Tre nedslag i europæiske borgerting

RUNDTUR: Tilliden til politikere er dalende. Som modsvar eksperimenterer man rundt om i verden med borgerting og borgersamlinger, der har til formål at bringe de politiske beslutninger tættere på borgernes ønsker. Her har du tre eksempler fra Europa. 

“Den østbelgiske model”

Politisk er Belgien et kludetæppe. Den føderale regering kan tage år om at dannes, for internt i landet er der store regionale modsætninger.

I nord har du det flamsktalende mindretal, i syd det fransktalende og i øst det tysktalende.

De tre regioner har hver sin regionale regering, der på mange måder kører selvstændige, parallelle løb. 

Den østbelgiske model handler om at inddrage borgernes stemme i det tyske mindretals regering.

Det er det eneste eksempel i verden på, at borgere bliver inddraget så konsekvent i at forme fællesskabets politik. 

Den østbelgiske model står på to grundpiller: Et borgerråd og en borgersamling.

Borgerrådet består af 24 personer, der er valgt til rådet i 18 måneder. Hver sjette måned vil en tredjedel - altså otte personer - blive erstattet af otte andre personer.

Turnusordningen skal sikre, at rådet ikke kan sidestilles med et traditionelt parlament. Rådet har to opgaver.

Den første opgave er at formulere de spørgsmål, borgersamlingen skal drøfte. De bestemmer også størrelsen og varigheden af de midlertidige borgersamlinger, som kan være op til 50 personer udtrukket ved lodtrækning.

Når borgersamlingen har givet svar på eksempelvis isolering af skolebygninger, overdrager borgerrådet og borgersamlingen sammen resultatet til det regionale tyske parlament. 

Parlamentet er herefter forpligtet til at modtage og debattere svarene. Relevante ministre og parlamentet skal også kvittere for svarene.

Efter et år skal parlamentet beskrive, hvad de har gjort med rådene fra borgerne. Hvis de ikke vil medtage borgersamlingens anbefalinger, skal de begrunde den beslutning på skrift. 

Læs mere om den østbelgiske model her.

Det franske klimating
Skal fartgrænsen på motorveje nedsættes? Bør 50 procent af Frankrigs landbrug omlægges til økologi inden 2040? 

Forslagene var mange fra det klimaborgerting, som Frankrigs præsident Emmanuel Macron nedsatte i efteråret 2019.

Resultatet af arbejdet lå klar i sommer, og det er nu op til præsident Macron og hans regering at omsætte de i alt 149 forslag og sætte nogle af dem til folkeafstemning, sådan som præsidenten lovede i sit opdrag.

I alt 150 deltog franskmænd - repræsentativt udvalgt på baggrund af køn og socioøkonomiske parametre.

De var opdelt i fem forskellige temagrupper og skulle komme med indspark om, hvordan man tænker klimahensyn ind i landbrugsproduktion, byggebranchen, industri og beskæftigelse, transport og endelig forbrug. 

Nogle af forslagene fra borgertingets arbejde er allerede vedtaget ved lov.

For at nedbringe Frankrigs CO2-udledning skal man fremover holde døre lukkede til alle opvarmede og nedkølede offentlige bygninger.

Varmelamper, der blev meget populære på restauranter og cafeer, da man indførte indendørs rygeforbud i 2008, bliver ligeledes forbudt. 

Læser du fransk? Find mere om det franske klimating her.

Den irske model
I Irland har man ikke e-boks eller et andet digitalt værktøj, hvor man kan sende en fælles invitation ud til alle borgere.

Derfor ringer et analyseinstitut på udvalgte borgeres dør for at spørge, om de vil være med i det næste tidsafgrænsede borgerting.

Det første irske borgerting blev stiftet i 2016 og bestod af 66 repræsentative borgere samt 33 politisk udvalgte personer.

Den første opgave var at tage stilling til, om abort burde legaliseres i det stærkt katolske land.

En politisk varm kartoffel, der har præget Irlands politik, og som skiftende regeringer ikke turde sætte til folkeafstemning.

Men da borgertinget lavede sin egen afstemning, og et flertal var for, besluttede den siddende regering at spørge borgerne i en folkeafstemning.

Svaret fra det irske folk flugtede med holdningen i borgertinget, og i 2018 blev abort legaliseret i Irland.

Efter det første borgerting afsluttede sit arbejde, besluttede man, at det fremover skulle bestå af 99 repræsentative borgere og en formand.

De efterfølgende borgerting har siden banet vej for homoægteskaber, diskuteret hvilken rolle staten bør stille for at sikre ældre et værdigt liv, global opvarmning og er kommet med 13 konkrete initiativer til parlamentets klimapolitik.

Det nuværende borgerting har fået som opdrag at komme med anbefalinger til, hvordan man kan sikre mere ligestilling mellem kønnene. 

Her kan du læse om det irske borgerting.

Fin OECD’s nyeste rapport om Citizens’ Assembly her

Forrige artikel Coronavirus blusser op: Her er, hvad civilsamfundet skal vide Coronavirus blusser op: Her er, hvad civilsamfundet skal vide Næste artikel Her er det dyrest at oprette en foreningskonto Her er det dyrest at oprette en foreningskonto
Prissammenligning: Find den billigste bank til din forening

Prissammenligning: Find den billigste bank til din forening

BANKGEBYRER: Der kan være flere tusinde kroner at spare ved at vælge den rette bank. I denne prissammenligning kan du finde bankerne med de laveste priser og få overblik over, hvilke gebyrer du især skal holde øje med.

I Albertslund går 36 borgere til demokrati dette efterår

I Albertslund går 36 borgere til demokrati dette efterår

BORGERSAMLING: Albertslund vil gerne lokke 10.000 nye borgere til kommunen de næste 10 år. Men hvordan skal Albertslund udvikle sig, så der er plads og fællesskaber til alle? Det svar forsøger 36 udvalgte borgere over 16 år, der alle sidder i Albertslunds første borgersamling, at komme frem til hen over efteråret. 

Tre nedslag i europæiske borgerting

Tre nedslag i europæiske borgerting

RUNDTUR: Tilliden til politikere er dalende. Som modsvar eksperimenterer man rundt om i verden med borgerting og borgersamlinger, der har til formål at bringe de politiske beslutninger tættere på borgernes ønsker. Her har du tre eksempler fra Europa. 

Coronavirus blusser op: Her er, hvad civilsamfundet skal vide

Coronavirus blusser op: Her er, hvad civilsamfundet skal vide

CORONASTATUS: Efteråret er kommet, og coronavirus påvirker igen store dele af samfundet. Her finder du seneste nyt om forsamlingsforbud, mundbind og hvad du skal gøre, hvis du oplever smittespredning i din civilsamfundsorganisation.

Gode råd: Sådan afrapporterer du bedst til fonde

Gode råd: Sådan afrapporterer du bedst til fonde

GUIDE: At lave en god og effektiv afrapportering til fonde kan være en uoverskuelig opgave for mange civilsamfundsorganisationer. For hvad skal med, og hvordan sikrer vi læring for os selv og fonden? Hanne Brinch er stifter af non-profit virksomheden Foundgood og giver her sine bedste råd.

Fond: Digital afrapportering gør det nemmere at måle “impact”

Fond: Digital afrapportering gør det nemmere at måle “impact”

AFRAPPORTERING: Hos Novo Nordisk Fonden er gammeldags papirrapporter, der samler støv på skriveborde og i vindueskarme, en saga. I stedet skal civilsamfundsorganisationer fortælle om deres resultater i søgbare databaser. Det sikrer transparens og sparer tid og ressourcer hos både fond og bevillingsmodtagere, lyder det.

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

FORSKNING: Professor Bjarne Ibsen og hans kolleger ved Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet har gennem flere år nærstuderet samarbejdet mellem kommuner og frivillige. Mange steder mangler de frivillige og kommuner klare aftaler for samarbejdet, lyder konklusionen.

I Ringkøbing/Skjern er frivillige rygraden i kommunens aktivitetscentre

I Ringkøbing/Skjern er frivillige rygraden i kommunens aktivitetscentre

BEST PRACTISE: Aktivitetscentrene i Ringkøbing/Skjern Kommune er hjemsted for cirka 220 aktiviteter, som frivillige i høj grad selv har defineret og driver. Her giver Janne Nielsen, der er leder af kommunens aktivitetsområde Sundhed og Omsorg, sine bedste råd til, hvordan du bedst fastholder og motiverer de frivillige hjælpere.

Opsang fra forsker: Pas på I ikke kvæler de frivillige med krav og regler

Opsang fra forsker: Pas på I ikke kvæler de frivillige med krav og regler

KRITIK: Frivilliges indsats er i sin natur “utæmmelig” og drevet af lysten til at gøre en forskel. Derfor bør kommuner holde igen med at styre ud fra egne idealer og standarder, lyder det fra CBS-forsker Anders La Cour. Han sætter også spørgsmålstegn ved Frivillighedsrådets store Good Governance-projekt og dens fokus på topledelse, tydelighed og klare strukturer.

Skridt for skridt: Sådan skruer du en effektfuld SoMe-kampagne sammen

Skridt for skridt: Sådan skruer du en effektfuld SoMe-kampagne sammen

GUIDE: Kampagner på sociale medier kan rokke politiske ståsteder og fremtrylle penge på finansloven, der ellers ikke fandtes. Astrid Haug og Benjamin Rud Elberth er SoMe-eksperter og giver her deres bedste råd, når du vil søsætte en kampagne, der skal skabe forandringer. 

Memory lane: Tre kampagner der skabte forandring

Memory lane: Tre kampagner der skabte forandring

TILBAGEBLIK: Hvis du som civilsamfundsorganisation gerne vil sætte dagsorden og skabe forandring, går vejen ofte gennem en SoMe-kampagne. Vi genbesøger her tre ikoniske kampagner.

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

BEST PRACTISE: I nutidens medielandskab er SoMe-kampagnen stedet, du for alvor kan samle natur- og klimainteresserede mennesker og kræve forandring. Danmarks Naturfredningsforenings digitale redaktør, Sanne Buggeskov, tager Civilsamfundets Videnscenter med om bag kulissen.

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

GUIDE: Mange kommuner har et småstøvet notat liggende om, at de gerne vil samarbejde med socialøkonomiske virksomheder, men de har samtidig svært ved at knække koden. I denne guide klæder Dorte Bukdahl, der er centerleder i Copenhagen Dome - Videnscenter for socialøkonomi, parterne på til at indgå i gode samarbejder. 

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

BEST PRACTISE: Da John Kvistgaard kom til Silkeborg Kommune, lå der ikke meget andet end en hensigtserklæring om socialøkonomi på et stykke papir. I dag - efter godt fem år - har kommunen succes med at få langtidsledige i job og har sparet millioner. Næste skridt er partnerskaber.