Mino Danmark: Krisen modnede os

LÆRING: Når en krise rammer, sprøjter regeringen og myndigheder essentielle informationer ud om alt fra hjælpepakker til retningslinjer. Men på grund af sprogbarrierer havde minoriteter i Danmark svært ved at følge med i strømmen af informationer under coronakrisen. Interesseorganisationen Mino Danmark tog en omfattende oversættelsesopgave på sig og den proces satte dem på sporet af den næste store indsats. 

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Når myndigheder sender beskeder om covid-19 ud i e-boks til personer, der har svært ved at gebærde sig på dansk, vil det ofte være oversættelser, som interesseorganisationen Mino Danmark har stået bag. Det samme gælder mange af de oversættelser af retningslinjer under coronakrisen, som Sundhedsstyrelsen via sin hjemmeside er afsender på. 

Allerede to dage efter Danmark i begyndelsen af marts lukkede ned, tog Mino Danmark den store opgave på sig at oversætte vigtige informationer fra regeringen og myndigheder om et land i en slags undtagelsestilstand. Opfordringen kom i første omgang fra egne rækker, husker Niddal El-Jabri, der er direktør i Mino Danmark. 

“Vi har en unik mulighed for at mobilisere mange med forskellige sprog og gjorde det ret hurtigt. Vi fik et netværk af 100 oversættere stablet på benene, som stadig er med og stadig laver oversættelser på i alt 25 sprog,” siger han. 

Stejl læringskurve
I begyndelsen var stort set alle i organisationen på en eller anden måde involveret i oversættelsesarbejdet. Der skulle for det første rekrutteres pålidelige og dygtige oversættere, der kunne deres kram og ikke bare smed de danske retningslinjer ind i google translate. En anden stor udfordring var at bygge en ny digital platform, der kunne håndtere de mange informationer på en brugervenlig måde. Når et problem var løst, skulle nye henvendelser fra samarbejdspartnere og myndigheder håndteres. Læringskurven var stejl: 

“Ligesom man tænke: Ah, nu er vi der, nu glider det, så kom der nye henvendelser, som udfordrede os og i sidste ende udviklede os,” siger Niddal El-Jabri. 

Her kan du se Mino Danmarks oversættelsesarbejde.

Ny samfundsbærende opgave forude
I dag er kadencen faldet markant. Der er ikke længere den samme informationsstrøm fra myndigheder, og det har givet Mino Danmark en tiltrængt tænkepause. 

“Jeg er glad for, at vi kom i mål. Det vigtige her er, at vi fik mulighed for at prøve os selv af i en kontekst, hvor vi laver en meget konkret og samfundsbærnde opgave. Det skaber selvfølgelig eftertanke. Hvordan kan vi også i fremtiden være samfundsbærende indenfor vores eget formål?,” siger Niddal El-Jabri. 

Den næste samfundsbærende øvelse for Mino Danmark er netop blevet defineret. Niddal El-Jabri understreger, at interesseorganisationen er på det, han kalder baby-step-niveau. De nærmere detaljer om det definerede samfundsproblem, som Mino Danmark vil sætte sig i spidsen for at løse, holder han tæt til kroppen. Det sker af konkurrencehensyn, forklarer han.

Fornyet opmærksomhed til oversete projekter
Selve oversættelsesarbejdet regner Mino Danmark med at drosle helt ned for efter sommerferien. Samtidig vil man give projekter, der er gledet i baggrunden under coronakrisen, fornyet opmærksomhed. 

Det gælder eksempelvis initiativet Mino Ung, der blev sat i søen i henholdsvis København og Aarhus, netop som Danmark lukkede ned. Mino Ung er et fællesskab for unge mellem 15 og 30 år med minoritetsbaggrund. Mino Ungs overordnede formål er at sikre de unge en stemme i samfundet og gøre dem til aktive medborgere. 

Timingen kunne næsten ikke være dårligere for de unge, der stod parate til at bygge et nyt fællesskab op, fortæller Niddal El-Jabri. Derfor vaklede projektet lidt i begyndelsen, men efter en uddannelsesweekend i maj måned, hvor de unge mødtes online, blev der pustet nyt liv i projektet:   

Her kan du læse mere om Mino Ung.

“Den del har nok været det, der var sværest i hele den her proces. De var ikke klar til den digitale proces, der krævedes, hvis de skulle etablere sig under coronakrisen. Det blev også oplevet som et nederlag, at man ikke kunne holde sin lanceringsfest,” siger han og fortsætter: 

“Det var på mange måder en mavepuster og de unge skulle bruge et par uger på at sunde sig. Nu er de heldigvis kommet på ret køl og i gang med at udvikle deres første projekter. Vi overvejer også, om vi ikke skal holde en lidt forsinket lanceringsfest på den anden side af sommeren.”

  

 

Forrige artikel Care Danmark: “Vi har prioriteret benhårdt for at komme hurtigt ud med en intensiv forebyggende indsats” Care Danmark: “Vi har prioriteret benhårdt for at komme hurtigt ud med en intensiv forebyggende indsats” Næste artikel SOS Børnebyerne: Et kærligt “hjem” for alle medarbejdere SOS Børnebyerne: Et kærligt “hjem” for alle medarbejdere
Kommuner investerer i foreningsudvikling

Kommuner investerer i foreningsudvikling

DGI's hovedorganisation har besluttet at indgå endnu flere strategiske samarbejdsaftaler med landets kommuner. Som en udløber af den ambition spirer en tendens frem med professionelle foreningsudviklere finansieret delvist af kommuner. DGI Østjylland fortæller her om deres erfaring med foreningsudviklere.

Lær af andelsboligforeningen SABs grønne rejse

Lær af andelsboligforeningen SABs grønne rejse

En køreklar og detaljeret strategi er det vigtigste værktøj for at omstille en boligforening i en bæredygtig retning, mener formand for Sønderborg Andelsboligforening, Vivian Engelbredt.

Boligforeninger: Kom godt i gang med den bæredygtige omstilling

Boligforeninger: Kom godt i gang med den bæredygtige omstilling

Sønderborgs almene boligforeninger er midt i processen med at omstille deres boligmasse til en mere energivenlig og bæredygtig version. Her deler Torben Esbensen, rådgivende ingeniør bag projektet, ud af erfaringer og giver råd til, hvordan din boligforening kan følge det grønne fodspor.

Trækker det op til uvejr? Sådan bremser du en ulmende mediestorm

Trækker det op til uvejr? Sådan bremser du en ulmende mediestorm

Som organisation i civilsamfundet lever man i høj grad af sin egen troværdighed, og en alvorlig mediesag kan koste både medlemmer og samarbejdspartnere. Bliv klogere på mediestorme, og hvordan du bedst bremser en krise, inden den gør stor skade.

Når stormen brager: Her er din tjekliste

Når stormen brager: Her er din tjekliste

Når en mediestorm rammer, står din organisation i en alarmsituation, der kræver øjeblikkelig handling. Her har du kommunikationsekspert Henrik Kragelunds tjekliste til, hvordan du hurtigt kommer på den anden side af krisen.

Guide: Sæt aftryk på kommunalpolitikken

Guide: Sæt aftryk på kommunalpolitikken

Civilsamfundsorganisationer har et uudnyttet spillerum, og med kommunalvalget lige rundt om hjørnet, kan det give god mening at arbejde med at få mere indflydelse på den lokalpolitiske dagsorden. Det siger Maria Steno, medforfatter til bogen 'Lokal Lobbyisme'.

Skab lokale forandringer: Lær af naturelskerne i Furesø

Skab lokale forandringer: Lær af naturelskerne i Furesø

Man kan tage ved lære af Danmarks Naturfredningsforening i Furesø, når det kommer til at arbejde lokalpolitisk. De har i samarbejde med lokale ildsjæle og Furesø Kommune startet initiativet Vilde haver, som skal sikre mere biodiversitet.

Ledelse: Lær at dirigere bæredygtige samfundsløsninger frem

Ledelse: Lær at dirigere bæredygtige samfundsløsninger frem

Komplekse samfundsproblemer kræver fælles og systematisk ledelse på tværs af civilsamfund, det private og det offentlige Danmark. To nye uddannelser sætter ledelse af systemisk forandring og social innovation på programmet dette efterår.

Gode råd: Hjælp den sociale innovation på vej

Gode råd: Hjælp den sociale innovation på vej

Bliv bedre til at tage livtag med komplekse samfundsproblemer. Civilsamfundets Videnscenter har bedt Anders Folmer Buhelt fra Akademiet for Social Innovation og Anne-Mette Steinmeier fra Mobilize om gode råd til, hvordan du som leder tænker social innovation ind i din organisation.