Sådan sikrer du, at alle kommer til orde og får en god generalforsamling

GODE RÅD: Det er vigtigt at holde styr på talerækken og afstemningsmetoderne, hvis man vil undgå uro og konflikt under en generalforsamling. Her får du fire spørgsmål og svar, du skal have styr på til næste generalforsamling.

At styre en generalforsamling kan være en svær øvelse at mestre. For hvordan sikrer man, at alle kommer til orde, og hvordan vælger man den bedste dirigent? Cecilie Hansen fra Center for Frivilligt Socialt Arbejde underviser foreninger i, hvordan de skaber bedre rammer for deres generalforsamlinger. Civilsamfundets Videnscenter har derfor bedt hende om at svare på fire tvivlsspørgsmål omkring generalforsamlinger, som kan opstå i nye foreninger

- Hvordan sikrer man, at alle medlemmer kommer til orde og kan udtrykke holdninger og bekymringer, samtidig med at en fornuftig tidsplan overholdes?

Generalforsamlingen er i mange foreninger den højeste myndighed. Det er derfor på det møde, de store beslutninger om udvikling, værdier og vision skal træffes. Uanset om foreningen er stor eller lille, så vil der være mange perspektiver på, hvad der er bedst for foreningen. Derfor kan det godt blive et wild west, når meningerne mødes, og debatten bliver højlydt. Men det er jo netop derfor, vi har generalforsamlingen og den demokratiske samtale, hvor uenigheder kan blive vendt, og der kan træffes beslutninger for fællesskabet. Derfor er det vigtigt at give plads til alle perspektiverne på en generalforsamling. Det kan dirigenten sikre ved at indføre taletidsbegrænsning på for eksempel tre minutter ved første indlæg i en debat, og halvandet minut, hvis vedkommende vil sige noget igen.

- Må dirigenten deltage i afstemningerne under generalforsamlingen, hvis han eller hun er foreningsmedlem?

En dirigent skal være upartisk, og hverken vedkommendes egne eller eventuelt bestyrelsens holdninger må komme til udtryk i den måde, som generalforsamlingen ledes på. Derfor må den enkelte forening afklare med sig selv, om de synes, det er en god ide eller ej, at dirigenten deltager i afstemningerne.

- Hvornår er det en god ide at vælge en dirigent udefra?

Hvis bestyrelsen ved, at der vil opstå stor uenighed om et forslag, hvis der er kampvalg, eller hvis der af andre grunde er en svær generalforsamling på vej, så kan det være en god ide at overveje at spørge en person udefra, om vedkommende vil være dirigent. Det kan øge medlemmernes tillid til, at ledelsen af mødet foregår upartisk, og at sol og vind bliver delt lige, når uenighederne skal debatteres. I nogle tilfælde kan det endda være værd at overveje at få en advokat til at være professionel dirigent, hvis der for eksempel er økonomisk svære beslutninger på dagsordenen.

- Hvordan skal man vælge bestyrelsesmedlemmer på generalforsamlingen, hvis vedtægterne ikke beskriver, hvordan afstemningen skal foregå?

Så er det dirigentens opgave at foreslå en afstemningsmetode. Til personvalg er det almindeligt at lave skriftlige, hemmelige afstemninger. Det betyder, at der skal forberedes stemmesedler, som medlemmerne enten skal skrive navne på, eller hvor de skal sætte krydser ved navne.

Det er meget forskelligt, hvordan foreninger vælger bestyrelsesmedlemmer. Nogle foreninger stemmer på det antal bestyrelsesmedlemmer, der er på valg, mens andre bruger andre afstemningsmåder, for eksempel ”en over halvdelen”-afstemning, hvor der stemmes på én person mere end halvdelen af de personer, der skal vælges til posterne. Så skal man kun sætte 4 krydser, selvom der er 6 poster på valg. Det letter optællingsarbejdet. Det er også forskelligt, om foreningerne bruger stemmetællere, eller om dirigenten tæller stemmer, og om foreningen oplyser stemmetallet eller kun, hvem der er blevet valgt.

Det vigtige er, at hvert foreningsfællesskab vælger den måde, som de synes er den bedste – og som passer til vedtægterne. 

Er I i tvivl om, hvilke regler der gælder til en generalforsamling, får I i denne artikel et par gode råd. Og mangler I inspiration til nye måder at afholde generalforsamlinger på, så læs med i denne guide, hvor DGI fortæller om, hvorfor digitale generalforsamlinger fremmer medlemsdemokrati.

Forrige artikel Få styr på formalia til den kommende generalforsamling Få styr på formalia til den kommende generalforsamling Næste artikel Folkemødeplanlægning: Her er, hvad du skal huske hvornår Folkemødeplanlægning: Her er, hvad du skal huske hvornår
Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

KRISEHJÆLP: Poul Due Jensens Fond har til en vis grad måttet lægge mantraer om god processtyring til side for lynhurtigt at kunne støtte coronarelaterede projekter. Når året er omme vil cirka 75 procent af pengene være gået til projekter relateret til coronakrisen. Kim Nøhr Skibsted giver her indblik i, hvordan krisehåndtering ser ud fra maskinrummet i en fond.

Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge

Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge

CORONALÆRING: Erhvervskvinden Stine Bosse ser tilbage på tre måneders krisehåndtering i diverse bestyrelser. Hun ser et civilsamfund med behov for flere fusioner, mindre greenwashing og meget mere fokus på virksomhedspartnerskaber med reel impact for begge parter. Og så er det i øvrigt slut med nemme penge og dovne bestyrelser, mener hun.

Bliv sponsor

Bliv sponsor

BIDRAG: Støt Civilsamfundets Videnscenters arbejde med at kapacitetsopbygge og sikre videndeling i det danske civilsamfund.

Videnscenteret Live

Videnscenteret Live

VÆR MED: Styrk dit netværk til vores åbne arrangementer, hvor vi debatterer emner, der er aktuelle for civilsamfundet.

Overblik: Sådan har coronakrisen presset det globale civilsamfund

Overblik: Sådan har coronakrisen presset det globale civilsamfund

UNDER PRES: Censur, overvågning, indskrænkning af forsamlingsfrihed og tilbageholdelse af aktivister. Coronakrisens undtagelsestilstande har presset civilsamfundet i mange dele af verden og indskrænket civilsamfundets globale råderum. Mandeep Tiwana, som er programchef i den globale alliance af civilsamfundsorganisationer, Civicus, giver her en overflyvning. 

Gode råd: Lær af Dansk Røde Kors’ indsats under coronakrisen

Gode råd: Lær af Dansk Røde Kors’ indsats under coronakrisen

EN HJÆLPENDE HÅND: At lave informationskampagne eller drive egentlige sygehuse og sundhedsklinikker i udviklingslande er ikke noget, man bare lige gør. Og slet ikke når en krise raser. Her fortæller Dansk Røde Kors om at navigere i en verdensomspændende pandemi og giver gode råd, hvis du vil gøre en forskel ude i verden.

Sådan faciliterer du det gode virtuelle møde

Sådan faciliterer du det gode virtuelle møde

MØDELEDELSE: Møderne er rykket online, og tekniske vanskeligheder og sociale barrierer skal håndteres rundtom i det civile Danmark. Civilsamfundets Videnscenter har derfor bedt en professionel mødeledeler om hans bedste bud på god virtuel mødeledelse i en coronatid. Så hæng på, og bliv dus med alt fra energizers til break-outs og dyk ned i den store guide om virtuelle møder.

Sådan holder Aalborg Kommune hånden under sit foreningsliv

Sådan holder Aalborg Kommune hånden under sit foreningsliv

BEST PRACTICE: Forvaltningen i Aalborg Kommune fik hurtigt politisk opbakning til at komme økonomisk trængte foreninger og ngo’er til hjælp under coronakrisen. Lær her af, hvordan Aalborg Kommune tackler de udfordringer, covid-19 har medført for civilsamfundet.

Dansk Blindesamfund ringer til 7.000 medlemmer: “De skal vide, vi er der for dem”

Dansk Blindesamfund ringer til 7.000 medlemmer: “De skal vide, vi er der for dem”

DINGELING: Da Mette Frederiksen 11. marts lukkede Danmark ned, besluttede Dansk Blindesamfund at ringe til samtlige 7.000 medlemmer for at høre, hvad organisationen kunne gøre for dem. "De her samtaler er så værdifulde, at det er svært at sætte ord på," fortæller en regionskonsulent. Her er Dansk Blindesamfunds lavpraktiske håndtering af coronakrisen.