Folkemøde-debatter nedprioriterer danskernes foretrukne verdensmål

OPTÆLLING: Danskerne har en forkærlighed for verdensmål, som støtter grøn omstilling, mens folkemødebatternes SDG-topscorer er sundhed og trivsel. Hverken danskerne eller organisationerne har ligestilling som en stærk prioritet.

Mens danskerne primært støtter verdensmål om grøn energi, har folkemødedebatterne størst fokus på sundhed.

En måling foretaget af Ipsos for Operate viser, at 45 procent af danskerne har mål 13, klimaindsats, blandt deres fem vigtigste mål. Dermed er målet klimaindsats topscoreren - en teskespids foran målet bæredygtig energi på 44 procent.

På Folkemødet er tallene noget anderledes. Her er topscorerens mål tre sundhed og trivsel, som 27 procent af debatterne har fokus på. Til gengæld har kun 12 procent fokus på klimaindsats, mens blot fire procent af arrangementerne handler om bæredygtig energi.

 

Det overrasker dog ikke Operates seniorkommunikationsrådgiver Anthon A. Nødskov, at der er en diskrepans mellem befolkningens og folkemødedebatternes prioriteter. 

"Man kan se, at interesseorganisationer fylder meget på folkemødet og en stor del af dem beskæftiger sig med sundhed. Så i den forstand er det ikke overraskende, at lige præcis det verdensmål fylder så meget blandt eventene," siger han.

Samtidig mener kommunikationsrådgiveren, at bæredygtighedsdagsordenen mangler at slå igennem inden for eksempelvis sundhed og socialområdet, hvilket afspejles i folks besvarelser.

"Jeg tror, danskerne ser verdensmålene som klimamål, fordi samtalen om bæredygtighed i meget høj grad sammenkædes til den grønne omstilling," siger Anthon A. Nødskov.

Til gengæld studser Anthon A. Nødskov over, at ligestilling blot er i fokus i syv procent af folkemødedebatterne, ligesom det kun er blandt de foretrukne mål hos 16 procent af danskerne.

"Jeg er overrasket over, at ligestilling mellem kønnene fylder relativt lidt både for organisationer og danskerne. Jeg havde troet, at det lå højere, fordi det er relevant at tale om for både uddannelsesinstitutioner, virksomheder, fagforeninger og de politiske organisationer," siger han.

Forrige artikel Her er Altingets tætpakkede program for Folkemødet 2019 Her er Altingets tætpakkede program for Folkemødet 2019 Næste artikel Folkemødeklar: Ti analoge råd fra den digitale ekspert Folkemødeklar: Ti analoge råd fra den digitale ekspert
Fem ngo'er laver guide for bedre succes med strategiske partnerskaber

Fem ngo'er laver guide for bedre succes med strategiske partnerskaber

GUIDE: Hvis ngo’erne vil indgå stærke partnerskaber med virksomheder, skal de kommunikere bedre og tale ind i virksomhedernes forretningsforståelse. Det mener fem danske ngo’er, som sammen med eksperter i partnerskaber har lavet en guide, der skal hjælpe ngo’er til at indgå bedre partnerskaber med virksomheder.

Skyd partnerskabet i gang med et pilotprojekt

Skyd partnerskabet i gang med et pilotprojekt

GUIDE: Hvordan sikrer man, at et strategisk partnerskab mellem en virksomhed og en civilsamfundsorganisation bliver en succes og ikke ender med at være skønne, spildte kræfter? Et pilotprojekt kan hjælpe med at afgøre, om partnerskabet er indsatsen værd. Her får du gode råd til, hvordan du kan starte med et pilotprojekt.

Kom godt i gang med sociale investeringer trin for trin

Kom godt i gang med sociale investeringer trin for trin

GUIDE: De første danske pilotprojekter med sociale investeringer er sat i søen. Her får du en trin for trin-guide med gode råd til, hvordan man kommer godt i gang fra en investor og en kommune, som har kastet sig ud i det største sociale investeringspartnerskab i Danmark.

Syv gode råd: Sådan undgår små fonde irrelevante ansøgninger

Syv gode råd: Sådan undgår små fonde irrelevante ansøgninger

KOMMUNIKATION: Alt for mange små fonde bruger for mange ressourcer på at behandle ansøgninger, der ikke er relevante for deres formål. Skarpere kommunikation kan ifølge projektleder hos Grant Compass Tine Brodersen reducere irrelevante ansøgninger med op til 40 procent. Her giver hun små fonde syv gode råd til bedre kommunikation.

Til små fonde: Sådan tackler I de ekstremt lave renter

Til små fonde: Sådan tackler I de ekstremt lave renter

LAVE RENTER: Mens mange jubler over de ekstremt lave renter i disse år, er tusindvis af små private fonde i krise. De lave renter betyder nemlig, at små fondes afkast er markant reduceret. Advokat Anker Laden-Andersen kender problematikken alt for godt. Her kommer hans gode råd til at tackle de lave renter.

Her er halvanden times ansøgningstips fra tre markante fonde

Her er halvanden times ansøgningstips fra tre markante fonde

FONDSANSØGNING: Ræk ud og spørg om hjælp, vi kan være med til at åbne dørene for jer. Det var bare en af mange opfordringer, som Nordea-fonden, Egmont Fonden og Bikubenfonden gav til 130 deltagere ved Civilsamfundets Videnscenters nye læserarrangement, Videnscentret Live i april.

Her er de tre største forandringer, Foreningsdanmark står overfor

Her er de tre største forandringer, Foreningsdanmark står overfor

TENDENSER: Ældre stormer ud i foreningslivet, mens folk i den arbejdsdygtige alder svigter. Samtidig er Foreningsdanmark i dag mere ligestillet – både når det gælder køn og sociale skel. Professor Lars Skov Henriksen tegner her et landkort over et Foreningsdanmark i forandring og giver sine bud på, hvordan foreningerne ruster sig til fremtiden.

I tal: De sociale skel er blevet mindre i foreningslivet

I tal: De sociale skel er blevet mindre i foreningslivet

SOCIAL ULIGHED: Forskellene mellem rig og fattig og højtuddannede og lavtuddannede er blevet mindre i Foreningsdanmark – både når det handler om frivilligt arbejde og foreningsmedlemskab. Her kan du dykke ned i nøgletallene.

Boguddrag: Udviklingen i frivilligt arbejde

Boguddrag: Udviklingen i frivilligt arbejde

UDDRAG: Efter aftale med Hans Reitzels Forlag bringer Altinget en smagsprøve fra bogen Usikker modernitet – Danskernes værdier fra 1981 til 2017. Uddraget er skrevet af professor Lars Skov Henriksen og lektor Klaus Levinsen og handler om udviklingen i frivilligt arbejde.