Hvem kæmper for din lokalforenings sag i kommunen?

Hvem står op for din lokalforenings sag?

Mange lokalforeninger er med i en landsorganisation eller en paraplyorganisation (fx DIF, DUF, DFS eller Frivilligrådet), som kan kontaktes, hvis du oplever, at din kommune omsætter lovgivning til uretfærdige tilskudsregler og rammevilkår for din lokalforening.

Nogle gange kan en opringning fra en velorienteret national ekspert hjælpe de kommunale medarbejdere til en anderledes tolkning. Andre gange samles viden om en generel kommunal praksis op på landsplan og bliver til en sag, der kan rejses på Christiansborg.

Men den stærkeste tilgang i en kommune er, når hele det lokale foreningsliv går sammen og taler med én stemme overfor kommunens beslutningstagere.

Foreningerne på det folkeoplysende område er i langt størstedelen af landets kommuner repræsenteret i et Folkeoplysningsudvalg (som dog kan have andre navne). Undergrupper af foreninger er også mange steder samlet i samråd for for eksempel idræt, aftenskoler, spejdere og kulturelle foreninger. De frivillige sociale foreninger (fx patient-, handicap- og madspildsforeninger) er typisk organiseret i et kommunalt Frivilligråd.

Der findes også grupperinger af andre typer af foreninger og måske et lokalråd/foreningsråd for et givent geografisk område.

Det er vigtigt at vide hvilket organ, der repræsenterer din forenings sag – og sørge for en god kontakt.

Flere muskler til interesseorganisationerne i din kommune

De nævnte interessevaretagende organer må kæmpe for at få indflydelse i din kommune. Hvis talspersonerne hele tiden skælder politikerne ud, brokker sig over kommunale beslutninger, er svære at få i tale og fremhæver enkeltsager fra eget foreningsbagland, risikerer hele organet at sætte sig uden for indflydelse.

Min erfaring er, at det giver større slagkraft og legitimitet når:

• Foreningerne vælger engagerede repræsentanter, der brænder for området og tænker i samarbejde og helheder på tværs af foreningslivet
• Der er god kontakt til en bred gruppe af foreninger i baglandet, hvor konkrete udfordringer og potentialer fra det aktuelle foreningsliv bringes frem i dialogen med kommunen
• Kritik bygger på saglige argumenter og følges op med konstruktive forslag om alternative løsningsmodeller
• Det er muligt at mobilisere frivillige kræfter i foreningslivet til særlige opgaver, som har stor betydning for kommunen. Det kan være et kæmpe event, udvikling af ny politik eller anderledes dialog med befolkningen
• Organerne selv kommer med forslag til at skabe mere værdi indenfor den gældende budgetramme – altså nye løsninger uden ekstra penge

Indflydelse bygger på tillid og troværdighed

Kender kommunaldirektøren eller fagdirektøren for kultur-, fritid- og socialområdet dig og din forening? Hvornår har I sidst haft besøg af chefen eller nøglemedarbejderne for det fagområde i kommunen, som din forening hører ind under? Og har borgmesteren eller formanden for det politiske udvalg på jeres område – eller andre kommunalpolitikere været forbi jeres klubhus for at klippe en rød snor eller deltage i et succesfuldt arrangement for nylig?

De færreste mennesker bliver gift ved første øjekast – de fleste møder hinanden og etablerer en relation, som i sidste ende kan blive til et tillidsbaseret ægteskab. Du kan betragte de kommunale nøglepersoner på samme måde.

Hvis din forening står i en kæmpe krise eller har et brændende ønske om en håndsrækning fra kommunen, kan der være meget langt i mål, hvis ingen aner, hvem I er. Derfor er det afgørende at opbygge kendskab og tillidsfulde relationer stille og roligt over en årrække, så din forening og andre foreninger og nøglepersoner inden for jeres foreningsområde er på den kommunale radar.

Derudover er det godt at være skarp på, at du og andre foreningsledere sammen med organerne kan påvirke de kommunale politikere til at træffe gode beslutninger for foreningslivet. Her kan I tale med de rette politikere og belyse jeres synspunkter med fakta og velunderbyggede argumenter og konstruktive løsningsforslag.

Det forholder sig anderledes med jeres dialog med medarbejdere og ledelser i den kommunale forvaltning. De er ofte optaget af at få de mange dagsordener, budgetter og udstukne rammer, der er besluttet af politikerne til at gå op i en højere enhed og harmonere med det frivillige foreningsliv. Men de kan ikke tillade sig at udfordre politikerne eller påvirke det politiske liv, som de jo er underlagt.

Som forening er der derfor to veje til indflydelse:

Den politiske dialog for at ændre beslutningerne og den administrative dialog for at forstå området, dynamikker og få det bedste udbytte under de gældende rammer og regler.

Hvad kan du og din lokalforening selv gøre for at få mere indflydelse?

I stedet for at vente på, at nogen kommer og redder jer i tilfælde af problemer, kan I selv engagere jer og opbygge tillid og indflydelse ved at:

• Opstille og vælge gode og engagerede kandidater til de interessevaretagende organer i kommunen (fx Folkeoplysningsudvalg og Frivilligråd mv.)
• Holde en god dialog med 'jeres' repræsentant i det relevante organ – for eksempel fortælle om konkrete udfordringer og succeshistorier i jeres forening – og jeres konkrete ønsker og udviklingsplaner
• Invitere en nyansat direktør eller fagchef for jeres område på besøg i jeres forening eller invitere dig selv på kaffemøde på rådhuset. Medbring gerne gode eksempler fra andre foreninger fra dit område, så I fremstår som repræsentanter for et bredere område (ellers skal de kommunale ledere drikke oceaner af kaffe, hvis der er 200-500 foreninger i kommunen)
• Invitere kommunalpolitikere på besøg ved større arrangementer i jeres forening for at holde en tale eller klippe en rød snor. Politikere vil gerne have et publikum at tale for og I vil gerne øge jeres kendskab og præsentere konkrete udfordringer eller drømme – det er win-win
• Åbne jeres forening mod omverden og lægge op til samarbejde med kommunale områder, institutioner eller andre foreninger om konstruktive indsatser, hvor I skaber værdi på nye måder og fortæller om det i lokale medier og i dialogen med de kommunale nøglepersoner
• Holde øje med dagsordener i kommunens økonomiudvalg og fagudvalget på jeres område – pludselig er der en vigtig sag i gang, som får konsekvenser for din og andre foreninger, og så skal det interne netværk og jungletrommerne vækkes til live…
• Skabe alliancer med andre foreninger og interessevaretagende organer, så I fremfører mærkesager og ønsker om ændringer i rammevilkår mv. i samlet flok og med større styrke