn.

Derfor skal alle kommende voksenvenner på et obligatorisk kursus, hvor de lærer at tackle eventuelle udfordringer, der kan opstå i relationen med barnet.

“Vi kan ikke imødekomme alle dilemmaer på kurserne, men vi kan imødekomme mange, og vi kan gøre de frivillige mere trygge ved at sige ja og nej, i de situationer som de nogle gange står i,” forklarer Helle Bruhn og giver et eksempel på en potentielt udfordrende situation:

“Når man som frivillig får et barn ind i sit hjem, så kan man godt blive lidt overrasket. Barnet kan komme ind og hoppe i sofaen og forlange nutella-madder til aftensmad. Det kan skabe nogle dilemmaer, og dem giver vi de frivillige mulighed for at reflektere over på det forberedende kursus.”

Grundig forberedelse er en investering i venskabet
Ud over det forberedende kursus skal den frivillige også til to samtaler, før venskabet kan starte. Først en forsamtale hos Børns Voksenvenner med en matcher og derefter en samtale i eget hjem, denne gang med to matchere, der kommer på besøg.

Forarbejdet er omfattende, men Børns Voksenvenner vil gerne være på forkant med udfordringerne. For jo bedre forberedt de frivillige er, jo lettere vil de have ved at indgå i en relation og være en god ven for barnet.

“Vi bruger rigtig mange kræfter i den indledende fase, inden relationen begynder, på at forberede de frivillige og være på forkant med eventuelle udfordringer. Og vi oplever, at når først de frivillige har sagt ja og dedikeret sig til projektet, så er de enormt loyale og vedholdende.”

At være på forkant er på mange måder et nøgleord i Børns Voksenvenner. Det handler om at tale om de potentielle problemer, før de bliver til reelle problemer. At præsentere erfaringer og løsninger, så de frivillige kan tage dem med sig ind i relationen.

Resultatet er en frivillig, der er grundigt forberedt. Det betyder, at det i langt de fleste tilfælde går rigtig godt med venskaberne, fortæller Helle Bruhn.

Forberedelse er også for børn
Det er ikke kun de voksne frivillige, der bliver forberedt på relationen hos Børns Voksenvenner. Det bliver børnene og deres forældre også.

“Vi gør meget ud af også at give børnene en god forberedelse til venskabet. Børnene kommer ikke på et kursus som de voksne, men vi taler med dem om vores koncept og fortæller dem om, hvordan man er voksenven.” 

“Det er en ven, som mødes med dig et givent antal gange om måneden, og det taler vi også med forældrene om, så alle ved, hvad præmissen er,” forklarer områdeleder Helle Bruhn.

Selvom alle parter er godt forberedt, så kan der opstå situationer, hvor venskabet går i kludder, som Helle Bruhn formulerer det. 

Hvis der opstår problemer eller bekymringer, står Børns Voksenvenner klar til at hjælpe. Når relationen begynder, er organisationen således med på sidelinjen på flere forskellige måder.

De frivillige får et telefonnummer, som de altid kan ringe til, hvis de har spørgsmål, og derudover afholder organisationen løbende netværksmøder, hvor de frivillige kan tale med hinanden og organisationens medarbejdere.

Trods alle foranstaltninger og forberedelser går et venskab alligevel ikke altid helt som planlagt.

“Hvis et venskab er nødt til at slutte, er det oftest, fordi vi ikke har været gode nok til at se, om matchet var rigtigt fra starten, siger Helle Bruhn og fortsætter:

“Det er ikke, fordi vi har en nøjagtig facitliste på, hvordan de frivillige og børnene skal være sammen, men vi vil gerne klæde de frivillige på, så de kan mærke efter i sig selv, hvilken relation de gerne vil have. Det indebærer også, at vi taler åbent om de lidt svære ting, og det har vi gode erfaringer med.”