Mino Danmark: Krisen modnede os

LÆRING: Når en krise rammer, sprøjter regeringen og myndigheder essentielle informationer ud om alt fra hjælpepakker til retningslinjer. Men på grund af sprogbarrierer havde minoriteter i Danmark svært ved at følge med i strømmen af informationer under coronakrisen. Interesseorganisationen Mino Danmark tog en omfattende oversættelsesopgave på sig og den proces satte dem på sporet af den næste store indsats. 

Når myndigheder sender beskeder om covid-19 ud i e-boks til personer, der har svært ved at gebærde sig på dansk, vil det ofte være oversættelser, som interesseorganisationen Mino Danmark har stået bag. Det samme gælder mange af de oversættelser af retningslinjer under coronakrisen, som Sundhedsstyrelsen via sin hjemmeside er afsender på. 

Allerede to dage efter Danmark i begyndelsen af marts lukkede ned, tog Mino Danmark den store opgave på sig at oversætte vigtige informationer fra regeringen og myndigheder om et land i en slags undtagelsestilstand. Opfordringen kom i første omgang fra egne rækker, husker Niddal El-Jabri, der er direktør i Mino Danmark. 

“Vi har en unik mulighed for at mobilisere mange med forskellige sprog og gjorde det ret hurtigt. Vi fik et netværk af 100 oversættere stablet på benene, som stadig er med og stadig laver oversættelser på i alt 25 sprog,” siger han. 

Stejl læringskurve
I begyndelsen var stort set alle i organisationen på en eller anden måde involveret i oversættelsesarbejdet. Der skulle for det første rekrutteres pålidelige og dygtige oversættere, der kunne deres kram og ikke bare smed de danske retningslinjer ind i google translate. En anden stor udfordring var at bygge en ny digital platform, der kunne håndtere de mange informationer på en brugervenlig måde. Når et problem var løst, skulle nye henvendelser fra samarbejdspartnere og myndigheder håndteres. Læringskurven var stejl: 

“Ligesom man tænke: Ah, nu er vi der, nu glider det, så kom der nye henvendelser, som udfordrede os og i sidste ende udviklede os,” siger Niddal El-Jabri. 

Her kan du se Mino Danmarks oversættelsesarbejde.

Ny samfundsbærende opgave forude
I dag er kadencen faldet markant. Der er ikke længere den samme informationsstrøm fra myndigheder, og det har givet Mino Danmark en tiltrængt tænkepause. 

“Jeg er glad for, at vi kom i mål. Det vigtige her er, at vi fik mulighed for at prøve os selv af i en kontekst, hvor vi laver en meget konkret og samfundsbærnde opgave. Det skaber selvfølgelig eftertanke. Hvordan kan vi også i fremtiden være samfundsbærende indenfor vores eget formål?,” siger Niddal El-Jabri. 

Den næste samfundsbærende øvelse for Mino Danmark er netop blevet defineret. Niddal El-Jabri understreger, at interesseorganisationen er på det, han kalder baby-step-niveau. De nærmere detaljer om det definerede samfundsproblem, som Mino Danmark vil sætte sig i spidsen for at løse, holder han tæt til kroppen. Det sker af konkurrencehensyn, forklarer han.

Fornyet opmærksomhed til oversete projekter
Selve oversættelsesarbejdet regner Mino Danmark med at drosle helt ned for efter sommerferien. Samtidig vil man give projekter, der er gledet i baggrunden under coronakrisen, fornyet opmærksomhed. 

Det gælder eksempelvis initiativet Mino Ung, der blev sat i søen i henholdsvis København og Aarhus, netop som Danmark lukkede ned. Mino Ung er et fællesskab for unge mellem 15 og 30 år med minoritetsbaggrund. Mino Ungs overordnede formål er at sikre de unge en stemme i samfundet og gøre dem til aktive medborgere. 

Timingen kunne næsten ikke være dårligere for de unge, der stod parate til at bygge et nyt fællesskab op, fortæller Niddal El-Jabri. Derfor vaklede projektet lidt i begyndelsen, men efter en uddannelsesweekend i maj måned, hvor de unge mødtes online, blev der pustet nyt liv i projektet:   

Her kan du læse mere om Mino Ung.

“Den del har nok været det, der var sværest i hele den her proces. De var ikke klar til den digitale proces, der krævedes, hvis de skulle etablere sig under coronakrisen. Det blev også oplevet som et nederlag, at man ikke kunne holde sin lanceringsfest,” siger han og fortsætter: 

“Det var på mange måder en mavepuster og de unge skulle bruge et par uger på at sunde sig. Nu er de heldigvis kommet på ret køl og i gang med at udvikle deres første projekter. Vi overvejer også, om vi ikke skal holde en lidt forsinket lanceringsfest på den anden side af sommeren.”

  

 

Forrige artikel Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge Næste artikel Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år
Coronavirus blusser op: Her er, hvad civilsamfundet skal vide

Coronavirus blusser op: Her er, hvad civilsamfundet skal vide

CORONASTATUS: Efteråret er kommet, og coronavirus påvirker igen store dele af samfundet. Her finder du seneste nyt om forsamlingsforbud, mundbind og hvad du skal gøre, hvis du oplever smittespredning i din civilsamfundsorganisation.

Opsang fra forsker: Pas på I ikke kvæler de frivillige med krav og regler

Opsang fra forsker: Pas på I ikke kvæler de frivillige med krav og regler

KRITIK: Frivilliges indsats er i sin natur “utæmmelig” og drevet af lysten til at gøre en forskel. Derfor bør kommuner holde igen med at styre ud fra egne idealer og standarder, lyder det fra CBS-forsker Anders La Cour. Han sætter også spørgsmålstegn ved Frivillighedsrådets store Good Governance-projekt og dens fokus på topledelse, tydelighed og klare strukturer.

Skridt for skridt: Sådan skruer du en effektfuld SoMe-kampagne sammen

Skridt for skridt: Sådan skruer du en effektfuld SoMe-kampagne sammen

GUIDE: Kampagner på sociale medier kan rokke politiske ståsteder og fremtrylle penge på finansloven, der ellers ikke fandtes. Astrid Haug og Benjamin Rud Elberth er SoMe-eksperter og giver her deres bedste råd, når du vil søsætte en kampagne, der skal skabe forandringer. 

Memory lane: Tre kampagner der skabte forandring

Memory lane: Tre kampagner der skabte forandring

TILBAGEBLIK: Hvis du som civilsamfundsorganisation gerne vil sætte dagsorden og skabe forandring, går vejen ofte gennem en SoMe-kampagne. Vi genbesøger her tre ikoniske kampagner.

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

BEST PRACTISE: I nutidens medielandskab er SoMe-kampagnen stedet, du for alvor kan samle natur- og klimainteresserede mennesker og kræve forandring. Danmarks Naturfredningsforenings digitale redaktør, Sanne Buggeskov, tager Civilsamfundets Videnscenter med om bag kulissen.

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

GUIDE: Mange kommuner har et småstøvet notat liggende om, at de gerne vil samarbejde med socialøkonomiske virksomheder, men de har samtidig svært ved at knække koden. I denne guide klæder Dorte Bukdahl, der er centerleder i Copenhagen Dome - Videnscenter for socialøkonomi, parterne på til at indgå i gode samarbejder. 

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

BEST PRACTISE: Da John Kvistgaard kom til Silkeborg Kommune, lå der ikke meget andet end en hensigtserklæring om socialøkonomi på et stykke papir. I dag - efter godt fem år - har kommunen succes med at få langtidsledige i job og har sparet millioner. Næste skridt er partnerskaber.

FRAK: Vi er nysgerrige af natur

FRAK: Vi er nysgerrige af natur

At tjene sine egne penge og blive anerkendt for sin indsats kan være den forskel, der gør, at en ung bryder social arv. Det ved den socialøkonomiske virksomhed FRAK, der er på evig jagt efter arbejdstræning og fritidsjob til unge på kanten. Læs mere her om, hvordan FRAK spreder sin indsats ud og skaber nye jobs.

Sådan sætter du arbejdsmiljøet på dagsordenen i din organisation

Sådan sætter du arbejdsmiljøet på dagsordenen i din organisation

GUIDE: Civilsamfundet er ikke fritaget for stressede medarbejdere, ustrukturerede ledere eller arbejdspukler, der fører til konsekvent overarbejde. Konsulenthuset Ingerfair og Dansk Magisterforening har sat spot på det gode arbejdsklima og udarbejdet værktøjer, som er målrettet civilsamfundet.

SOS Børnebyerne: Et kærligt “hjem” for alle medarbejdere

SOS Børnebyerne: Et kærligt “hjem” for alle medarbejdere

BEST PRACTISE: Dansk Magisterforening har sammen med konsulenthuset Ingerfair sat fokus på arbejdsmiljøet i en ny undersøgelse. Læs her, hvorfor SOS Børnebyerne sætter medarbejdertrivslen i højsædet, og få gode råd til at give arbejdsmiljøet et tjek.

Status: Hvad civilsamfundet skal vide om

Status: Hvad civilsamfundet skal vide om "dansen med coronavirus"

CORONARETNINGSLINJER: Sommeren er ovre, og store dele af civilsamfundet er igen i omdrejninger efter forårets nedlukning. Her finder du seneste nyt om forsamlingsforbud, mundbind og hvad du skal gøre, hvis du oplever smittespredning i din organisation.

Sådan håndterer du smitte i din forening

Sådan håndterer du smitte i din forening

CORONAKØREPLAN: Når et medlem eller en frivillig bliver smittet med coronavirus covid-19, er der brug for overblik og klar kommunikation. Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) giver her et kig ned i deres manual for smittehåndtering.

Sådan ser foreningslivets økonomiske fremtid ud efter genåbningen

Sådan ser foreningslivets økonomiske fremtid ud efter genåbningen

VEJEN UD AF KRISEN: Fire nøgleaktører i civilsamfundet tegner her en skitse af det forandrede økonomiske landskab, som foreningslivet skal navigere i efter genåbningen. Hør analysen og få gode råd til at navigere i det nye økonomiske terræn fra Frivilligrådets formand, sekretariatschefen i Fondenes Videnscenter, en professor og DGI’s landsformand.