Alternativet: Luftkasteller risikerer at undergrave forsyningssektoren

DEBAT: Forsyningssektoren skal drives ud fra samfundshensyn og ikke luftige løfter om profitoptimering, sådan som regeringen lægger op til i ny strategi. Det skriver Christian Poll fra Alternativet.

Placeholder image
Foto: Emil Hougaard/Scanpix
GDPRDeleted
Vis mereIcon / Direction / Dropdown
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Christian Poll (ALT)
Klima- og energiordfører

Klima-, energi- og forsyningsministeren siger gang på gang, at regeringen ikke ønsker at privatisere vores vand- og varmeforsyning eller vores spildevandsafledning.

Jeg tror dog, det er klart for alle, at en privatisering de facto er det, der vil ske, hvis regeringen lykkes med sin effektiviseringsplan.

Mindst to ting vedrørende regeringens forsyningsstrategi kræver nærmere granskning: Substansen i effektiviseringspotentialet og processen omkring den fremlagte strategi.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til debat@altinget.dk

Lad mig starte med substansen. Vi kender ikke til nogen tilfælde, hvor privatisering af naturlige monopoler har kunnet betale sig på den sociale, den miljømæssige eller den økonomiske bundlinje. Vi har derimod en række eksempler på, at det kan få voldsomme konsekvenser, når man udliciterer samfundets kerneopgaver.

I Berlin forsøgte man for år tilbage at privatisere vandforsyningen. Det endte med en prisstigning på vand på cirka 35 procent for borgerne og resulterede i, at bystyret endte med at købe vandforsyningen tilbage på de offentlige hænder. En dyr fornøjelse, som berlinere, på grund af det lån, byen måtte tage for at købe vandforsyningen tilbage, skal betale af på over deres vandregning de næste 30 år. Siden 2000 har man i 235 tilfælde gen-nationaliseret vandforsyningen rundt om i verden.

Forsyning skal drives ud fra samfundshensyn og ikke profitoptimering.

Christian Poll, klima- og energiordfører i Alternativet

Jeg spurgte derfor 17. august ministeren, om han kunne fremlægge dokumentation for, at privatisering af naturlige monopoler i sig selv har givet væsentlige effektiviseringsgevinster.

Nej, svarede ministeren. Han kunne ikke fremlægge dokumentation for effektivisering ved privatisering.

McKinsey-rapport holder ikke
Derudover holder forudsætningerne i McKinsey-rapporten, som ligger til grund for regeringens forsyningsstrategi, ikke. Ifølge DANVA, Dansk Affaldsforening og Dansk Fjernvarme er effektiviseringspotentialet et luftkastel.

DANVA kan dokumentere, at der - når man fratrækker regnefejl, forkerte faktorer og udeladte samfundshensyn - ikke er mere potentiale tilbage udover det, der allerede er politisk vedtaget.

En ting er altså, om effektiviseringspotentialet er kunstigt højt. Men selv hvis der var penge at tjene, mener jeg ikke, at vores grundlæggende infrastruktur skal drives som en virksomhed.

Forsyning skal drives ud fra samfundshensyn og ikke profitoptimering. Vi skal ikke udhule kvaliteten af statens essentielle funktioner ved at kapitalisere den. Hvad bliver der af samfundshensynet, når private aktører udelukkende fokuserer på driftsoptimering? Hvad vil der ske med teknologiudviklingen? Med miljøhensyn? Forsyningssikkerhed? Klimatilpasning?

For det andet er der hele processen omkring regeringens forsyningsstrategi. Forslaget om effektiviseringer i forsyningssektoren kom som bekendt på baggrund af en rapport udarbejdet af konsulentvirksomheden McKinsey, der havde regnet sig frem til, at man kan spare milliarder på privatiseringen.

Vi har desværre ikke haft adgang til datagrundlaget for disse beregninger. Vi har ikke haft mulighed for at undersøge de modeller og data, som ligger til grund for McKinsey-rapporten. Det har hæmmet den kritiske offentlige debat og frataget oppositionspartier, NGO’er og andre uvildige stemmer muligheden for at fremføre en rettidig kritik og stille spørgsmål på et oplyst grundlag.

Når vi ikke har tallene, er det svært at svare på, om McKinsey tænker andre forhold ind i sine beregninger end en meget kortsigtet økonomisk bundlinje.

Vær kritisk over for konsulenters værdisæt
Når vi gør status for det danske demokrati, taler vi meget om embedsmændenes magt og indflydelse på dansk politik. Men hvad med den omfattende brug af private konsulentfirmaer? Er vi overhovedet klar over, hvilken rolle profitskabende aktører spiller for politikudvikling og implementering? Hvilke konsekvenser deres rolle og indflydelse har for vores demokrati, miljø og velfærd?

Vi bør kritisk reflektere over, hvilke værdisæt konsulenterne arbejder ud fra. Hvordan sikrer og kontrollerer vi, at der tages hensyn til andre bundlinjer end den økonomiske? Hvordan sikrer vi, at konsulenter arbejder helhedsorienteret og varsomt med offentlige goder – og ikke behandler vores samfundsinstitutioner som kommercielle produkter? Kan vi arbejde for, at man i højere grad pålægger konsulenter at indtænke flere hensyn i deres arbejde end den rene profitoptimering?

Vi er i for høj grad begyndt at drive staten som en virksomhed. Det udhuler kvaliteten af statens essentielle funktioner, og over tid giver det underskud på både den økonomiske, sociale og miljømæssige bundlinje. 

Vi skal have skabt et balancesamfund og ikke en konkurrencestat. Det kræver et opgør med den new public management-logik, der gennemsyrer vores måde at tænke og lave politik på. Her er det oplagt at se på konsulentvirksomheders indflydelse på politikudvikling og implementering.

Eksterne konsulentrapporter resulterer for ofte i politikforslag, der har et alt for snævert fokus på profitmaksimering og effektiviseringer end kvalitet.

Derfor bør regeringen sikre mere åbenhed om brugen af eksterne konsulentydelser i det offentlige. Regeringen bør sikre fuld adgang for offentligheden til al kommunikation internt i ministeriet og mellem ministeriet og udbudsdeltagende virksomheder i både forarbejdet til og udgivelsen af udbud af konsulentydelser.

Regeringen bør sikre, at offentligheden har fuld adgang til alle former for evalueringer, undersøgelser, analyser med videre udarbejdet af eksterne konsulenter samt baggrunden for disse - i samme omfang som regeringen har.

Omtalte personer

Christian Poll

Specialkonsulent, DTU, afdelingen for Kvantitativ Bæredygtighedsvurdering
civilingeniør (DTU,1991)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser