Boligminister om udspil: Det er et spørgsmål om beskæftigelse versus klima
INTERVIEW: Regeringen kunne fredag fremlægge et boligudspil med den største investering i den almene boligsektor nogensinde. Det bliver et dilemma mellem behovet for beskæftigelse nu og den langsigtede klimainvestering, siger boligministeren.
Maria Neergaard Lorentsen
JournalistI ægte socialdemokratisk stil kunne boligminister Kaare Dybvad (S) og klimaminister Dan Jørgensen (S) fredag på arbejdernes kampdag fremlægge et historisk stort boligudspil.
I udspillet blev der præsenteret 30 milliarder kroner til renovering af almene boliger som en grøn kickstart af økonomien og som en del af genopretningen af Danmark.
Den nye boligaftale skal løbe fra 2021 til 2026. Heraf er 18,4 milliarder af kronerne øremærket til projekter, som allerede står i kø og er parat til at blive behandlet.
Altinget har talt med boligminister Kaare Dybvad om udspillet.
Det er den største samlede investering i den almene sektor nogensinde, og vi afvikler kø fra otte år. Selv hvis der kommer en ny kø, vil den blive meget mindre end tidligere.
Kaare Dybvad
Boligminister (S)
Dilemma om hastighed versus klima
Hvad er tidshorisonten for at få afviklet køen på 18,4 milliarder kroner?
"Vores udgangspunkt er, at det skal ske over to år i 2020 og 2021," siger boligministeren.
"Dilemmaet er, hvor mange af pengene der skal bruges nu. For hvis vi laver en hurtig igangsætning, som er nødvendig på grund af coronakrisen, bliver det sværere at lave ambitiøs klimaindsats, hvorimod hvis vi skubber flere projekter, vil man kunne fokusere mere på klimatiltagene."
Det nuværende boligforlig gælder til udgangen af 2020. Derfor kan nogle af projekterne i køen få et større grønt aftryk, hvis de rykkes til den anden side af nytår og dermed bliver en del af den nye boligaftale.
"Når vi taler de små projekter, som også giver arbejde til alle de små håndværkere, skal de bare sættes i gang hurtigst muligt. Men nogle af de store byggeriprojekter for 200-300 millioner kroner kan man potentielt sagsbehandle på ny, så det er muligt at få den klimamæssige del mere med ind. Og det vil tage længere tid. Det er en afvejning mellem klima og beskæftigelse," siger ministeren.
Udspillet
Regeringen foreslår, at der afsættes 30 mia. kr. fra Landsbyggefonden til renovering i den almene boligsektor i perioden 2020-2026. Heraf afsættes der 18,4 mia. kr. til at gennemføre ventelistens projekter hurtigst muligt.
Landsbyggefonden skal fremover også prioritere støtte til sager med energibesparende tiltag sammen med sager, der indeholder udbedring af byggeskader og sunde boliger. I dag prioriteres der efter trangskriteriet, hvor det vurderes, hvilke projekter, der har det mest påtrængende behov. Trang og grønne tiltag skal fremover gå hånd i hånd og vurderingen er, at 85–90 pct. af de nye projekter vil indeholde grønne tiltag.
Almene boliger og ventelisten
Der er omkring 540.000 almene boliger, og omkring 1 million danskere bor i en almen bolig. Der er 453 godkendte projekter på Landsbyggefondens venteliste, som vedrører 72.000 boliger.
Landsbyggefonden
Landsbyggefonden er en selvejende institution, der er stiftet af almene boligorganisationer og oprettet ved lov. Pengene i Landsbyggefonden er betalt af de almene boligforeningerne selv. Det er en politisk beslutning, hvor meget fonden må bruge til renoveringer årligt.
Kilde: Boligministeriet, Landsbyggefonden og BL - Danmarks Almene Boliger.
