Evaluering er hverdag på Ungdomsøen: “De unge giver os feedback på alt”

FEEDBACK: På Ungdomsøen skal de unge ikke blot diskutere demokrati, de skal også leve det. Derfor er de unges stemmer en central del af den daglige evaluering på øen, forklarer projektledelsen.

Af Benjamin Alexander Helbo

På Ungdomsøen ud for København har man et mål om at øge unges demokratiske deltagelse gennem sociale aktiviteter styret af unge. Men hvordan forvandler man egentlig et tidligere militærfort midt ude i Øresund til en platform for de næste generationers vigtigste samfundsbevægelser?

Det spørgsmål har organisationen bag Ungdomsøen stillet sig selv, siden det ungdoms- og demokratiorienterede projekt åbnede op for aktiviteter på Middelgrundsfortet i august 2019.

En del af svaret skal findes i organisationens evalueringer. På Ungdomsøen har de nemlig en meget klar politik om, at evalueringer skal være meget mere end bare en slutrapport.

Derfor har organisationen tænkt ud af boksen og skabt en omfattende evalueringskultur, hvor man forsøger at implementere sine evalueringer i den daglige drift. Det skaber værdi og hjælper organisationen med at holde kursen mod sine målsætninger.

“Vi er meget optaget af, at evalueringer for guds skyld ikke kun skal være noget, vi først bruger til en afrapportering i slutningen af store fondsprojekter. Det skal være noget, vi bruger på daglig, ugentlig og månedlig basis. Derfor evaluerer vi i virkeligheden hele tiden,” fortæller Ungdomsøens udviklings- og økonomichef, Mikkel Knowles Gjelstrup, og uddyber:

“Vi fokuserer virkelig på at bruge evaluering på en måde, så det skaber værdi i forhold til visionen og det, de unge gerne vil. Det skal ikke være omvendt. Vi laver ikke evalueringer for afrapporteringens skyld. Vi laver evaluering, fordi det hjælper os med at nå visionen.”

Evaluering giver de unge en større stemme
Ungdomsøen er stadig et forholdsvist nyt projekt. Øen har kun været åben i lidt over et år, og der er stadig fire år til, at den største af de nuværende fondsbevillinger udløber i 2025.

Derfor bruger organisationen de konstante evalueringer til at sikre sig, at man lever op til visionen og de dogmer, som de unge har sat for øen, fortæller Ungdomsøens engagementskonsulent, Anna Rask Larsen.

“Grunden, til at vi evaluerer hele tiden, er, at det giver os en indsigt i, hvordan de unge mennesker egentlig oplever øen og de aktiviteter, som vi igangsætter. Derfor er evaluering helt vildt vigtig i vores arbejde med at prioritere og holde styr på, om vi er på rette vej.”

Anna Rask Larsen arbejder med Ungdomsøens evalueringer i praksis. I samarbejde med unge frivillige laver hun feltarbejde og udformer forskellige spørgeskemaer, som enten skal udfyldes af øens unge frivillige eller de besøgende.

Den indsamlede viden bruges på to måder. Først og fremmest til at sikre sig, at Ungdomsøen overordnet set er på vej i den ønskede retning, men også til at give de unge en større stemme på øen.

”Vi oplever, at det skaber værdi og styrker muligheden for bedre evaluering, når de unge er med til at evaluere,” fortæller Anna Rask Larsen, som arbejder tæt sammen med unge, når hun laver spørgeskemaer.

Hvis de unge udtrykker uenighed, undren eller utilfredshed, så kommer det til udtryk i de hyppige evalueringer. Derfor kan organisationen reagere hurtigt og fleksibelt, og det har givet konkrete resultater, fortæller Anna Rask Larsen.

“Ungdomsøen er et tomt kanvas, der bliver skabt af unge mennesker. Så når jeg kan se, at vi på et år er gået fra, at 20 procent af de unge føler, at de har reel indflydelse, til at det pludselig er 90 procent, så bruger jeg det tal som et klap på skulderen til de frivillige, der har arbejdet med at sikre, at de unge får indflydelse på Ungdomsøen.”

Denne udvikling er essentiel for Ungdomsøen, fortæller udviklings- og økonomichef Mikkel Knowles Gjelstrup. Hvis de unge skal have en reel platform til at udtrykke sig, så er evalueringernes feedback uvurderlig.

“Hvis vi vil skabe en bevægelse og en ungdomsø af og for unge, så kan vi ikke gøre det udelukkende som et sekretariatsstyret projekt. Vi bliver nødt til at have en fornemmelse af, hvilke retninger de unge gerne vil bevæge sig i.”

En sund feedbackkultur
Ungdomsøens evalueringskultur begrænser sig ikke til Anna Rask Larsens kontor. I hele organisationen har man fra dag et arbejdet på at skabe tradition for at give feedback, og det har de unge taget til sig, fortæller engagementskonsulenten.

“Vi oplever i høj grad, at de unge mennesker kommer og giver os feedback på alt, hvad vi gør i sekretariatet. Jeg kan næsten ikke lave noget ude på øen, uden at der er nogen, der kommer og fortæller mig, hvad der har været fedt, og hvad de synes, jeg skal gøre bedre til næste gang.”

Den tendens er udviklings- og økonomichef Mikkel Knowles Gjelstrup meget tilfreds med.

“Det siger noget om, hvordan vi har fået etableret en evalueringskultur. Målgruppen har fået en tro på og en oplevelse af, at deres mening virkelig betyder noget,” fortæller han og fortsætter:

“Det er vigtigt for os hele tiden at have for øje, hvad der er vigtigt og skaber ejerskab for de unge og de frivillige. Det kan vi gøre både gennem deres feedback og vores egne evalueringer,” fortæller udviklingschefen.

Anna Rask Larsen giver et konkret eksempel på, hvordan organisationen benytter sine evalueringer til at skabe ejerskab og indflydelse for de unge:

“I vores sidste spørgeskema spurgte vi 50 frivillige, hvad de syntes, der var vigtigst at fokusere på i 2021. Her svarede rigtig mange, at de gerne vil have et øget fokus på klima, hvilket de ikke syntes, der havde været nok af indtil nu. Sådan et svar er en gave for et sekretariat som vores, der gerne vil støtte unge i at skabe det, de synes er fedt,” fortæller hun og fortsætter:

“Når vi får sådan et svar, så kan vi jo sætte en ramme og sørge for, at der kommer nogle aktiviteter om netop klimaet. På den måde bruger vi deres feedback til at styrke deres stemmer, når der bliver udviklet og truffet beslutninger. Det er med til at sikre, at de unge også bliver repræsenteret i sekretariatet.”

I øjeblikket foretager Ungdomsøen al sin evaluering internt. I takt med at øens besøgstal og projektaktivitet vokser, vil det øge arbejdsbyrden, især med organisationens fokus på at evaluering skal være en del af den daglige drift.

Derfor udelukker udviklings- og økonomichef Mikkel Knowles Gjelstrup ikke, at man i fremtiden også vil gøre brug af eksterne evaluatorer.

Og det gør Ungdomsøen gerne, for evalueringerne er vigtige for organisationen. De skal nemlig være med til at danne grundlag for øens fremtidige virke, fortæller udviklingschefen.
 
“De erfaringer og historier, vi får fra evalueringerne i de kommende år, kommer til at skabe grundlag for, at vi kan udvikle nye projekter og initiativer, der rækker ud over de fondsbevillinger, vi har lige nu. På den måde vil vores evalueringer hele tiden blive brugt som et værktøj for den videre udvikling.”

Gode evalueringer skaber ejerskab
Evalueringskulturen på Ungdomsøen spiller også en vigtig rolle i forhold til organisationens samarbejdspartnere, fortæller Mikkel Knowles Gjelstrup.

Ungdomsøen har i øjeblikket 36 partnere, og projektets evalueringer indgår som en fast bestanddel i samarbejdet med dem.

“Den viden, vi får fra vores evalueringer, bruger vi også i vores partnerprojekter. Vi bruger den til at kommunikere, hvordan det går, til at udvikle fremtidige indsatser, og så bruger vi det til at skabe gejst og motivation,” siger Mikkel Knowles Gjelstrup og uddyber:

“Vi er i en opstartsfase, hvor der sikkert er nogle, der undrer sig over, hvad man kan med en ungdomsø. Der kan vores evalueringer, både i form af tal og de konkrete historier, vi indsamler, være med til at give et billede af, hvad øen handler om. Det er med til at skabe ejerskab og gør, at flere gerne vil være med.”

Partnersamarbejderne er selvsagt enormt vigtige for Ungdomsøen. I øjeblikket kommer øens største bevilling fra Nordea-fonden, men for at skabe forankring på den længere bane fokuserer Ungdomsøen på at få mange flere fonde og partnere med.

Som en essentiel del af det fokus er organisationens evalueringskultur, som ifølge Mikkel Knowles Gjelstrup kommer til at spille en væsentlig rolle i at gøre Ungdomsøen økonomisk bæredygtig. Derfor har Ungdomsøen valgt at gøre evaluering til en fast bestanddel af alle arrangementer.

“Det har været vigtigt for os at få lavet nogle ordentlige, gennemtænkte evalueringssystemer, der kan lægges ind i driften. Så hver gang vi planlægger et arrangement, så er evaluering en naturlig del af det. Så får vi en voksende datamængde, som vi både kan bruge løbende og i den store afsluttende rapport,” fortæller Mikkel Knowles Gjelstrup og runder af:

“Derfor kommer vores evalueringer til at hjælpe os med at lave en bæredygtig plan for Ungdomsøen i fremtiden. Både aktivitetsmæssigt og økonomisk”.

Forrige artikel Projekter skal turde tænke som virksomheder for at skabe forankring Projekter skal turde tænke som virksomheder for at skabe forankring Næste artikel Tre eksempler på corporate volunteering Tre eksempler på corporate volunteering
Kommuner investerer i foreningsudvikling

Kommuner investerer i foreningsudvikling

DGI's hovedorganisation har besluttet at indgå endnu flere strategiske samarbejdsaftaler med landets kommuner. Som en udløber af den ambition spirer en tendens frem med professionelle foreningsudviklere finansieret delvist af kommuner. DGI Østjylland fortæller her om deres erfaring med foreningsudviklere.

Lær af andelsboligforeningen SABs grønne rejse

Lær af andelsboligforeningen SABs grønne rejse

En køreklar og detaljeret strategi er det vigtigste værktøj for at omstille en boligforening i en bæredygtig retning, mener formand for Sønderborg Andelsboligforening, Vivian Engelbredt.

Boligforeninger: Kom godt i gang med den bæredygtige omstilling

Boligforeninger: Kom godt i gang med den bæredygtige omstilling

Sønderborgs almene boligforeninger er midt i processen med at omstille deres boligmasse til en mere energivenlig og bæredygtig version. Her deler Torben Esbensen, rådgivende ingeniør bag projektet, ud af erfaringer og giver råd til, hvordan din boligforening kan følge det grønne fodspor.

Trækker det op til uvejr? Sådan bremser du en ulmende mediestorm

Trækker det op til uvejr? Sådan bremser du en ulmende mediestorm

Som organisation i civilsamfundet lever man i høj grad af sin egen troværdighed, og en alvorlig mediesag kan koste både medlemmer og samarbejdspartnere. Bliv klogere på mediestorme, og hvordan du bedst bremser en krise, inden den gør stor skade.

Når stormen brager: Her er din tjekliste

Når stormen brager: Her er din tjekliste

Når en mediestorm rammer, står din organisation i en alarmsituation, der kræver øjeblikkelig handling. Her har du kommunikationsekspert Henrik Kragelunds tjekliste til, hvordan du hurtigt kommer på den anden side af krisen.

Guide: Sæt aftryk på kommunalpolitikken

Guide: Sæt aftryk på kommunalpolitikken

Civilsamfundsorganisationer har et uudnyttet spillerum, og med kommunalvalget lige rundt om hjørnet, kan det give god mening at arbejde med at få mere indflydelse på den lokalpolitiske dagsorden. Det siger Maria Steno, medforfatter til bogen 'Lokal Lobbyisme'.

Skab lokale forandringer: Lær af naturelskerne i Furesø

Skab lokale forandringer: Lær af naturelskerne i Furesø

Man kan tage ved lære af Danmarks Naturfredningsforening i Furesø, når det kommer til at arbejde lokalpolitisk. De har i samarbejde med lokale ildsjæle og Furesø Kommune startet initiativet Vilde haver, som skal sikre mere biodiversitet.

Ledelse: Lær at dirigere bæredygtige samfundsløsninger frem

Ledelse: Lær at dirigere bæredygtige samfundsløsninger frem

Komplekse samfundsproblemer kræver fælles og systematisk ledelse på tværs af civilsamfund, det private og det offentlige Danmark. To nye uddannelser sætter ledelse af systemisk forandring og social innovation på programmet dette efterår.

Gode råd: Hjælp den sociale innovation på vej

Gode råd: Hjælp den sociale innovation på vej

Bliv bedre til at tage livtag med komplekse samfundsproblemer. Civilsamfundets Videnscenter har bedt Anders Folmer Buhelt fra Akademiet for Social Innovation og Anne-Mette Steinmeier fra Mobilize om gode råd til, hvordan du som leder tænker social innovation ind i din organisation.