Vandsektorloven skader forbrugere og klimaet

Af Franz Hansen, Bestyrelsesformand i Spildevandscenter Avedøre I/S,
Ulrik Kragh, Bestyrelsesformand i Horsens Vand A/S og
Hans Elbek, Bestyrelsesformand i Århus Vand A/S

Med en ny lov på vandområdet skal vandsektoren effektiviseres og gøres mere gennemskuelig. Selvom vi er enige i de overordnede mål i den såkaldte vandsektorlov, så vil vi alligevel tillade os også at stille spørgsmålet, om ikke lovgiverne er gået for vidt i deres iver for at sætte vandbranchen under administration? Det nytter ikke at binde os på hænder og fødder, og så derefter forvente, at vi kan springe højt efter pålagte effektiviseringer.

Helt galt er det, at vandselskabernes indsats for at udnytte energiressourcerne i spildevandet forplumres af et bureaukratisk regelsæt. Enten skal Folketinget mene sin klimaambition alvorligt og fritage energiområdet fra omsætningsbegrænsningerne, eller alternativt skal styrelserne til at lytte bedre til branchens råd og erfaringer. Som det står lige nu, er det til skade for såvel forbruger som klimaet, og det kan vel ikke være meningen!

Stort potentiale
På renseanlæggene er der et stort potentiale for at producere miljøvenlig energi. Som en naturlig del af slambehandlingen produceres der biogas, og den udnyttes i dag i gasmotorer til produktion af el. Denne el afsættes til elforsyningsnettet, og overskudsvarmen fra produktionen af el udnyttes i slambehandlingsprocesserne.

Fremover er el-produktion dog en såkaldt tilknyttet aktivitet, og det medfører en række restriktioner, så vandselskaberne ikke udnytter deres monopollignende status til unødigt at presse andre udbydere på området. Derfor har man fastsat en grænse for omsætningen på 2 millioner kroner om året på disse aktiviteter, medmindre de udskilles i et separat selskab. I så fald må omsætningsloftet øges til 6 millioner kroner for et vandselskab med en årlig omsætning på 250-750 millioner kroner.

Formuer til advokater
Konkret betyder det for et selskab som Århus Vand, at man skal til at overveje, om man vil sælge en fuldstændig integreret del af renseanlægget. I Århus sælger man nemlig el for ca. 2,2 millioner kroner om året, og man må derfor ikke gennemføre yderligere tilknyttede aktiviteter. Hvis man udskiller aktiviteten, så vil man dog skulle sælge biogassen til et energiselskab, der tager sig af gasproduktionen og gaslagringen, mens vandselskabet tilbagekøber den procesvarme, der er basal forudsætning for driften af slambehandlingen. Det er en teknisk dårlig løsning, den er bureaukratisk, og selskaberne skal bruge formuer på advokater og revisorer alene for at gennemskue de komplicerede forhold. Vandsektoren bliver derfor næppe billigere eller mere gennemskuelig, og den bliver heller ikke mere grøn. Det er ærgerligt. Potentialet er som sagt stort. Flere vandselskaber arbejder f.eks. med projekter, der skal optimere energiudvindingsprocessen af biogas, så over 90 procent af energipotentialet i biogassen bliver udnyttet. Selvom der er et stykke vej til, at branchen kan være energineutral, ved vi, at det er muligt.

Det kræver dog en lovgivning, der skaber et incitament til, at selskaberne drives effektivt og miljøvenligt. Det alt for lave omsætningsloft for tilknyttede aktiviteter virker modsat, og det er nødvendigt, at vi hæver loftet til måske 10 eller 15 procent af virksomhedernes omsætning.