Biogasambitioner kræver handling

Af Hans Duus Jørgensen og Brian H. Jacobsen
Udviklingsdirektør i Naturgas Fyn og seniorforsker ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, KU

Energiaftalen fra 2012 har en målsætning om at udnytte halvdelen af al husdyrsgødning til biogas i 2020. Det er en ambitiøs målsætning, der svarer til mere end en tredobling af biogasproduktionen i forhold til 2012-niveau. En øget biogasudbygning vil bidrage til grøn omstilling af transportsektoren og industrien samt understøtte udviklingen af et bæredygtigt landbrug. 

Desværre ser det ikke ud til, at vi når den ønskede udbygning under de aktuelle vilkår.

Behov for yderligere tiltag
Første trin er, at EU godkender Energiaftalens støtte til biogas, men der skal mere til. Det er derfor positivt, at Energistyrelsens arbejdsgruppe, Biogas Taskforcen, i øjeblikket undersøger, hvordan biogasudbygningen kan understøttes bedst muligt.

Deloitte har allerede nu dokumenteret for arbejdsgruppen, at der er behov for yderligere tiltag, hvis vi skal udnytte halvdelen af al husdyrgødning til biogas. I rapporten konkluderer Deloitte, at der fra 2014 er behov for nye anlægstilskudspuljer, øget driftsstøtte eller alternative finansieringsmuligheder.

Årsagen er, at der sjældent er tilstrækkelig afkast på biogasproduktion, hvilket både gælder, når naturgasselskaber og private biogasanlæg står bag produktionen. Det bekræfter en rapport fra Københavns Universitet, der tidligere i år har påvist, at det kræver meget stram styring at opnå overskud i biogasanlæg, der primært er baseret på husdyrgødning.

Griber regeringen ikke chancen, risikerer vi at gå glip af en oplagt mulighed, der kan bidrage til, at biogasudbygningen sker efter hensigten.

Af Hans Duus Jørgensen og Brian H. Jacobsen
Udviklingsdirektør i Naturgas Fyn og seniorforsker ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, KU

Hvor kan vi finde pengene? 
Skal vi følge Deloittes anbefaling til Energistyrelsens arbejdsgruppe, er det oplagt at finde pengene i EU's landdistriktsprogram. I Danmark finansierer programmet i forvejen den nuværende anlægsstøtte, hvor midlerne blev opbrugt sidste efterår.

Det næste landdistriktsprogram skal snart til forhandling, og puljen er en oplagt mulighed for, at den danske regering kan skabe fundamentet for et grønt og ressourceeffektivt samfund gennem en økonomisk holdbar biogassektor.

Men det ser ikke ud til, at biogas bliver prioriteret politisk i denne omgang. Og griber regeringen ikke chancen, risikerer vi at gå glip af en oplagt mulighed, der kan bidrage til, at biogasudbygningen sker efter hensigten.

Risikoen er, at biogasudbygningen bremser op, inden den for alvor kommer i gang. Regeringen bør derfor bringe en del af EU's landdistriktsmidler i spil til biogasanlæggene. Det vil understøtte regeringens grønne og ressourceeffektive ambitioner om, at vi genanvender og omdanner gylle og køkkenaffald til bæredygtig biogas i stedet for at lade ressourcerne gå op i røg på forbrændingsværkerne.