Ungefællesskab forandrer Nørrebro med homo-debatter og politisk speeddating

FORANDRING: 12 unge fra indre Nørrebro har succes med at tiltrække udsatte unge til demokratiske debatter. Altinget tog med til et arrangement, der blev afbrudt af et skyderi.

“Fuck mand. Når ham der fra Dansk Folkeparti kommer herop, så ruller vi ham. Hvordan kan han være skolelærer og medlem af det parti?”

Spørgsmålet bliver stillet lavmælt og med en let latter af en ung mand med korslagte arme. En flok drenge griner på den anden side af bordet, mens de nikker anerkendende til deres vens spørgsmål.

De unge drenge sidder rundt om et bord i et lokale på Nørrebro i København, med fire friskbagte pizzaer foran dem.

Foreningen Ågårdens Ungefællesskab fra indre Nørrebro har inviteret syv lokalpolitikere og de unge fra bydelen til arrangementet “Pizza og Politik” for at skabe debat mellem de unge og politikerne.

“Vi interesserer os ikke for politik”
De 12 unge fra Ågårdens Ungefællesskab fordeler hurtigt de 52 deltagere til aftenens arrangement ud på syv borde og placerer en lokalpolitiker ved hvert et bord. Herfra skal politikerne rotere og speeddate med de unge med en pizza i hånden.

“Vi er her på grund af pizzaerne, ikke fordi vi interesserer os for politik,” siger en ung mand, der sidder ved et bord sammen med Enhedslistens kandidat til borgerrepræsentationen Gyda Heding.

Men da forkvinden for Ågårdens Ungefællesskab, Fenek Ismail, fløjter arrangementet og speeddatingen igang, virker det som om, at de hårdkogte drenge har mere travlt med at stille spørgsmål end at spise pizza.

“Hvad med det der Amager Fælled? Skal man bygge på den der naturgrund? Og hvad med klimaforandringer, hvad går I ind for der?” spørger den unge mand med korslagte arme.

Først efter flere minutters samtale med Gyda Heding får drengene ved bordet åbnet op for pizzabakkerne, mens der summer af snak mellem politikerne og de unge ved de resterende borde.

I øjenhøjde med målgruppen
Fenek Ismail sidder ved et af bordene og betragter en af de unge deltagere debattere med Henrik Svendsen fra Dansk Folkeparti. Forkvinden har svært ved at skjule sin begejstring.

“Jeg kan se, at det skaber en forandring, at vi er nogle unge mennesker, der rent faktisk stiller os op og gør noget. Vi taler med de unge i området og opfordrer dem til at komme. Og når vi ser, hvor mange der kommer i dag, så bliver jeg bare stolt,” siger Fenek Ismail.

Hun kender mange af drengene ved arrangementet, for de bor i de udsatte boligområder på Nørrebro, som hun selv gør. Det er epicentret i den verserende bandekonflikt, og det ligger forkvinden og resten af det lille ungefællesskab tungt på sinde at forsøge at skabe det fundament, der fremmer den demokratiske deltagelse.

“Mange af de her drenge lytter til os, for de kender os. Ved vores første arrangementer deltog kun et par stykker, I dag er der kommet ret mange. Nogen ser os som deres søskende eller som en rollemodel. Det gør, at vi har en stor påvirkning på de her drenge, for de respekterer os,” siger forkvinden.

Dansk Folkeparti på udebane
Imens er Henrik Svendsen fra Dansk Folkeparti rykket over til et bord, der emmer af skepsis.

“Ja, jeg kommer fra DF, men jeg er flink nok,” siger Henrik Svendsen, inden han opfordrer de unge ved bordet til at spørge løs.

En dreng med omvendt kasket spørger Henrik Svendsen, om han går ind for at bruge flere penge på ungdomsklubber på Nørrebro? Kandidaten fra Dansk Folkeparti bruger et par minutter på at svare, hvorefter den unge dreng tilføjer:

“Men hvor højt prioriterer i det så"?

Henrik Svendsen løfter hovedet lidt på skrå og sender et anerkendende smil tilbage.

Det er netop den dialog, Fenek Ismail og hendes venner fra Ågårdens Ungefællesskab forsøger at skabe i alle deres arrangementer. Fenek Ismail og hendes medlemmer fortæller, at Ågårdens Ungefællesskab blev skabt for to år siden, da en række piger ikke syntes, der foregik nok i deres ejendom.

“Vi manglede noget aktivitet i vores gård. Samtidig var der et tomt festlokale, der ikke blev brugt særlig meget, og det kunne vi bruge til at skabe et bedre fællesskab i vores område,” siger Fenek Ismail.

Fra miniput til storspiller
Gennem årene har det lille ungefællesskab arrangeret alt fra Halloweenfester og Eid-fester til børnepasningsgrupper. Og med tiden har fællesskabet fået egne lokaler stillet til rådighed af boligselskabet fsb, samtidig med at de laver større arrangementer andre steder på Nørrebro.

“I starten var det for hyggens skyld, men nu har vi nogle budskaber, vi gerne vil ud med og noget, vi selv vil blive klogere på,” siger forkvinden.

I oktober arrangerede Ågårdens Ungefællesskab derfor et arrangementet om køn, seksualitet og etnicitet.

“Der er rigtig mange fordomme om homoseksuelle med anden etnisk baggrund, og vi vil gerne nedbryde de fordomme, der er på Nørrebro. I vores område bor der mange med anden etnisk baggrund, og for de fleste er det ikke normalt at være homoseksuel. Mange synes, det er forkert,” siger Fenek Ismail.

Mere end 50 deltog i arrangementet, og det var en øjenåbner, fortæller hun.

“Vi fik hørt rigtig manges historier, og vi fik sat tal på, hvor mange homoseksuelle, der bliver undertrykt. Det var en øjenåbner, for vi går jo ikke og tænker over, hvilke udfordringer der er forbundet med at være homoseksuel.”

“De skyder ved Folkets Park”
Fenek Ismail ved godt, at ungefællesskabets arrangementer ikke rammer de mest hårdkogte kriminelle på Nørrebro. Men hun tror på, at budskaberne og den gode dialog ved arrangementerne breder sig som ringe i vandet til de unge og ud i resten af miljøet på Nørrebro.

“De skyder ved Folkets Park,” udbryder en fra lokalet pludseligt.

Der bliver stille et øjeblik. Flere hiver deres telefoner op af lommen. DR, Politiken og Berlingske har ingen nyheder omkring det. Men folk i lokalet bor i området. Det er deres hjem.

“Vi kan se det på snapchat,” siger en ung pige, da en af politikerne spørger, hvordan de kan være sikre på, at der faktisk er blevet skudt.

Mens politikerne og de debatlystne unge har diskuteret løsningerne på Nørrebros udfordringer, er et projektil fløjet gennem luften mindre end 400 meter fra arrangementet. Det er tyve minutter siden, at en 25-årig mand med banderelationer blev ramt på kroppen ved Folkets Park i København.

Et arrangement i opløsning
Fenek Ismails smil er stivnet. Ved siden af hende sidder en dreng, der argumenterer for, hvorfor han ikke vil stemme ved kommunalvalget om nogle uger. Bagved hende samler en gadeplansmedarbejder en flok unge, der skal hjælpes forbi politiets afspærringer for at komme hjem. Og et øjeblik virker det som om, at arrangementet er i opløsning.

Men det sker ikke. Politikerne og de mange unge insisterer på at fortsætte.   

“Selvom vi prøver at komme ud med et budskab til de kriminelle ved at holde demonstrationer og samles, rammer det ikke de mennesker, der skyder i gaderne. De er mere hævngerrige, end de er villige til at lytte til andre, og det er et stort problem,” siger Fenek Ismail.

Men hun er glad for, at så mange bliver hængende og fortsætter snakken.

“Vi  kommer mere intimt ind på kandidaterne ved at dele kandidaterne op, i stedet for at stå på en scene hvor de forsøger at tage sig bedre ud end den anden kandidat. Når de sidder alene, kommer vi dybere ind i deres holdninger, og vi får mere information om, både hvad de vil, og hvad vi vil, og det fungerer åbenbart,” siger forkvinden.

Arrangementet afsluttes ved, at alle politikerne stiller sig op og fortæller, hvad de har lært af de unge denne aften. Alle er enige om, at de er blevet klogere på problemer, som de ikke kendte til.

Unge tiltrækker unge
Bagerst i lokalet rækker Rola El Dirawi  sin højre hånd i vejret.

“Kom så piger, op med hånden. Og så ti klap på skulderen,” råber hun ud i lokalet.

Pigerne fra Ågårdens Ungefællesskab rækker deres højre hånd i vejret og klapper sig selv på venstre skulder, mens de griner lidt forlegent.

“I er virkelig seje, det er så godt,” siger Rola El Dirawi, der er naboskabs- og familiemedarbejder i projektet “Det Gode Naboskab” som Københavns almene boligorganisation fsb står bag, og som er en del af den boligsociale helhedsplan.

Rola El Dirawi og Det Gode Naboskab har fulgt Ågårdens Ungefællesskab gennem længere tid for at støtte fællesskabets udvikling. Og hun er stolt af den forskel, som de unge foreningsmedlemmer gør i lokalområdet.

“Køn, seksualitet og etnicitet og nu lokalpolitik. Det er der ikke mange, der kan få unge til at deltage i herinde på Nørrebro. Men de her piger, de gør det bare. De unge deltager, når det er unge, der er afsender på et arrangement,” siger familiemedarbejderen.

Hun tilskriver de unge en stor ære for, at flere unge i de udsatte boligområder på Nørrebro er begyndt at interessere sig for de demokratiske processer. For de her unge kan ændre noget, hvis de gider, mener Rola El Dirawi.

En anden slags rollemodel
“De er ikke den slags rollemodeller, der bare stiller sig op og fortæller deres egen historie. Nej, de fortæller deres historie og vision gennem deres handlinger og deltagelse. Og i miljøet kan vi se, at mange af de andre unge begynder at se op til dem og bliver inspireret til at tage lignende initiativer,” siger Rola El Dirawi.

Hun har derfor indgået et samarbejde med Mellemfolkeligt Samvirke, der hjælper ungefællesskabet med at blive bedre til at kommunikere, arrangere workshops og dermed skabe forandringer.

“De unge i fællesskabet bliver mindet om, at hvis man vil tages seriøs, så skal man også selv være seriøs. De har forstået, hvis man vil ændre noget, så skal man troppe op og fortælle, hvad man gerne vil. Og det er nu feset ind. Så nu skriver de klagebreve og er helt klare på, hvilke rettigheder og pligter de har som borgere,” siger familiemedarbejderen.

Nye tiltag på vej
Ågårdens Ungefællesskab har sat så stort et præg på de unge på indre Nørrebro, at Det Gode Naboskab har søsat et nyt projekt, hvor de forsøger at opmuntre andre piger på Nørrebro til at danne en forening, der minder om Ågårdens Ungefællesskab.

“Vi har cirka 50 piger, der bruger projektet. og sammen med Mellemfolkeligt Samvirke forsøger vi at få stablet workshops på benene, der handler om at motivere de unge til at forstå den demokratiske deltagelse for at ændre noget,” siger Rola El Dirawi.

Forrige artikel Lær for Livet: Vi flytter anbragte børn et læringsår på 14 dage Lær for Livet: Vi flytter anbragte børn et læringsår på 14 dage Næste artikel Derfor fravælger Amnesty økonomisk støtte fra virksomheder Derfor fravælger Amnesty økonomisk støtte fra virksomheder
  • Anmeld

    Evald Sørensen · Pensionist

    Godt gået.

    De der piger fra Ågården burde have Nobels fredspris,

Her er halvanden times ansøgningstips fra tre markante fonde

Her er halvanden times ansøgningstips fra tre markante fonde

FONDSANSØGNING: Ræk ud og spørg om hjælp, vi kan være med til at åbne dørene for jer. Det var bare en af mange opfordringer, som Nordea-fonden, Egmont Fonden og Bikubenfonden gav til 130 deltagere ved Civilsamfundets Videnscenters nye læserarrangement, Videnscentret Live i sidste uge.

Sådan leder du frivillige under valget

Sådan leder du frivillige under valget

LEDELSE: Identificer interesser, søg motivationen, og mæng dig med de frivillige. Frivilligeksperter og partisekretærer giver deres bud på god ledelse, når både partisoldaten og mor melder sig som frivillig i valgkampen.

Sådan bider foreningen Fair Dog sig fast i haserne på politikerne

Sådan bider foreningen Fair Dog sig fast i haserne på politikerne

FOLKEBEVÆGELSE: Siden hundeloven blev indført i 2010, er næsten 3.000 hunde blevet aflivet. Lige så længe har en “hundelobby” bekæmpet loven. Bevægelsen udnytter mediernes spilleregler og låner lidt af Linse Kesslers stjernedrys. Men den virkelige kamp bliver ført uden for rampelyset bag Christiansborgs mure.

Her er, hvad græsrodsbevægelser kan lære af #Metoo

Her er, hvad græsrodsbevægelser kan lære af #Metoo

FOLKEBEVÆGELSE: Da #Metoo rullede, stod græsrodsbevægelser i Sverige klar. I Danmark blev #Metoo modtaget mere afdæmpet. Men uanset hvilket land, sagen ramte, satte den dagsorden. Til inspiration for alle, som drømmer om at få deres mærkesag øverst på den globale dagsorden, er her historien om, hvordan #Metoo blev til den perfekte storm.

Overblik: Her er fordelene ved robotteknologi

Overblik: Her er fordelene ved robotteknologi

TEKNOLOGI: Mange civilsamfundsorganisationer kan med fordel overlade mange administrative opgaver til robotter. I denne artikel giver en ekspert fra Dansk Industris ekspertpanel dig overblik over fordelene ved at bruge robotteknologi i jeres organisation.

Forsker: Her er de 4 største udfordringer for civilsamfundet i Europa

Forsker: Her er de 4 største udfordringer for civilsamfundet i Europa

Udfordringerne for det europæiske civilsamfund hober sig op, fastslår en af forskerne bag det hidtil største studie af civilsamfundet i Europa. Mangel på frivillige, fokus på målbar effekt og ansættelse af mindre fagligt kompetente personale er blot nogle af de tendenser, der presser den såkaldte tredje sektor, mener Bernard Enjolras.

I tal: Den tredje sektor i Europa

I tal: Den tredje sektor i Europa

NØGLETAL: Den tredje sektor spiller en afgørende rolle i EU. Derfor har forskningsprojektet Third Sector Impact sat sig for at kortlægge størrelsen og betydningen af den tredje sektor i EU og Norge. Her får du et overblik over nøgletallene.

Gratis bog: The Third Sector as a Renewable Resource for Europe

Gratis bog: The Third Sector as a Renewable Resource for Europe

UDDRAG: Efter aftale med forlaget Palgrave Macmillan bringer Altinget et kapitel fra bogen The Third Sector As A Renewable Resource for Europe af Bernard Enjolras, Lester M. Salamon, Karl Henrik Sivesind og Annette Zimmer. Bogen giver indsigt i nye tendenser i civilsamfundet i Europa og udpensler, hvor det europæiske civilsamfund er på vej hen.

Sådan tænker du (endnu mere) samfundsansvar ind i din organisation

Sådan tænker du (endnu mere) samfundsansvar ind i din organisation

GUIDE: I din ngo, socialøkonomiske virksomhed eller forening arbejder I garanteret allerede med samfundsansvar, fordi det ligger i civilsamfundets dna. Her guider chefkonsulent i Erhvervsstyrelsen Ellen Marie Friis Johansen gennem fire trin, der kan gøre jeres CSR-profil endnu skarpere.