Alternativet: En grøn fugl i hånden er bedre end ti på taget

DEBAT: Titlen som "grønt foregangsland" forpligter. Selv om det er sandt, at den grønne omstilling bliver billigere med tiden, så kommer der slet ikke nogen omstilling, hvis alle lande venter på, at andre vil løfte byrden. Derfor må Danmark gå foran, skriver Jonathan Ries (ALT) og Christian Poll (ALT). 

Af Jonathan Ries og Christian Poll
Hhv. folketingskandidat og medlem af Folketinget og energi- og grøn omstillingsordfører, Alternativet

Da regeringen præsenterede sit forslag til, hvordan vi udbygger vedvarende energi i de kommende år, blev det heftigt diskuteret, om ambitionsniveauet for 2030 var højt nok.

Men mens vi diskuterer vores mål for 2030, er et andet spørgsmål rykket i baggrunden: Hvordan omstiller vi vores samfund?

To muligheder bliver diskuteret: Venter vi indtil 2025 eller 2028 med at implementere de nødvendige projekter for at nå 2030-målet? Eller fortsætter vi den kontinuerlige grønne omstilling, som vi har gjort indtil nu, og hvor vi løbende vurderer og øger vores ambitionsniveau?

Naboer i overhalingsbanen
Vi er verdensmestre inden for energisystemer, investeringsvilkår og grønt iværksætteri.

Det skriver Venstre i deres mediekampagne "Sådan, Danmark!" – og det kan vi bestemt være stolte af.

Danmark er et af de lande i verden, som er længst fremme i forhold til at omstille energisystem fra fossile brændsler til vedvarende energi. Men er vi også det om ti år? Vi ser allerede nu, at andre lande overhaler os i den grønne omstilling.

Meget snart vil vi ikke længere være det "grønne foregangsland", som vi så gerne bryster os med.  

Lande som Sverige og Storbritannien har allerede nu sat rammer for innovation og omstillingsambitioner, som er mere ambitiøse end Danmarks. Desuden har flere politikere i de sidste uger ønsket sig at "udskyde" visse dele af den grønne omstilling.

Nogen må gå foran
I DR Debatten 27 april i år diskuterede flere partier eksempelvis at udskyde flere havvindmølleprojekter.

To argumenter for ikke at øge ambitionerne og vente med at tage flere initiativer bliver ofte nævnt:

  1. Det bliver billigere, hvis venter, fordi der kommer ny, billigere teknologi. Teknologien er ikke moden endnu.
  2. Alternativet vil gerne sætte højere ambitioner for den grønne omstilling, så vi også er foregangsland om 10 eller 20 år.


Samtidig mener vi, at flere initiativer skal sættes i søen nu – ikke først om 10 eller 20 år. Der er især to grunde til vores holdning:

For det første er det meget sandsynligt, at grønne teknologier bliver billigere, hvis flere investerer i grønne omstillingsprojekter.

Det er også rigtigt, at grønne teknologier bliver mere modne, hvis der investeres i udviklingen. Desværre får vi en kæmpe udfordring, hvis alle lande begynder at tænke på den her måde.

Det ville nemlig betyde, at alle lande venter på, at andre lande skal gøre noget fornuftigt i forhold til at begrænse den globale opvarmning. Men hvis alle venter, ser vi ikke flere investeringer, og teknologier bliver hverken mere modne eller billigere.

Nogen må gå foran.

Ikke kun vindmøller
Hvis vi vil være et "grønt foregangsland", som regeringen selv udtrykker det, skal vi ikke vente med at sætte flere initiativer i gang. Desuden skal vi ikke kun fokusere på vedvarende energi.

Energibesparelser, transport og landbrug er også centralt i den grønne omstilling.

For det andet skal vi flytte diskussionen væk fra alene at handle om de (samfundsøkonomiske) omkostninger, som er forbundet med den grønne omstilling.

Vi skal ikke være økonomisk uansvarlige, men i Alternativet mener vi, at vi skal balancere den økonomiske bundlinje med den sociale og miljømæssige bundlinje.

Hvis vi starter at kigge på de samfundsøkonomiske omkostninger, viser flere studier, at det kun bliver dyrere at vente med at omstille vores samfund. Vi vil simpelthen have mindre tid til at sætte vedvarende energi op, lave energibesparelser og skifte biler ud for at reducere vores CO2-aftryk, hvis vi ikke øger tempoet nu.

Desuden fører luftforurening fra biler og kraftværker allerede i dag til for tidlige dødsfald og kroniske lidelser.

En stor samfundsøkonomisk omkostning, som desværre alt for ofte ikke er taget med i cost-benefit-analyser af en hurtigere grøn omstilling. Som Peter Bjerregaard helt rigtigt skriver i Ræson: "Argumentet for at øge klimaambitionerne bør […] ikke være, at den samfundsøkonomiske regning bliver mindre; selv om den gør det. Argumentet for at øge vores klimaambitioner bør i stedet være, at det er det moralsk rigtige at gøre."

Vi skal øge tempoet
Hvis vi kigger på den sociale bundlinje, kan vi se, at der er mindre modstand mod vindmøller, når den lokale befolkning er inddraget og kan få (del-)ejerskab i projekterne.

Lokalt ejede og -drevne projekter vil desuden styrke yderområderne. Hvis vi ikke øger tempoet i den grønne omstilling nu, kan man frygte, at projekter bliver presset igennem uden borgerinddragelse, simpelthen fordi tiden og klimaforandringerne presser os til det.

I forhold til den miljømæssige bundlinje skal vi kigge på både udbygning af vedvarende energi og på energibesparelser.

Hvis vi kan reducere vores energiforbrug, eksempelvis med flere investeringer i bedre isolering og energieffektivitet, kan vi skåne vores landskab og kyster for flere vindmølleparker.

Vi skal have en holistisk tilgang til den grønne omstilling og spørge, hvordan vi kan forbedre alle tre bundlinjer. Vi skal øge tempoet for omstillingen af vores energisystem, transport og forbrug.

Derfor skal vi ikke udskyde flere projekter, men løbende øge vores ambitioner.

Forrige artikel Økologisk Råd: Regeringen snyder på energivægtskålen Økologisk Råd: Regeringen snyder på energivægtskålen Næste artikel Energifond: Vi mangler stabile rammer for energirenovering Energifond: Vi mangler stabile rammer for energirenovering