Peter Rahbæk Juel: Farvel til kulkraft i Odense sparer mere CO2 end regeringens elbiludspil

DEBAT: Regeringen bør investere i Fynsværket, så odenseanere kan få kulfri varmeproduktion. Dét vil reducere CO2-udledningen mere end regeringens planer om at fremme lavemissionsbiler, skriver Odenses borgmester.

Af Peter Rahbæk Juel (S)
Borgmester i Odense Kommune

Det store kraftværk i Odense, Fynsværket, skal være kulfrit i 2025.

Det er vores soleklare ambition i Odense, og hvis vi lykkes, vil vi være fem år forud for regeringens plan om kulfrie kraftværker i 2030. Fynsværket bruger hvert eneste år 400.000 ton kul, så en kulfri varmeproduktion i Odense vil betyde 5-6 millioner ton mindre udledt CO2 fem år ”før tid”.

Kulstop i Odense batter mere end regerings klimaudspil 
Til sammenligning vil regeringens klimaudspil om at nå en million lavemissions- og elbiler i 2030 give en samlet CO2-besparelse på 3-4 millioner ton. Effekten er altså større ved at droppe kullene i Odense, og regningen er meget, meget mindre:

Regeringens bil-planer er vurderet til at have en omkostning på cirka 80 milliarder kroner – Odenses planer om at droppe kullene i 2025 vil kræve en investering fra Folketinget på cirka 0,5 milliarder kroner.

Folketinget kan gøre os til foregangsland
At udfase kullene er en af de vigtigste beslutninger, vi kan tage for klimaet – både som land og i hver enkelt by.

Danmark skal være et foregangsland i den grønne omstilling, for hvis ikke vi viser vejen, hvem gør så? Derfor er det så vigtigt, at vi også på by-niveau gør en indsats. Det kræver, at regeringen og Folketinget spiller med.

Afgifter, gartneri og kulkraft
For i Odense har vi den særlige situation, at gartneribranchen er ”fanget” i kulafhængighed på grund af utidssvarende afgiftsregler. Regler, som bør ændres fra Christiansborg.

Odense og Fyn står for henholdsvis 40 og 60 procent af det samlede gartneriareal i Danmark, så problemstillingen er særligt aktuel her på øen, men relevansen for resten af landet er åbenlys: Som land kan vi ikke have en hel branche, hvis eksistens hviler på sorte kul.

De nuværende afgiftsregler på varme gør, at kulproduceret varme er langt billigere for gartnerierne end varme, som er produceret på vind, biomasse eller træpiller.

Gartnerierne risikerer ganske enkelt store udgifter, hvis de ikke kan få billig varme fra kulkraft, når vi omlægger til grøn energi.

Det skal Christiansborg være med til at ændre. Det skal være muligt at bedrive erhverv uden at pumpe enorme mængder CO2 direkte ud i atmosfæren.

Fremryk penge fra energiaftale
Helt konkret bør regeringen fremrykke penge fra energiaftalen fra juni i år, så vi kan omstille Fynsværket hurtigere.

Pengene er allerede afsat, så hvorfor vente til 2030? Jo senere et tilsagn falder, desto senere går den grønne omstilling i gang, mens der dagligt bruges over 1.000 ton kul på Fynsværket.

I den mere tekniske afdeling er der også brug for at fjerne kraftvarmekravet og få en aftalebaseret prissætning af varme.

Hvad venter vi på?
For nylig havde jeg foretræde for Folketingets energi-, forsynings- og klimaudvalg, og der var stor lydhørhed over for vores ønske om en hurtigere, grøn omstilling af Fynsværket.

Ministeren har også udtrykt sig positivt om at sige farvel til kullene hurtigst muligt, så hvad venter vi på? Lad os gøre det indlysende rigtige og skovle kullene væk i 2025 i stedet for i 2030.

Forrige artikel DI: Klimaudspillet er med afstand det mest ambitiøse hidtil DI: Klimaudspillet er med afstand det mest ambitiøse hidtil Næste artikel Fjernvarmen: Elforbrugerne skal betale en fair andel af kraftvarmeproduktionen Fjernvarmen: Elforbrugerne skal betale en fair andel af kraftvarmeproduktionen
Ny debat: Regeringens 70 procentsmål

Ny debat: Regeringens 70 procentsmål

DEBAT: Regeringen har sammen med sine støttepartier sat et meget ambitiøst mål om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030. Kan det lade sig gøre, og hvordan? Altinget tager debatten de kommende uger.