Konservative holder fast i brintbiler

KLIMA: Konservative fastholder i deres nye grønne udspil, at brintbiler skal løfte fremtidens transportproblemer i fællesskab med batteribiler. Det har altid været en kombiløsning, siger brintbranchen, men Dansk Elbil Komité er uenig.
Per Ørum Jørgensen vil have brintbilerne på banen sammen med elbilerne
Per Ørum Jørgensen vil have brintbilerne på banen sammen med elbilerne
Anne Bjerregaard
Elbilen har indtaget den energipolitiske scene og delvist kørt brintteknologien ud på et sidespor. Men i udspillet " Det grønne Danmark" fokuserer Konservative målrettet på brintteknologien og foreslår blandt andet en infrastruktur af brint i Danmark inden 2011. Det handler ikke om enten el eller brint, slår Per Ørum Jørgensen (K), partiets klima- og miljøordfører, fast

"Hvis vi ser på alle de udfordringer, vi har i transportsektoren, så er det klimamæssigt vigtigt at spille på alle heste. Der bliver tit sat et modsætningsforhold op mellem el og brint, men vi mener, at det ville være fornemt at køre fuld fart på begge teknologier," siger Per Ørum Jørgensen.

Elbilen skal ikke køre alene
Han mener, at der også politisk eksisterer den misforståelse, at elbilen vil kunne løfte CO2-udfordringen alene.

"Vi kunne godt være kommet et stykke længere, end vi er nu, hvis brintteknologien også havde været prioriteret politisk. Men det er en diskussion, som også er imellem forskere. For eller imod," siger Per Ørum Jørgensen, der frygter, at diskussionen om de to teknologier kan udvikle sig til en næsten religiøs diskussion:

"I Danmark kan vi sagtens skabe nye arbejdspladser inden for begge felter og skabe ny teknologi, der kan tage hensyn til miljøet og klimaet på begge felter," siger Per Ørum Jørgensen.

Hvis vi ser på alle de udfordringer, vi har i transportsektoren, så er det klimamæssigt vigtigt at spille på alle heste. Der bliver tit sat et modsætningsforhold op mellem el og brint, men vi mener, at det ville være fornemt at køre fuld fart på begge teknologier

Per Ørum Jørgensen
Klima- og miljøordfører, Konservative

Batterierne kan snart konkurrere
Dansk Elbil Komité er ikke enig med de Konservative i, at brintteknologien er moden nok til at tage de trafikale problemer op.

"På kort sigt skulle man hellere se på en elbil med en lille dieselmotor til at lade batteriet op. Brinten kommer måske længere ude i fremtiden, når vi har fået mere styr på den," siger Per Praëm, næstformand i Dansk Elbil Komité.

Lige nu er brintbilens styrke, at den kører længere end elbilen på en optankning. Men Per Praëm mener, at den udvikling, der lige nu sker i eksempelvis Kina inden for batterier, på sigt vil tage brintbilerne i opløbet.

"Vi har to millioner biler i Danmark, der gennemsnitligt holder 10 år, så er det højest 10 procent biler, vi får skiftet ud om året. Inden vi får skiftet de biler, der kører de lange strækninger, er batterierne så udviklet, at de kan konkurrere," siger Per Praëm.

Vigtigt at udvikle begge teknologier
Brint-udviklingsselskabet H2 Logic er derimod enig med Konservative i, at ren satsning på den ene teknologi frem for den anden ikke er vejen at gå:

0:000:00