Evaluering er hverdag på Ungdomsøen: “De unge giver os feedback på alt”

FEEDBACK: På Ungdomsøen skal de unge ikke blot diskutere demokrati, de skal også leve det. Derfor er de unges stemmer en central del af den daglige evaluering på øen, forklarer projektledelsen.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Af Benjamin Alexander Helbo

På Ungdomsøen ud for København har man et mål om at øge unges demokratiske deltagelse gennem sociale aktiviteter styret af unge. Men hvordan forvandler man egentlig et tidligere militærfort midt ude i Øresund til en platform for de næste generationers vigtigste samfundsbevægelser?

Det spørgsmål har organisationen bag Ungdomsøen stillet sig selv, siden det ungdoms- og demokratiorienterede projekt åbnede op for aktiviteter på Middelgrundsfortet i august 2019.

En del af svaret skal findes i organisationens evalueringer. På Ungdomsøen har de nemlig en meget klar politik om, at evalueringer skal være meget mere end bare en slutrapport.

Derfor har organisationen tænkt ud af boksen og skabt en omfattende evalueringskultur, hvor man forsøger at implementere sine evalueringer i den daglige drift. Det skaber værdi og hjælper organisationen med at holde kursen mod sine målsætninger.

“Vi er meget optaget af, at evalueringer for guds skyld ikke kun skal være noget, vi først bruger til en afrapportering i slutningen af store fondsprojekter. Det skal være noget, vi bruger på daglig, ugentlig og månedlig basis. Derfor evaluerer vi i virkeligheden hele tiden,” fortæller Ungdomsøens udviklings- og økonomichef, Mikkel Knowles Gjelstrup, og uddyber:

“Vi fokuserer virkelig på at bruge evaluering på en måde, så det skaber værdi i forhold til visionen og det, de unge gerne vil. Det skal ikke være omvendt. Vi laver ikke evalueringer for afrapporteringens skyld. Vi laver evaluering, fordi det hjælper os med at nå visionen.”

Evaluering giver de unge en større stemme
Ungdomsøen er stadig et forholdsvist nyt projekt. Øen har kun været åben i lidt over et år, og der er stadig fire år til, at den største af de nuværende fondsbevillinger udløber i 2025.

Derfor bruger organisationen de konstante evalueringer til at sikre sig, at man lever op til visionen og de dogmer, som de unge har sat for øen, fortæller Ungdomsøens engagementskonsulent, Anna Rask Larsen.

“Grunden, til at vi evaluerer hele tiden, er, at det giver os en indsigt i, hvordan de unge mennesker egentlig oplever øen og de aktiviteter, som vi igangsætter. Derfor er evaluering helt vildt vigtig i vores arbejde med at prioritere og holde styr på, om vi er på rette vej.”

Anna Rask Larsen arbejder med Ungdomsøens evalueringer i praksis. I samarbejde med unge frivillige laver hun feltarbejde og udformer forskellige spørgeskemaer, som enten skal udfyldes af øens unge frivillige eller de besøgende.

Den indsamlede viden bruges på to måder. Først og fremmest til at sikre sig, at Ungdomsøen overordnet set er på vej i den ønskede retning, men også til at give de unge en større stemme på øen.

”Vi oplever, at det skaber værdi og styrker muligheden for bedre evaluering, når de unge er med til at evaluere,” fortæller Anna Rask Larsen, som arbejder tæt sammen med unge, når hun laver spørgeskemaer.

Hvis de unge udtrykker uenighed, undren eller utilfredshed, så kommer det til udtryk i de hyppige evalueringer. Derfor kan organisationen reagere hurtigt og fleksibelt, og det har givet konkrete resultater, fortæller Anna Rask Larsen.

“Ungdomsøen er et tomt kanvas, der bliver skabt af unge mennesker. Så når jeg kan se, at vi på et år er gået fra, at 20 procent af de unge føler, at de har reel indflydelse, til at det pludselig er 90 procent, så bruger jeg det tal som et klap på skulderen til de frivillige, der har arbejdet med at sikre, at de unge får indflydelse på Ungdomsøen.”

Denne udvikling er essentiel for Ungdomsøen, fortæller udviklings- og økonomichef Mikkel Knowles Gjelstrup. Hvis de unge skal have en reel platform til at udtrykke sig, så er evalueringernes feedback uvurderlig.

“Hvis vi vil skabe en bevægelse og en ungdomsø af og for unge, så kan vi ikke gøre det udelukkende som et sekretariatsstyret projekt. Vi bliver nødt til at have en fornemmelse af, hvilke retninger de unge gerne vil bevæge sig i.”

En sund feedbackkultur
Ungdomsøens evalueringskultur begrænser sig ikke til Anna Rask Larsens kontor. I hele organisationen har man fra dag et arbejdet på at skabe tradition for at give feedback, og det har de unge taget til sig, fortæller engagementskonsulenten.

“Vi oplever i høj grad, at de unge mennesker kommer og giver os feedback på alt, hvad vi gør i sekretariatet. Jeg kan næsten ikke lave noget ude på øen, uden at der er nogen, der kommer og fortæller mig, hvad der har været fedt, og hvad de synes, jeg skal gøre bedre til næste gang.”

Den tendens er udviklings- og økonomichef Mikkel Knowles Gjelstrup meget tilfreds med.

“Det siger noget om, hvordan vi har fået etableret en evalueringskultur. Målgruppen har fået en tro på og en oplevelse af, at deres mening virkelig betyder noget,” fortæller han og fortsætter:

“Det er vigtigt for os hele tiden at have for øje, hvad der er vigtigt og skaber ejerskab for de unge og de frivillige. Det kan vi gøre både gennem deres feedback og vores egne evalueringer,” fortæller udviklingschefen.

Anna Rask Larsen giver et konkret eksempel på, hvordan organisationen benytter sine evalueringer til at skabe ejerskab og indflydelse for de unge:

“I vores sidste spørgeskema spurgte vi 50 frivillige, hvad de syntes, der var vigtigst at fokusere på i 2021. Her svarede rigtig mange, at de gerne vil have et øget fokus på klima, hvilket de ikke syntes, der havde været nok af indtil nu. Sådan et svar er en gave for et sekretariat som vores, der gerne vil støtte unge i at skabe det, de synes er fedt,” fortæller hun og fortsætter:

“Når vi får sådan et svar, så kan vi jo sætte en ramme og sørge for, at der kommer nogle aktiviteter om netop klimaet. På den måde bruger vi deres feedback til at styrke deres stemmer, når der bliver udviklet og truffet beslutninger. Det er med til at sikre, at de unge også bliver repræsenteret i sekretariatet.”

I øjeblikket foretager Ungdomsøen al sin evaluering internt. I takt med at øens besøgstal og projektaktivitet vokser, vil det øge arbejdsbyrden, især med organisationens fokus på at evaluering skal være en del af den daglige drift.

Derfor udelukker udviklings- og økonomichef Mikkel Knowles Gjelstrup ikke, at man i fremtiden også vil gøre brug af eksterne evaluatorer.

Og det gør Ungdomsøen gerne, for evalueringerne er vigtige for organisationen. De skal nemlig være med til at danne grundlag for øens fremtidige virke, fortæller udviklingschefen.
 
“De erfaringer og historier, vi får fra evalueringerne i de kommende år, kommer til at skabe grundlag for, at vi kan udvikle nye projekter og initiativer, der rækker ud over de fondsbevillinger, vi har lige nu. På den måde vil vores evalueringer hele tiden blive brugt som et værktøj for den videre udvikling.”

Gode evalueringer skaber ejerskab
Evalueringskulturen på Ungdomsøen spiller også en vigtig rolle i forhold til organisationens samarbejdspartnere, fortæller Mikkel Knowles Gjelstrup.

Ungdomsøen har i øjeblikket 36 partnere, og projektets evalueringer indgår som en fast bestanddel i samarbejdet med dem.

“Den viden, vi får fra vores evalueringer, bruger vi også i vores partnerprojekter. Vi bruger den til at kommunikere, hvordan det går, til at udvikle fremtidige indsatser, og så bruger vi det til at skabe gejst og motivation,” siger Mikkel Knowles Gjelstrup og uddyber:

“Vi er i en opstartsfase, hvor der sikkert er nogle, der undrer sig over, hvad man kan med en ungdomsø. Der kan vores evalueringer, både i form af tal og de konkrete historier, vi indsamler, være med til at give et billede af, hvad øen handler om. Det er med til at skabe ejerskab og gør, at flere gerne vil være med.”

Partnersamarbejderne er selvsagt enormt vigtige for Ungdomsøen. I øjeblikket kommer øens største bevilling fra Nordea-fonden, men for at skabe forankring på den længere bane fokuserer Ungdomsøen på at få mange flere fonde og partnere med.

Som en essentiel del af det fokus er organisationens evalueringskultur, som ifølge Mikkel Knowles Gjelstrup kommer til at spille en væsentlig rolle i at gøre Ungdomsøen økonomisk bæredygtig. Derfor har Ungdomsøen valgt at gøre evaluering til en fast bestanddel af alle arrangementer.

“Det har været vigtigt for os at få lavet nogle ordentlige, gennemtænkte evalueringssystemer, der kan lægges ind i driften. Så hver gang vi planlægger et arrangement, så er evaluering en naturlig del af det. Så får vi en voksende datamængde, som vi både kan bruge løbende og i den store afsluttende rapport,” fortæller Mikkel Knowles Gjelstrup og runder af:

“Derfor kommer vores evalueringer til at hjælpe os med at lave en bæredygtig plan for Ungdomsøen i fremtiden. Både aktivitetsmæssigt og økonomisk”.

Forrige artikel Projekter skal turde tænke som virksomheder for at skabe forankring Projekter skal turde tænke som virksomheder for at skabe forankring Næste artikel Tre eksempler på corporate volunteering Tre eksempler på corporate volunteering
Ekspert om at afskedige en frivillig: Det skal gøres ordentligt og værdigt

Ekspert om at afskedige en frivillig: Det skal gøres ordentligt og værdigt

I den nye udgave af antologien ”Samtaler der kræver mod” bevæger Center for Frivilligt Socialt arbejde sig ind på et område, som har relevans langt ud over de foreninger, som driver socialt arbejde – nemlig hvordan man ”fyrer” en frivillig, som ikke fungerer, og ikke mindst, hvordan man gør det på en ordentlig måde.

Han udgiver digte til fordel for udsatte børn. Selv ville han ønske, han var blevet fjernet fra sit barndomshjem

Han udgiver digte til fordel for udsatte børn. Selv ville han ønske, han var blevet fjernet fra sit barndomshjem

Trods synlige tegn på vold og vanrøgt blev drengen Jimmy Gørtz og hans bror aldrig fjernet fra deres dybt alkoholiske far. På mirakuløs vis voksede Jimmy Gørtz op og blev topleder, terapeut, frivilligleder og forfatter. Senest er han sprunget ud som digter. Selvom meget er blevet bedre siden hans egen barndom, mener han, at systemet stadig kan lære af den smerte, han blev forvoldt som barn.

Frie Grønne skabte mobiliseringsmirakel i Vollsmose, mens Liberal Alliance blev de unges foretrukne parti. Begge succes’er kalder sig mere bevægelse end politisk kampagne

Frie Grønne skabte mobiliseringsmirakel i Vollsmose, mens Liberal Alliance blev de unges foretrukne parti. Begge succes’er kalder sig mere bevægelse end politisk kampagne

I Vollsmose fik Frie Grønne 27,8 procent af stemmerne – mod 0,9 procent i resten af landet. For mens valgfesten udeblev på landsplan, fik partiet vendt op og ned på det politiske landskab i flere af landets udsatte boligkvarterer ved folketingsvalget i november. Og hvis unge vælgere skulle bestemme, var Liberal Alliance landets blevet landets største parti. Læs her, hvordan de to partier gjorde det umulige.

Mangfoldigheden halter bagefter i civilsamfundet

Mangfoldigheden halter bagefter i civilsamfundet

En ny undersøgelse foretaget af Groupcare viser, at kun cirka hver fjerde forening eller organisation herhjemme arbejder målrettet med inklusion og diversitet. Det tyder også på, at det danske civilsamfund halter bagud, når vi sammenligner os med Sverige og Norge.

Marie blev aktivist, da hun stod i vuggestuen: ’Det lå ikke i blodet, men da mærkede jeg på min egen krop, at noget var helt galt’

Marie blev aktivist, da hun stod i vuggestuen: ’Det lå ikke i blodet, men da mærkede jeg på min egen krop, at noget var helt galt’

At være aktivist er under et valg er et ’altabsorberende monster’. Men at være det under to valg og tiden imellem er kaotisk, opslidende og en proces, der får folk til at brænde sammen. Så hvorfor står en mor til to endnu en gang og pakker banners og hoodies ud med den ene hånd og sms’er med journalister med den anden, imens nattesøvn er en by i Rusland og penge altid er en mangelvare?