Boligminister om CO2-loft før 2027: "Det virker urealistisk"

Det virker urealistisk, at man vil være i stand til at håndhæve nye CO2-krav til byggeriet i hele landet før 2027.

Sådan lyder det fra boligminister Kaare Dybvad Bek (S), efter at byggebranchen og regeringens støttepartier igen har presset på for at få indført et obligatorisk CO2-loft fra 2023.

Meldingen kommer, mens forhandlingerne om en ny strategi for bæredygtigt byggeri spidser til.

”Vi vil gerne have indfaset kravene så hurtigt muligt. Men før vi begynder at kontrollere folk og uddele bøder, skal der være nogle rimelig sikre data, og så skal vi sikre, at der er folk nok til at lave udregningerne – ikke bare i København, men også i resten af landet,” forklarer Kaare Dybvad Bek. 

Folk skal være klar til det, det skal være realistisk - at der er rådgivere i hele landet, som kan lave det til en rimelig pris - og så skal man ikke sætte byggeriet i stå. Det bliver jeg nødt til at tage hensyn til for at sikre, at det også hænger sammen i Aabenraa og Varde.

Kaare Dybvad Bek (S)
Bolig- og Indenrigsminister

I regeringens udspil om bæredygtigt byggeri bliver der lagt op til, at man først vil opbygge erfaringer fra den frivillige bæredygtighedsklasse, før CO2-loftet i 2027 skal gælde for alle nybyggerier. Det er seks år senere, end klimapartnerskabet for byggeri og anlæg anbefalede i foråret.

Siden regeringen præsenterede sit udspil i december, har SF, Enhedslisten, Radikale og en række aktører - heriblandt Dansk Beton og Danske Arkitektvirksomheder – opfordret til at fremrykke kravet til 2023. Ministeren tvivler dog på, at embedsværket kan nå at blive klar fire år tidligere, end regeringen lægger op til i udspillet.

”Holland er det eneste land i verden, der har denne her type lovgivning nu, og der har man brugt cirka otte år på at komme dertil. Vi tror, at vi kan gøre det på seks år i stedet. Det kan godt være, at der er nogen, der mener, at det kan gøres på halvandet år – jeg synes bare, at det virker urealistisk,” siger Kaare Dybvad Bek. 

Dårlige erfaringer med tilsvarende ordning
En væsentlig årsag til, at ministeren er tilbageholdende med at fremskynde planen CO2-loftet, er dårlige erfaringer med lignende regulering.

Kaare Dybvad Bek er nervøs for, at en hurtigere implementering af CO2-kravet vil medføre samme problemer som den såkaldte certificeringsordning for brandrådgivere og statikere – som i nogle kommuner har ført til meget høje priser for godkendelser af en altanbyggerier eller en opdelinger af lejligheder.