Biogasbranchen: Lad markedet trække os mod 70-procentsmålet

Af Frank Rosager
Direktør i Biogasbranchen

Vi har i mange år haft et sammensurium af virkemidler – energiafgifter, VE-mål og iblandingskrav – der egentlig burde gøre vores energiforbrug grønnere og mere klimavenligt. Problemet er, at de ofte ikke rammer midt på målskiven, når den centrale udfordring er at reducere udledningen af klimagasser.

Derfor er det vigtigt, at politikerne i de kommende måneder gennemtænker, hvordan vi finder den mest direkte vej frem mod regeringens ambitiøse 70-procentsmål.

Nuværende omveje mod CO2-reduktion
Energiafgifterne blev i sin tid indført med det dobbelte formål at spare på energien og motivere til stigende forbrug af vedvarende energi gennem afgiftsfritagelse. Samtidig var målet at skaffe penge til statskassen.

Problemet er nu, at energiafgifterne ikke adresserer problemet med CO2-udledningen direkte. Et simpelt eksempel på det er, at kul udleder cirka dobbelt så meget CO2 per energienhed som den fossile naturgas, men afgiften per energienhed er den samme.

De danske mål for VE og tilhørende produktionsstøtte har medført en vigtig omstilling af vores elproduktion. Men når der ingen direkte sammenhæng er mellem VE-støtten og den CO2-fortrængning, de forskellige VE-løsninger leverer, så opstår de aktuelle debatter om for eksempel biomassens reelle CO2-reduktion samt berettigelsen af støtte og afgiftsfritagelse.

Et nyt væsentligt virkemiddel vil være at stille krav til energihandelsselskaberne om at reducere CO2-indholdet i deres leverancer til de forskellige forbrugergrupper.

Frank Rosager
Direktør i Biogasbranchen

Tilsvarende har EU's iblandingskrav for biobrændstoffer til transport nok ført til den ønskede VE-andel, men ikke leveret de ønskede reduktioner i CO2-udledningen. I fremtiden bør regeringen sigte midt på målskiven for alle virkemidler, hvor der står CO2-reduktion.

Højere CO2-afgift og lavere energiafgifter
Lars Gårn Rasmussen skriver i debatten her på Altinget, at en CO2-afgift, der rammer bredt i markedet, er det mest effektive virkemiddel for at nå målet.

CO2-afgiften er i dag ubetydelig i forhold til energiafgiften og afspejler slet ikke samfundets betalingsvilje for at undgå klimagassernes konsekvenser. En kraftig forhøjelse af CO2-afgiften kompenseret med reducerede energiafgifter vil derfor være den rigtige vej fremad.

Inden for den tunge transport kan vi se, at energiafgifterne er med til at fastholde transporten på diesel, da vognmændenes afgiftsbetaling stiger markant ved et skift til biogasdrift.

En ligestilling af afgifterne mellem diesel- og biogasdrift vil ikke koste staten et provenutab, men fjerne en af de blokeringer, som en række vognmænd har påpeget de senere år.