Mino Danmark: Krisen modnede os

LÆRING: Når en krise rammer, sprøjter regeringen og myndigheder essentielle informationer ud om alt fra hjælpepakker til retningslinjer. Men på grund af sprogbarrierer havde minoriteter i Danmark svært ved at følge med i strømmen af informationer under coronakrisen. Interesseorganisationen Mino Danmark tog en omfattende oversættelsesopgave på sig og den proces satte dem på sporet af den næste store indsats. 

Når myndigheder sender beskeder om covid-19 ud i e-boks til personer, der har svært ved at gebærde sig på dansk, vil det ofte være oversættelser, som interesseorganisationen Mino Danmark har stået bag. Det samme gælder mange af de oversættelser af retningslinjer under coronakrisen, som Sundhedsstyrelsen via sin hjemmeside er afsender på. 

Allerede to dage efter Danmark i begyndelsen af marts lukkede ned, tog Mino Danmark den store opgave på sig at oversætte vigtige informationer fra regeringen og myndigheder om et land i en slags undtagelsestilstand. Opfordringen kom i første omgang fra egne rækker, husker Niddal El-Jabri, der er direktør i Mino Danmark. 

“Vi har en unik mulighed for at mobilisere mange med forskellige sprog og gjorde det ret hurtigt. Vi fik et netværk af 100 oversættere stablet på benene, som stadig er med og stadig laver oversættelser på i alt 25 sprog,” siger han. 

Stejl læringskurve
I begyndelsen var stort set alle i organisationen på en eller anden måde involveret i oversættelsesarbejdet. Der skulle for det første rekrutteres pålidelige og dygtige oversættere, der kunne deres kram og ikke bare smed de danske retningslinjer ind i google translate. En anden stor udfordring var at bygge en ny digital platform, der kunne håndtere de mange informationer på en brugervenlig måde. Når et problem var løst, skulle nye henvendelser fra samarbejdspartnere og myndigheder håndteres. Læringskurven var stejl: 

“Ligesom man tænke: Ah, nu er vi der, nu glider det, så kom der nye henvendelser, som udfordrede os og i sidste ende udviklede os,” siger Niddal El-Jabri. 

Her kan du se Mino Danmarks oversættelsesarbejde.

Ny samfundsbærende opgave forude
I dag er kadencen faldet markant. Der er ikke længere den samme informationsstrøm fra myndigheder, og det har givet Mino Danmark en tiltrængt tænkepause. 

“Jeg er glad for, at vi kom i mål. Det vigtige her er, at vi fik mulighed for at prøve os selv af i en kontekst, hvor vi laver en meget konkret og samfundsbærnde opgave. Det skaber selvfølgelig eftertanke. Hvordan kan vi også i fremtiden være samfundsbærende indenfor vores eget formål?,” siger Niddal El-Jabri. 

Den næste samfundsbærende øvelse for Mino Danmark er netop blevet defineret. Niddal El-Jabri understreger, at interesseorganisationen er på det, han kalder baby-step-niveau. De nærmere detaljer om det definerede samfundsproblem, som Mino Danmark vil sætte sig i spidsen for at løse, holder han tæt til kroppen. Det sker af konkurrencehensyn, forklarer han.

Fornyet opmærksomhed til oversete projekter
Selve oversættelsesarbejdet regner Mino Danmark med at drosle helt ned for efter sommerferien. Samtidig vil man give projekter, der er gledet i baggrunden under coronakrisen, fornyet opmærksomhed. 

Det gælder eksempelvis initiativet Mino Ung, der blev sat i søen i henholdsvis København og Aarhus, netop som Danmark lukkede ned. Mino Ung er et fællesskab for unge mellem 15 og 30 år med minoritetsbaggrund. Mino Ungs overordnede formål er at sikre de unge en stemme i samfundet og gøre dem til aktive medborgere. 

Timingen kunne næsten ikke være dårligere for de unge, der stod parate til at bygge et nyt fællesskab op, fortæller Niddal El-Jabri. Derfor vaklede projektet lidt i begyndelsen, men efter en uddannelsesweekend i maj måned, hvor de unge mødtes online, blev der pustet nyt liv i projektet:   

Her kan du læse mere om Mino Ung.

“Den del har nok været det, der var sværest i hele den her proces. De var ikke klar til den digitale proces, der krævedes, hvis de skulle etablere sig under coronakrisen. Det blev også oplevet som et nederlag, at man ikke kunne holde sin lanceringsfest,” siger han og fortsætter: 

“Det var på mange måder en mavepuster og de unge skulle bruge et par uger på at sunde sig. Nu er de heldigvis kommet på ret køl og i gang med at udvikle deres første projekter. Vi overvejer også, om vi ikke skal holde en lidt forsinket lanceringsfest på den anden side af sommeren.”

  

 

Forrige artikel Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge Næste artikel Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år
Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

KRISEHJÆLP: Poul Due Jensens Fond har til en vis grad måttet lægge mantraer om god processtyring til side for lynhurtigt at kunne støtte coronarelaterede projekter. Når året er omme vil cirka 75 procent af pengene være gået til projekter relateret til coronakrisen. Kim Nøhr Skibsted giver her indblik i, hvordan krisehåndtering ser ud fra maskinrummet i en fond.

Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge

Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge

CORONALÆRING: Erhvervskvinden Stine Bosse ser tilbage på tre måneders krisehåndtering i diverse bestyrelser. Hun ser et civilsamfund med behov for flere fusioner, mindre greenwashing og meget mere fokus på virksomhedspartnerskaber med reel impact for begge parter. Og så er det i øvrigt slut med nemme penge og dovne bestyrelser, mener hun.

Bliv sponsor

Bliv sponsor

BIDRAG: Støt Civilsamfundets Videnscenters arbejde med at kapacitetsopbygge og sikre videndeling i det danske civilsamfund.

Videnscenteret Live

Videnscenteret Live

VÆR MED: Styrk dit netværk til vores åbne arrangementer, hvor vi debatterer emner, der er aktuelle for civilsamfundet.

Overblik: Sådan har coronakrisen presset det globale civilsamfund

Overblik: Sådan har coronakrisen presset det globale civilsamfund

UNDER PRES: Censur, overvågning, indskrænkning af forsamlingsfrihed og tilbageholdelse af aktivister. Coronakrisens undtagelsestilstande har presset civilsamfundet i mange dele af verden og indskrænket civilsamfundets globale råderum. Mandeep Tiwana, som er programchef i den globale alliance af civilsamfundsorganisationer, Civicus, giver her en overflyvning. 

Gode råd: Lær af Dansk Røde Kors’ indsats under coronakrisen

Gode råd: Lær af Dansk Røde Kors’ indsats under coronakrisen

EN HJÆLPENDE HÅND: At lave informationskampagne eller drive egentlige sygehuse og sundhedsklinikker i udviklingslande er ikke noget, man bare lige gør. Og slet ikke når en krise raser. Her fortæller Dansk Røde Kors om at navigere i en verdensomspændende pandemi og giver gode råd, hvis du vil gøre en forskel ude i verden.

Sådan faciliterer du det gode virtuelle møde

Sådan faciliterer du det gode virtuelle møde

MØDELEDELSE: Møderne er rykket online, og tekniske vanskeligheder og sociale barrierer skal håndteres rundtom i det civile Danmark. Civilsamfundets Videnscenter har derfor bedt en professionel mødeledeler om hans bedste bud på god virtuel mødeledelse i en coronatid. Så hæng på, og bliv dus med alt fra energizers til break-outs og dyk ned i den store guide om virtuelle møder.

Sådan holder Aalborg Kommune hånden under sit foreningsliv

Sådan holder Aalborg Kommune hånden under sit foreningsliv

BEST PRACTICE: Forvaltningen i Aalborg Kommune fik hurtigt politisk opbakning til at komme økonomisk trængte foreninger og ngo’er til hjælp under coronakrisen. Lær her af, hvordan Aalborg Kommune tackler de udfordringer, covid-19 har medført for civilsamfundet.

Dansk Blindesamfund ringer til 7.000 medlemmer: “De skal vide, vi er der for dem”

Dansk Blindesamfund ringer til 7.000 medlemmer: “De skal vide, vi er der for dem”

DINGELING: Da Mette Frederiksen 11. marts lukkede Danmark ned, besluttede Dansk Blindesamfund at ringe til samtlige 7.000 medlemmer for at høre, hvad organisationen kunne gøre for dem. "De her samtaler er så værdifulde, at det er svært at sætte ord på," fortæller en regionskonsulent. Her er Dansk Blindesamfunds lavpraktiske håndtering af coronakrisen.