Grønt overblik: Det skal du holde øje med i denne uge

DET SKER: I en uge domineret af kommunalvalget er Dansk Vand Konference 2017 og Wilhjelmkonferencen blandt højdepunkterne.

Foto: Colourbox
Klaus Ulrik Mortensen

Blot otte dage før årets politiske højdepunkt er der ikke noget at sige til, at ugens program fremstår en smule svækket.

Det er i den grad kommunalvalget 21. november, der dominerer den aktuelle debat. Og da et kommunalvalg i sagens natur er en fragmenteret størrelse, er det umuligt at bibringe et overblik over 98 decentrale grønne debatter.

Der er dog en række arrangementer i ugens løb, som har landsdækkende interesse.

Mandag
Teknologisk Institut og InnoBYG holder konference om cirkulært kvalitetsbyggeri. Konferencen fokuserer særligt på, om cirkulære byggeprodukter er lige så gode som lineære. Blandt talerne er forhenværende EU-kommissær og minister Connie Hedegaard, som vil komme med sit bud på, hvordan omstillingen til den cirkulære dagsorden kan lykkes i Danmark.

Se program

Tirsdag
Dansk Vand Konference 2017 afholdes i Aarhus. Den to dage lange konference kommer omkring emner som skybrud, fremtidens renseanlæg, vandkvalitet og mikroplast. Målgruppen for arrangementet er alle medarbejdere i vand- og spildevandsforsyningsselskaberne, rådgivere samt øvrige, der arbejder med vand- og spildevandsforsyning.

Se programmet for konferencen her

Søfartsstyrelsen holder sammen med Danske Rederier, Danske Maritime og IDA Maritim konference om autonome skibe. I løbet af dagen vil en række oplæg belyse emnet, heriblandt fokus på digitalisering, EU-Kommissionens arbejde med autonome skibe og eksempler på steder, hvor autonome skibe allerede benyttes i et vist omfang.

Læs mere her

0:000:00