Tre nedslag i europæiske borgerting

RUNDTUR: Tilliden til politikere er dalende. Som modsvar eksperimenterer man rundt om i verden med borgerting og borgersamlinger, der har til formål at bringe de politiske beslutninger tættere på borgernes ønsker. Her har du tre eksempler fra Europa. 

“Den østbelgiske model”

Politisk er Belgien et kludetæppe. Den føderale regering kan tage år om at dannes, for internt i landet er der store regionale modsætninger.

I nord har du det flamsktalende mindretal, i syd det fransktalende og i øst det tysktalende.

De tre regioner har hver sin regionale regering, der på mange måder kører selvstændige, parallelle løb. 

Den østbelgiske model handler om at inddrage borgernes stemme i det tyske mindretals regering.

Det er det eneste eksempel i verden på, at borgere bliver inddraget så konsekvent i at forme fællesskabets politik. 

Den østbelgiske model står på to grundpiller: Et borgerråd og en borgersamling.

Borgerrådet består af 24 personer, der er valgt til rådet i 18 måneder. Hver sjette måned vil en tredjedel - altså otte personer - blive erstattet af otte andre personer.

Turnusordningen skal sikre, at rådet ikke kan sidestilles med et traditionelt parlament. Rådet har to opgaver.

Den første opgave er at formulere de spørgsmål, borgersamlingen skal drøfte. De bestemmer også størrelsen og varigheden af de midlertidige borgersamlinger, som kan være op til 50 personer udtrukket ved lodtrækning.

Når borgersamlingen har givet svar på eksempelvis isolering af skolebygninger, overdrager borgerrådet og borgersamlingen sammen resultatet til det regionale tyske parlament. 

Parlamentet er herefter forpligtet til at modtage og debattere svarene. Relevante ministre og parlamentet skal også kvittere for svarene.

Efter et år skal parlamentet beskrive, hvad de har gjort med rådene fra borgerne. Hvis de ikke vil medtage borgersamlingens anbefalinger, skal de begrunde den beslutning på skrift. 

Læs mere om den østbelgiske model her.

Det franske klimating
Skal fartgrænsen på motorveje nedsættes? Bør 50 procent af Frankrigs landbrug omlægges til økologi inden 2040? 

Forslagene var mange fra det klimaborgerting, som Frankrigs præsident Emmanuel Macron nedsatte i efteråret 2019.

Resultatet af arbejdet lå klar i sommer, og det er nu op til præsident Macron og hans regering at omsætte de i alt 149 forslag og sætte nogle af dem til folkeafstemning, sådan som præsidenten lovede i sit opdrag.

I alt 150 deltog franskmænd - repræsentativt udvalgt på baggrund af køn og socioøkonomiske parametre.

De var opdelt i fem forskellige temagrupper og skulle komme med indspark om, hvordan man tænker klimahensyn ind i landbrugsproduktion, byggebranchen, industri og beskæftigelse, transport og endelig forbrug. 

Nogle af forslagene fra borgertingets arbejde er allerede vedtaget ved lov.

For at nedbringe Frankrigs CO2-udledning skal man fremover holde døre lukkede til alle opvarmede og nedkølede offentlige bygninger.

Varmelamper, der blev meget populære på restauranter og cafeer, da man indførte indendørs rygeforbud i 2008, bliver ligeledes forbudt. 

Læser du fransk? Find mere om det franske klimating her.

Den irske model
I Irland har man ikke e-boks eller et andet digitalt værktøj, hvor man kan sende en fælles invitation ud til alle borgere.

Derfor ringer et analyseinstitut på udvalgte borgeres dør for at spørge, om de vil være med i det næste tidsafgrænsede borgerting.

Det første irske borgerting blev stiftet i 2016 og bestod af 66 repræsentative borgere samt 33 politisk udvalgte personer.

Den første opgave var at tage stilling til, om abort burde legaliseres i det stærkt katolske land.

En politisk varm kartoffel, der har præget Irlands politik, og som skiftende regeringer ikke turde sætte til folkeafstemning.

Men da borgertinget lavede sin egen afstemning, og et flertal var for, besluttede den siddende regering at spørge borgerne i en folkeafstemning.

Svaret fra det irske folk flugtede med holdningen i borgertinget, og i 2018 blev abort legaliseret i Irland.

Efter det første borgerting afsluttede sit arbejde, besluttede man, at det fremover skulle bestå af 99 repræsentative borgere og en formand.

De efterfølgende borgerting har siden banet vej for homoægteskaber, diskuteret hvilken rolle staten bør stille for at sikre ældre et værdigt liv, global opvarmning og er kommet med 13 konkrete initiativer til parlamentets klimapolitik.

Det nuværende borgerting har fået som opdrag at komme med anbefalinger til, hvordan man kan sikre mere ligestilling mellem kønnene. 

Her kan du læse om det irske borgerting.

Fin OECD’s nyeste rapport om Citizens’ Assembly her

Forrige artikel Coronavirus blusser op: Her er, hvad civilsamfundet skal vide Coronavirus blusser op: Her er, hvad civilsamfundet skal vide Næste artikel Her er det dyrest at oprette en foreningskonto Her er det dyrest at oprette en foreningskonto
Projekter skal turde tænke som virksomheder for at skabe forankring

Projekter skal turde tænke som virksomheder for at skabe forankring

FORANKRING: I civilsamfundet er man ofte så fokuseret på sin opgave, at man først tænker på forankring, kort tid før fondsmidlerne løber ud. Projekter skal se fremad og turde være mere som en forretning, siger organisatorer bag webinar om forankring.

“Digital terapi” gav DIGNITY nyt indblik i torturofres hverdagsliv

“Digital terapi” gav DIGNITY nyt indblik i torturofres hverdagsliv

BEST PRACTISE: Under coronakrisen omstillede DIGNITY, Dansk Institut mod Tortur, sine aktiviteter, så blandt andet terapiforløb kunne gennemføres digitalt. Det kom der en række uforudsete fordele ud af. Men digitale løsninger er ikke et quick-fix, lyder det også fra direktør Rasmus Grue Christensen.