Biomasseproducent: Vi glemmer, at biomasse også kan produceres på ansvarlig vis

Af Klaus Kroll
Medstifter og vicedirektør, Societé Bioenergies Côte d’Ivoire (SBIOCI)

Mens du læser dette indlæg, er vi i gang med at producere et læs på cirka 20.000 tons biomasse lidt nord for Abidjan i Elfenbenskysten, der forventeligt går til en nordeuropæisk kunde efter tilstrækkelig tørring. Biomassen sendes nordpå med skib og består af opfliset gummitræ fra plantager, hvor træerne har aftjent sin værnepligt og skal genplantes.

Med andre ord: affaldstræ, der nyttiggøres og ender som energi og varme, i stedet for en unyttig, lokal afbrænding med en potentiel kraftig partikelforurening til følge.

Biomasse er rigtig mange ting, og det er helt relevant at sætte lup på den produktion, der fortrænger lokale befolkninger, fjerner regnskov eller produceres på anden uforsvarlig facon. Men som meget andet omtale tager den dårlige biomasse den gode biomasse med i faldet og fjerner nuancerne.

Hvis vi gerne vil have en omstilling til vedvarende energiformer, nytter det ikke noget kun at kunne sige vind, da vind skal suppleres med noget andet, indtil helt nye energiformer måske ser dagens lys om 10, 20 eller 30 år. Når atomkraft, som er den mindst CO2-udledende energiform, er helt ude af ligningen i Danmark, så er vi tilbage i et virkelighedsbillede, hvor eksempelvis biomasse indgår i et energimix med sol, vind og andre vedvarende former. Det skal bare være den rigtige biomasse. 

Når medierne stiller skarpt på én energiform og tager afsæt i en enkelt producents forretningsmode, kan alle producenter som helhed komme til at fremstå i et særdeles uheldigt lys, og det fortjener de oftest ikke.

Når medierne stiller skarpt på én energiform og tager afsæt i en enkelt producents forretningsmode, kan alle producenter som helhed komme til at fremstå i et særdeles uheldigt lys, og det fortjener de oftest ikke.

Klaus Kroll
Medstifter og vicedirektør, Societé Bioenergies Côte d’Ivoire (SBIOCI)

Biomasse uden efterregning
Jeg bliver dagligt spurgt, om det overhovedet giver mening at fragte energi fra Afrika til Europa, og det ret enkle svar er ja.

Hvis du kigger bag på din Iphone, vil du muligvis erfare, at den er fremstillet i Asien, materialerne er kommet fra miner i Afrika, og telefonen er solgt i Europa. Eller med andre ord en meget længere tur end det biomateriale, vi sender til kraftvarmeværker. Vi fragter meget stor volumen på hvert skib, har relativt kort afstand til havn og forsøger dagligt at optimere miljø- og klimaaftrykket, så vi minimum er på niveau med Europa og nogle gange endda under.

Med et nyt bioaffaldsprodukt kan vi måske endda om 3-5 år få fremstillet flydende brændsler til vores egne maskiner og skibe, så vi ender i den helt billige afdeling for miljøpåvirkning, når teknologien er færdigudviklet, hvorved vores klimaregnskab kommer et pænt stykke foran både sol og vind.

Biomasse, der genplantes, har et ganske lille produktionsaftryk, og vigtigst af alt kommer biomassen ikke med en efterregning på møllevinger og solpaneler, der vanskeligt genanvendes når de skrottes.

Dagligt får jeg også spørgsmålet om de udfordringer, der uomtvisteligt findes i Afrika, ikke gør, at vi bryder alle normer og almindelige europæiske standarder. Det korte svar er her nej.
Vi har til første produktionslinje mere end 20 ansatte, alle på kontrakter efter alle kunstens regler med forsikringer til dem og deres familier, pensionsordninger, transportomkostninger dækket og mad leveret på produktionsstedet.

Europæisk teori, men afrikansk praksis
Vi fik et godt råd af en biomasse-trader i Danmark, der anbefalede at blive certificeret efter international standard, og gennem mere end et år har vi brugt al vores vågne tid på at tilrettelægge driften efter at blive certificeret efter SBP og FSC-standarderne. Begge dele er transparente og åbne processer, hvor en stor del af dokumenterne er offentligt tilgængelige. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at europæisk teori og afrikansk praksis ofte ikke passer helt sammen, men trods det har vi som første selskab i Afrika fået begge certifikater.

Som kirsebærret på toppen er biomasse fremstillet på disse kanter en direkte økonomisk indsprøjtning til både lokalbefolkningen, gummiplantager, der kæmper med faldende råvarepriser, og ikke mindst de direkte arbejdspladser, der skabes i primærproduktion og leverandører.

På flere produktionssteder er vores tilstedeværelse en mulighed for at tjene lidt mere end blot til overlevelse, og et lille økonomisk overskud kan sikre, at børnene kan komme i skole, og levestandarden får et lille skub op. Ulandsbistand på den rigtige måde, hvor det er noget for noget og uden at få en bøjet femøre i tilskud fra den danske stat.

Gennem vores tilstedeværelse og en konstant forpligtelse til at efterleve kravene i certificeringerne er vi samtidig med til at skubbe barren for standarder en smule højere op. Vi accepterer ikke flipflopper, et par jeans og et sæt høretelefoner som værende ordentlig beklædning til motorsavsfolkene, hvilket eller er ganske udbredt. Der er fuldt stop for arbejde i plantager, hvis lokalsamfund er tvunget væk fra deres oprindelige land, hvis vi finder børnearbejde eller hvis arbejdere ikke får opfyldt de krav, der stilles i lokal lovgivning. Vi bruger nyere maskiner med lavt brændstofforbrug og accepterer ikke, at en fejlalarm fra en maskine fikses ved at fjerne føleren i stedet for at udbedre det, der ofte ender som en sikkerhedsrisiko.