Flertal kræver handlingsplan for geotermi
Klima- og energiminister Lykke Friis (V) bør undersøge, hvordan varme fra undergrunden bliver en større del af den danske varmeforsyning, mener et bredt flertal i Folketinget.
Foto: Colourbox.dk
Emilie Iess Halberg
JournalistKasper Pihl Møller
JournalistEt flertal i Folketinget kræver nu, at klima- og energiminister Lykke Friis (V) får lavet en national handlingsplan for geotermi.
Meldingen kommer efter, at S og SF har fremsat et beslutningsforslag til en national handlingsplan for, hvordan de danske ressourcer for geotermi kan udnyttes bedst muligt.
Konkret foreslår S og SF, at man afsætter 25 mio. kr. til at se på, hvordan geotermi hurtigst muligt kan blive integreret i varmeforsyningen.
Både V, K, DF mener, at der er behov for en plan, men partierne har ikke har taget stilling til, om de vil stemme for oppositionens forslag:
"Det er noget, vi vil se yderst positivt på. Geotermi er en ganske fin måde at forsyne fjernvarmeværkernes behov for varme på," siger energiordfører Per Dalgaard (DF).
V og K er positive
Også regeringspartierne er positivt stemt overfor en handlingsplan:
"Vi er meget opmærksomme på, hvad mulighederne er for at få en så stor udnyttelse af den geotermiske varme som overhovedet muligt, og alle gode kræfter vil den vej. I Venstre ønsker vi at styrke den geotermiske varme både forskningsmæssigt og indsatsmæssigt i de områder af Danmark, hvor der er mulighed for det," siger energiordfører Lars Christian Lilleholt.
Energiordfører Jakob Axel Nielsen (K) er også positiv over for forslaget, selvom han endnu ikke har lagt sig fast på, om han vil stemme for oppositionens forslag:
"Det er da fornuftigt at finde ud af, hvad potentialet er i det. Alt hvad der kan bidrage til selvforsyning, det skal vi have viden om, men der skal jo kun sættes en undersøgelse i gang, hvis der ikke allerede foreligger den nødvendige viden," siger Jakob Axel Nielsen.
I 2005 blev det geotermiske anlæg på Amager ved Margretheholm sat i drift. Anlægget pumper varmt vand op fra undergrunden fra 2,6 kilometers dybde og kan forsyne 1 pct. af Københavnsområdet med fjernvarme.
Geotermisk energi er varme fra jordens indre. I Danmark kan denne vedvarende energi udnyttes ved at pumpe geotermisk varmt vand op fra 1,5-3 km dybde og derefter overføre varmen til fjernvarmenettet. Mulighederne for at udnytte den geotermiske energi afhænger bl.a. af de geologiske strukturer og temperaturen på vandet i undergrunden.
Varmepumperne i det geotermiske anlæg drives af overskudsvarme fra Amagerværkets produktion. Når varmepumper drives af varme i stedet for el, kan det både give en lavere pris på varmen såvel som store miljøfordele.
En undersøgelse foretaget af HGS har vist, at der er geotermisk energi nok til at dække 30-50 pct. af københavnernes fjernvarmebehov i flere tusind år. Meget tyder desuden på, at der er rigtig gode muligheder for at indvinde geotermisk varme i store dele af Danmark.
Radikale vil stemme for
I Det Radikale Venstre vil man stemme for forslaget.
"Jeg regner bestemt med, at vi vil stemme for. Vi mener, der er store muligheder i geotermi, og det er især vigtigt, at man ved, hvad man gør, og at man får et nationalt overblik over, hvem der gør hvad," siger energiordfører Margrethe Vestager.
Det er da fornuftigt at finde ud af, hvad potentialet er i det.
Jakob Axel Nielsen (K)
Energiordfører
Men hun mener, at en handlingsplan for geotermi skal være en del af en større plan, så det bliver nemmere at overskue hvor stort et bidrag, der skal komme fra de forskellige energiformer, og hvor finansieringen skal komme fra.
Uudnyttet potentiale
Ifølge Hovedstadens Geotermiske Samarbejde er der varme nok i den københavnske undergrund til at dække 30-50 procent af Købehavns fjernvarmeforbrug i flere tusinde år.
Men på nuværende tidspunkt leverer et forsøgsanlæg på Amager kun én procent af Københavns varmeforsyning.
Den finansielle risiko
En af de største barrierer for den videre udvikling af det geotermiske potentiale er økonomien. Ingen har lyst til at påtage sig den økonomiske risiko, der er forbundet med etablering af nye anlæg og de nødvendige indledende boringer, som kan vise sig frugtesløse.
S og SF foreslår, at den økonomiske barriere overkommes ved at sprede den finansielle risiko gennem forsikringsordninger. Men energiordfører Ole Hækkerup (S) mener også, at DONG burde melde sig på banen.
