Jørgen Henningsen: Ny energiaftale bør tage fat på problemerne med biomasse

DEBAT: Hvis den kommende energiaftale skal ende med at være helt rigtig, kræver det, at der tages politisk hånd om problemerne med stigende biomasseforbrug. Der bør gøres op med ukloge rammebetingelser, for omstillingen væk fra biomasse skal sættes i gang nu, mener Jørgen Henningsen.

Af Jørgen Henningsen
Debattør og seniorrådgiver ved European Policy Centre, fhv. direktør i EU-Kommissionen

Med den brede enighed om de problemer, der knytter sig til det voksende forbrug af især importeret biomasse i den danske energiforsyning, er det rimeligt at forvente, at enigheden også bliver afspejlet i en kommende energiaftale.

Først og fremmest er der brug for en mere korrekt bogføring af CO2-udslippet fra biomasse. Det er en dårlig undskyldning for en åbenlyst misvisende bogføring (automatisk CO2-neutralitet), at en korrekt bogføring er mere kompliceret.

Dernæst er der brug for en advarsel, når nogle anfører, at biomasseforbruget er mindre problematisk, fordi højere CO2-indhold i atmosfæren og varmere klima medfører mere kulstofbinding.

Øget CO2- og metan-udslip, som følge af smeltning af permafrost eller øget opvarmning af polarhavet, er faktorer, der forstærker opvarmningen. Det kan vi ikke gøre meget ved, men vi kan i det mindste lade være med straks at udnytte den/de fordel(e), der måtte følge af klimaændringerne.

Omstillingen kan ikke vente
Når det er sagt, er der brug for konkrete tiltag i energiaftalen. Tiltag, der allerede nu påbegynder omstillingen til en langtidsholdbar energisektor og ikke bare en overgangsløsning.

Det har taget 30 år at komme fra de første kommercielle vindmøller til, hvor vi er i dag, og omstillingen til varmepumper, med eller uden geotermi, behøver forhåbentlig ikke tage lige så længe, for det nytter ikke at tro, at vi kan vente til op mod 2030, før vi gør noget ved det.

Ukloge rammebetingelser
Der er også brug for en ændring af rammebetingelserne. Selvom energiafgiften på el til boligopvarmning er blevet nedsat, er det stadig sådan, at den tvivlsomme teknologi (biomasse) er afgiftsfri, mens den attraktive er beskattet. Det er ikke intelligent.

Er der overhovedet nogen, som mener, at vores omstilling til vind, sol eller biomasse ville have fundet sted uden positive, direkte eller indirekte, økonomiske incitamenter?

Der er åbenlyst nogle usikkerheder omkring, hvor langt en fuldstændig fjernelse af afgifter på el til varmepumper og geotermi vil bringe os.

Det spørgsmål vil kunne finde sit svar ved offentligt udbud af et begrænset antal anlæg på samme måde, som havvind i årevis har været udbygget ved offentlige udbud. Og selv om det skulle vise sig, at der bliver brug for en vis støtte til at sætte i gang, er der ingen grund til panik.

Det er den slags systemløsninger, vi fremover skal leve af, hvis vi fortsat vil være eksportører af energiteknologi i stor skala.

Den rigtige energiaftale
Energiaftalen bør også forholde sig til en række lovbestemmelser, der gav rigtig god mening, dengang det drejede sig om at omstille til mest mulig kraftvarme, men som i dag er blevet en hindring for den ønskede udvikling.

Der er nok at tage fat på, og det er vigtigt, at vi ikke bare får den bredeste mulige energiaftale, men også den rigtige energiaftale.

Og så gør det ikke noget, om forhandlingerne tager en måned eller to ekstra, for en videreførelse af skabelonen fra energiaftalen 2012 er ikke godt nok.

Forrige artikel Thyrring: Jeg vil skrive mit ledelsesgrundlag og dele på DMI Thyrring: Jeg vil skrive mit ledelsesgrundlag og dele på DMI Næste artikel Dansk Fjernvarme til gassektoren: Frygt ikke ophævelse af brændselsbindingen Dansk Fjernvarme til gassektoren: Frygt ikke ophævelse af brændselsbindingen
Blå partier efterlyser regeringsudspil til klimalov

Blå partier efterlyser regeringsudspil til klimalov

KLIMALOV: Både Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti forventer et udspil fra regeringen, inden forhandlingerne om en ny klimalov starter senere på måneden. De tre blå partier kræver, regeringen åbner op for, hvordan den vil nå klimamålet.