Bred kritik af klimamærket: Risikerer at forvirre forbrugerne
KLIMA: Regeringen foreslår et klimamærke på fødevarer, men det vil være enormt vanskeligt at realisere uden risiko for at forvirre forbrugerne, lyder kritikken. Tænketanken Concito foreslår en helt forsimplet løsning.
Sine Riis Lund
Journalist og redaktørNår forbrugerne køber ind til aftensmaden, bør de vide, hvilke fødevarer der belaster klimaet mest.
Det er bevæggrunden for, at regeringen som led i sit klimaudspil tirsdag foreslår et nyt klimamærke fulgt op af kampagner.
Behovet er bestemt også til stede, men et klimamærke risikerer at gøre mere skade end gavn, lyder det over en bred kam fra erhverv, organisationer og en ekspert fra Aarhus Universitet.
Blandt andre Forbrugerrådet Tænk frygter yderligere mærkeforvirring.
Vi kunne godt se for os, at man lavede en forenklet model, som har fokus på at flytte forbruget fra de klimatunge varer som oksekød over til noget mere plantebaseret.
Michael Minter
Programleder, Concito
“Du kan få et mærke for stort set alting. Du kan få syv-otte mærker på en pakke svinekød. Men kan du skelne mellem dem? Og hvordan skal du vægte dem? Det skal ikke kræve en ph.d. at være forbruger, men det gør det efterhånden, når du skal vægte alle de her forskellige mærker, og derfor er vi skeptiske,” siger Vibeke Myrtue Jensen, politisk rådgiver inden for miljø og transport.
Klima over for miljø og ernæring
Hun peger på, at det eksempelvis kan være svært for forbrugerne at vægte mellem belastningen af klimaet og miljøet.
Det skal ikke kræve en ph.d. at være forbruger, men det gør det efterhånden, når du skal vægte alle de her forskellige mærker, og derfor er vi skeptiske.
Vibeke Myrtue Jensen
Politisk rådgiver, Forbrugerrådet Tænk
"Det landbrug, der er mest klimavenligt, er vel også det landbrug, der langt hen ad vejen bruger mest glyphosat, og jeg er ikke sikker på, at alle forbrugere ville gøre sig denne type overvejelser om, hvordan klimavenlige fødevarer belaster på andre områder," siger Vibeke Myrtue Jensen.
Samme bekymring har lektor Polymeros Chrysochou fra Aarhus Universitet.
“Hvis det her handler om at fremme nogle fødevaretyper frem for andre, så er jeg lidt skeptisk, fordi det klimavenlige valg er jo ikke nødvendigvis det bedste valg for miljøet eller det bedste ernæringsmæssige valg for os og vores børn,” siger Polymeros Chrysochou, der forsker i blandt andet mærkning og sunde spisevaner ved Institut for Virksomhedsledelse.
