Lær for Livet: Vi flytter anbragte børn et læringsår på 14 dage

VIDEN: Ny analyse fra læringsprogrammet Lær for Livet viser, at programmet flytter anbragte børn et læringsår på 14 dage. Men det kræver tid at bryde den negative sociale arv, fortæller direktøren.

Udsatte børn med store indlæringsvanskeligheder behøver ikke at tilbringe hele deres liv i slæbesporet. Med en intensiv indsats på en 14 dages camp har Egmont Fondens program Lær For Livet ifølge deres egne målinger løftet 75 udsatte børn 1 læringsår i matematik, 1,7 læringsår i dansk og 0,5 læringsår i stavning.

”I løbet af 14 dage lykkes det at rykke børnene fagligt. Det skyldes selvfølgelig, at vi arbejder intensivt med dansk og matematik, men det handler også om, at vi møder børnene med krav og forventninger og varierer undervisningen, så der er meget leg og bevægelse,” fortæller Illa Westrup Stephensen, direktør i Lær for Livet.

Programmet bliver fulgt af forskere fra Danmark institut for Pædagogik og Uddannelse, DPU. Næste år fremlægger forskerne deres resultater om, hvordan børnene klarer sig i forhold til de nationale test. De kan endnu ikke udtale sig om resultaterne, og derfor ved Illa Westrup Stephensen ikke, om børnene præsterer på samme niveau i de nationale test. Men hun er ikke i tvivl om, at programmet har gjort en markant forskel.

Det kræver krav og forventninger
Ved intensive læringsforløb for anbragte børn forsøger Lær for Livet at løfte de anbragte børn fagligt og socialt, så de senere er bedre rustede og indstillede på at tage en ungdomsuddannelse.

“Forskning viser, at uddannelse er den eneste parameter, der boner positivt ud på alle livssituationer. Det vil sige, at uddannelse er en beskyttelse mod udsathed. Derfor sætter vi så massivt ind på uddannelse,” siger direktøren.

Børnene bliver testet i standardiserede fagtest i matematik, læsning og stavning, som er udarbejdet af det anerkendte Hogrefe Psykologiske Forlag, der leverer test til folkeskolerne. Det sker før og efter hvert forløb for at måle børnenes læring.

Ifølge KL har kun 30 procent af anbragte børn gennemført en ungdomsuddannelse som 25-årige mod 79 procent af deres kammerater, der ikke er anbragt. Det vil Lær for Livet lave om på.

Alle har evner og potentiale
Direktøren peger på, at en god skolegang og uddannelse for anbragte børn er en potentiel beskyttelsesfaktor mod arbejdsløshed, kriminalitet og misbrug. Men selvom mange anbragte børn og unge har normal begavelse, præsterer de under dette niveau i skolen, viser svensk forskning. En væsentlig årsag til dette er, at de selv og de voksne omkring dem har lave krav og forventninger til deres skolepræstationer og faglige udvikling.

”I Lær for Livet har vi en tro på, at alle børn har evner og potentiale. Vi anerkender, at læring er en proces, og at man skal øve sig for at blive bedre,” siger Illa Westrup Stephensen.

1000 børn på 10 år
Egmont Fonden vil gennem 10 år have 1.000 anbragte børn gennem programmet i tæt samarbejde med de danske kommuner, som visiterer børn til programmet og medfinansierer børnenes deltagelse.

Øget selvværd, faglige succeser og et stærkere tilhørsforhold til skolen skal skabe fundamentet for, at børnene kan gennemføre en ungdomsuddannelse og på længere sigt skabe et godt liv for sig selv, fortæller programmets direktør.

“Der er ikke noget quickfix”
Derfor omfatter Lær for Livets program de såkaldte learning camps, hvor børnene undervises i dansk, matematik og personlige og sociale kompetencer. Samtidig får hvert barn tilknyttet en frivillig mentor, der støtter op om lysten til læring og alment dannende aktiviteter et par timer om ugen. Derudover underviser Lær for Livet plejeforældre og personalet på anbringelsesstederne i, hvordan de i hverdagen understøtter den faglige og personlige læring og erfaring, som barnet får i programmet, der varer i seks år.

”Forskning viser, at personlige og sociale kompetencer som vedholdenhed og selvkontrol er mindst lige så vigtig som faglige kompetencer i forhold til at tage en uddannelse. Derfor arbejder vi også med børnenes personlige styrker. Det gør vi indirekte ved at have en anerkendende tilgang til børnene, men også konkret i fag, hvor børnene skal samarbejde og udfordre sig selv,” siger Illa Westrup Stephensen og tilføjer:

“Det er et ambitiøst og langsigtet projekt. Der er ikke noget quickfix, hvis du skal nedbryde den negative sociale arv. Vi arbejder 360 grader rundt om barnet, for de har et meget skrøbeligt fundament. Derfor er det det lange seje træk, der skal få dem på rette spor og fastholde dem på det.”

“Det er et samfundsmæssigt svigt”
I Egmont Fonden har man svært ved at få armene ned over de seneste testresultater fra sommerens learning camp.

“Jeg synes, resultatet er vældig flot. Men udfordringen er at fastholde den positive læringseffekt i hverdagen,” siger Egmont Fondens direktør, Henriette Christiansen, og tilføjer:

“Vi bygger på en social indignation. Vi synes, det er et samfundsmæssigt svigt, at kun 30 procent af de anbragte børn har fået en ungdomsuddannelse som 25-årige, når nu vi ved, at uddannelse er den vigtigste beskyttelsesfaktor for udsatte børn og unge.”

Og det er dette svigt, der har fået Henriette Christiansen til at bide sig fast i ideen om at vende den negative udvikling for udsatte og anbragte børn.

Programmet er et laboratorium
De seneste tal fra KL viser, at 13,4 procent af de anbragte børn lider af  ADHD, 29 procent er overvægtige ved udskoling, og kun 54 procent får 9. klasses afgangsprøve.

“Vi har ikke valgt den nemmeste løsning. Vi kiggede rundt i verden for at finde et program, vi kunne føre til Danmark. Men vi fandt ikke noget, som var godt nok. Derfor startede vi Lær for Livet,” siger Henriette Christiansen.

Hun kalder programmet for et laboratorium. For programmets viden og erfaring ændrer konstant på måden at gøre tingene på, og den viden deler de så med forskere, kommuner og andre interessenter.

“Samfundsmæssigt er det en udfordring, som er meget kompleks, og som kræver mange forskellige aktører, som skal arbejde sammen. Vi deler viden fra Lær for Livet med alle interesserede. Vi er et laboratorium, for vi ved ikke, hvordan vi sikrer, at udsatte børn og unge får en uddannelse, men vi har sat os for at finde ud af det. Og vi prøver os frem,” siger fondsdirektøren.

Opbygger en bevægelse
Et af projektets forcer er det store hold af frivillige, som både deltager i leaning camps og hjælper børnene i hverdagen som mentorer, fortæller Henriette Christiansen. De frivilliges engagement viser børnene, at der er voksne derude, der vil dem, understreger fondsdirektøren.

“Vi mener, at civilsamfundet har ressourcer, som kan komme børnene til gode, og omvendt kan børnene spille en vigtig rolle i samfundet. Derfor har vi ønsket at opbygge en bevægelse, hvor voksne tager et medansvar for udsatte børns læring. Det er afgørende for børnene, at en del af de voksne, de møder i programmet, er der fuldstændig frivilligt. Nogle børn falder bagover, når de hører, at en voksen er der frivilligt, for de møder så mange professionelle voksne i deres liv. Her ser de, at der er voksne, der vil dem af egen drift,” siger Henriette Christiansen.

Den dyre læring
Gennem projektets fire år har programmet høstet vigtige erfaringer, som kommer både lignende programmer og Lær for Livet til gode. Ikke alt er gået efter planen, og der har været mange dyrekøbte erfaringer, fortæller fondsdirektøren.

I programmets start vidste Egmont Fonden, at der var mange børn i målgruppen, men alligevel fik de kun visiteret 19 børn, hvor målet var 40. Derfor undrede fondsdirektøren og hendes stab sig over, hvad de havde gjort forkert. De bestilte derfor en ekstern analyse af deres arbejde med visitation og rekruttering, og erfaringerne delte de så med sektoren.

“For den viste, at vi slet ikke havde forstået, at det ikke er nok bare at lave en aftale med beslutningstagerne i kommunen om at være en del af Lær for Livet. Det er ekstremt vigtigt at få kommunikeret hele vejen ned i beslutninskæden. Hele vejen til familiechefen, sagsbehandleren, plejeforældrene samt de biologiske forældre. Der er så mange led, som skal tages i ed, før et barn overhovedet kan starte i et program. Og det havde vi ikke erkendt. Vi tænkte, hvis toppen er med, så kører det bare. Men det gør det ikke. Det var hårdt tjente lærepenge, men værdifuld læring for alle,” siger Henriette Christiansen.

Inviterer andre fonde med
Børnene på de første hold fra 2013 er så småt ved at være fyldt 18 år, og om få år forventer Lær for Livets at få de første resultater på, om programmets indsats har rykket ved antallet af anbragte børn fra programmet, der gennemfører en ungdomsuddannelse.

De første resultater fra den uafhængige forskergruppe fra DPU lander i 2018. Og de resultater kan Henriette Christiansen næsten ikke holde ud af skulle vente på. Men hun håber, at resultaterne vil få andre fonde og aktører til at melde sig på banen og gå ind i arbejdet med Lær for Livet.

“Vi kan ikke sige, at vi har en sikker effekt endnu. Men vi har en såkaldt lovende praksis ud fra socialstyrelsens definition,” understreger fondsdirektøren og tilføjer:

“Vi vil gerne tage et medansvar og gør det ved at analysere et problemfelt, katalysere en ny form for indsats og påtage os en implementeringsrolle i hvert fald i 10 år. Men vi vil gerne gøre det med andre fonde og andre aktører.”

Forrige artikel Nyt partnerskab ændrede Roskilde Festivals ledelsesstil Nyt partnerskab ændrede Roskilde Festivals ledelsesstil Næste artikel Ungefællesskab forandrer Nørrebro med homo-debatter og politisk speeddating Ungefællesskab forandrer Nørrebro med homo-debatter og politisk speeddating
Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

FORSKNING: Professor Bjarne Ibsen og hans kolleger ved Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet har gennem flere år nærstuderet samarbejdet mellem kommuner og frivillige. Mange steder mangler de frivillige og kommuner klare aftaler for samarbejdet, lyder konklusionen.

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

BEST PRACTISE: I nutidens medielandskab er SoMe-kampagnen stedet, du for alvor kan samle natur- og klimainteresserede mennesker og kræve forandring. Danmarks Naturfredningsforenings digitale redaktør, Sanne Buggeskov, tager Civilsamfundets Videnscenter med om bag kulissen.

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

GUIDE: Mange kommuner har et småstøvet notat liggende om, at de gerne vil samarbejde med socialøkonomiske virksomheder, men de har samtidig svært ved at knække koden. I denne guide klæder Dorte Bukdahl, der er centerleder i Copenhagen Dome - Videnscenter for socialøkonomi, parterne på til at indgå i gode samarbejder. 

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

BEST PRACTISE: Da John Kvistgaard kom til Silkeborg Kommune, lå der ikke meget andet end en hensigtserklæring om socialøkonomi på et stykke papir. I dag - efter godt fem år - har kommunen succes med at få langtidsledige i job og har sparet millioner. Næste skridt er partnerskaber.

FRAK: Vi er nysgerrige af natur

FRAK: Vi er nysgerrige af natur

At tjene sine egne penge og blive anerkendt for sin indsats kan være den forskel, der gør, at en ung bryder social arv. Det ved den socialøkonomiske virksomhed FRAK, der er på evig jagt efter arbejdstræning og fritidsjob til unge på kanten. Læs mere her om, hvordan FRAK spreder sin indsats ud og skaber nye jobs.

Sådan sætter du arbejdsmiljøet på dagsordenen i din organisation

Sådan sætter du arbejdsmiljøet på dagsordenen i din organisation

GUIDE: Civilsamfundet er ikke fritaget for stressede medarbejdere, ustrukturerede ledere eller arbejdspukler, der fører til konsekvent overarbejde. Konsulenthuset Ingerfair og Dansk Magisterforening har sat spot på det gode arbejdsklima og udarbejdet værktøjer, som er målrettet civilsamfundet.

SOS Børnebyerne: Et kærligt “hjem” for alle medarbejdere

SOS Børnebyerne: Et kærligt “hjem” for alle medarbejdere

BEST PRACTISE: Dansk Magisterforening har sammen med konsulenthuset Ingerfair sat fokus på arbejdsmiljøet i en ny undersøgelse. Læs her, hvorfor SOS Børnebyerne sætter medarbejdertrivslen i højsædet, og få gode råd til at give arbejdsmiljøet et tjek.

Status: Hvad civilsamfundet skal vide om

Status: Hvad civilsamfundet skal vide om "dansen med coronavirus"

CORONARETNINGSLINJER: Sommeren er ovre, og store dele af civilsamfundet er igen i omdrejninger efter forårets nedlukning. Her finder du seneste nyt om forsamlingsforbud, mundbind og hvad du skal gøre, hvis du oplever smittespredning i din organisation.

Sådan håndterer du smitte i din forening

Sådan håndterer du smitte i din forening

CORONAKØREPLAN: Når et medlem eller en frivillig bliver smittet med coronavirus covid-19, er der brug for overblik og klar kommunikation. Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) giver her et kig ned i deres manual for smittehåndtering.

Sådan ser foreningslivets økonomiske fremtid ud efter genåbningen

Sådan ser foreningslivets økonomiske fremtid ud efter genåbningen

VEJEN UD AF KRISEN: Fire nøgleaktører i civilsamfundet tegner her en skitse af det forandrede økonomiske landskab, som foreningslivet skal navigere i efter genåbningen. Hør analysen og få gode råd til at navigere i det nye økonomiske terræn fra Frivilligrådets formand, sekretariatschefen i Fondenes Videnscenter, en professor og DGI’s landsformand.

Over sommeren: Få status over genåbning og corona-hjælp til civilsamfundet her

Over sommeren: Få status over genåbning og corona-hjælp til civilsamfundet her

GUIDE: Danmark er nu godt på vej til mere normaliserede forhold. Men efterdønningerne af coronakrisen udfordrer stadig civilsamfundet på blandt andet økonomi. Her samler vi gode svar og nyttige links, der kan hjælpe din organisation om på den anden side af krisen. Guiden er senest opdateret 17. juni og opdateres igen på den anden side af sommerferien.

Efter lock down: Gode råd til at byde dine frivillige velkommen tilbage

Efter lock down: Gode råd til at byde dine frivillige velkommen tilbage

FASTHOLDELSE: Den nye coronavirus tog os på sengen. Mange organisationer, der engagerer frivillige, nåede ikke at få sagt ordentligt farvel og på gensyn. At starte op efter krisen kræver derfor tydelig ledelse, så man får pejlet sine frivillige ordentligt ind på kerneopgaven igen. Nogle frivillige har brug for en peptalk. Andre står utålmodigt og stamper i gulvet. Her guider Center for Frivilligt Socialt Arbejde til den gode genopstart.

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

KRISEHJÆLP: Poul Due Jensens Fond har til en vis grad måttet lægge mantraer om god processtyring til side for lynhurtigt at kunne støtte coronarelaterede projekter. Når året er omme vil cirka 75 procent af pengene være gået til projekter relateret til coronakrisen. Kim Nøhr Skibsted giver her indblik i, hvordan krisehåndtering ser ud fra maskinrummet i en fond.